NielsLauritsHøyensLevned_1872

134

Træb een , og en fornem Invalid ovenikiøbet, thi V ognen led­ sagedes af en m enig Invalid fra Greenwich, i den guldtressede, m ørkeblaae Kiole. D et æ sthetiske Gre g ier naturligviis sit Krav giældende ligesaafuldt som det æ sthetiske G ie, og den Støi, man giør paa Pianoforter og paa de udstillede Orgeler, er ofte ikke til at udholde. D et hører med til N ydelsen af Malerierne, at man inde i deres Gallerier ikke træ ttes af de skingrende, basunende, hvinende T oner, som føre en saa voldsom og lan g­ varig D iscu ssio n , da den enten ikke h ø res, eller dog der har faaet en saadan Dæmper paa s ig , at man knap læ gger Mærke til den. H ver D ag anm eldes ved Opslag inde i B ygningen, til hvad Tid der vil blive sp illet paa det eller det Orgel, eller paa det eller det P ianoforte, som har vundet en Priism edaille. (J eg forudsætter, at det er engelske Instrum enter). Der staaer et saadant belønnet Pianoforte i det østre Tværskib, tæ t ved den store K u p pel, og her er man altid sikker paa at finde flere Stolerader besatte med alvorlige yngre og ældre Damer. De sidde stille , forventende, nu og da seer man et Stykke Kage, eller en »Sandwich« (Smørrebrød) eller en Pære eller et Æ ble komme frem og skaffe dem lidt A fvexling eller Under­ holdning i Vente-Tiden. Men nu kommer O ieblikket: — det er en Dam e, som sæ tter sig til Instrum entet; hun er endnu temm elig ung, kraftig bygget, og heel Flok Herrer strømm er til. Der bliver ligesom en Stilheds Oase rundt omkring Pianofortet, men den varer ikke læ n g e, saa afbrydes den af alvorlige S lag paa Tangenterne. Hun arbeider, og hun kan arbeide, hun kan spille med E ftertryk, det maa være et solidt Instrum ent, for det holder Pinen ud. N u gaaer hun over til »God save the q veen «; hun varierer d e n , Engellænderne ere h en ryk te; hun berører Tangenterne for sidste G ang, hun reiser s ig , de 011 - kringsiddende Dam ers G ine straale a f H enrykkelse, H errerne hvidske Lovtaler og skrabe med Fødderne; en ny For­ ventnings Tid indtræder for Stoleraderne. — Ak! naar hun nu, tilfreds med at have overstaaet denne Tuur, forlader Instrum entet,