NielsLauritsHøyensLevned_1872

164

men K l. 9 klarede det op, Solen kom frem , og- jeg gik lien til Museet, Boym ans M useum , som det liedder efter den private Mand, som var dets Grundlægger. J eg gik derhen uden synder­ lig F orven tn in g, men livor stor var m in O verraskelse, da jeg kom ind! D et var som om nogle af m ine kiæ reste gam le Venner havde forenet sig om at give M ode, for at sige m ig et rigtigt indholdsrigt Farvel nu da je g forlader H olland. Og saa havde nogle af dem paataget sig Skikkelser, som de vidste vilde more m ig , Aalbert Cuyp f. E. kom som lille Johannes Monrad; der stod han gran givelig med halvaabnet Mund og muntre stirrende G in e, saaledes som han saae paa m ig , naar jeg fortalte H istorier; her seer han rigtignok paa Smeden, der lader en Musling glide ud a f Skallen i sin egen Mund. Gamle k iæ re, men afblegede Erindringer fik en frisk F arve; saaledes traf jeg her en mærkelig G risaille af Bem brandt, en A llegori paa N ederlandenes H istorie. Den har jeg alt i en af m ine sm aa B oger, thi i 1 8 3 5 har jeg seet den hos D igteren Bogers i London, og nu skulde jeg møde denne mærkelige Composition her. — D ette B esog har oplyst m ig om mere end eet Punkt, som før stod gaadefuldt for m ig. E t saa skiont Farvel havde jeg ikke ventet m ig.