NielsLauritsHøyensLevned_1872

1 6 3

uden forsaavidt, at det har noget dristigt at støbe en Rytter, livis H est kun hviler paa det venstre For- og det høire Bag- been. De to sidste Aftener tilbragte jeg sæ rdeles baade be­ h ageligt og lærerigt i W estrheenes og Yosmaers Selsk ab , og forlod H aag med en kiær Erindring om disse Mænds Fore­ kommenhed. I Regnveir kom jeg her til Rotterdam , spiste ved tab le d’h o te, drak min Kaffe og røgte min C igar, m ens jeg saae endeel af de andre G iester dele sig i Smaapartier og sp ille et uskyldigt Spil Kort om hvo der skulde betale Kaffen. Aftenen tilbragte jeg paa m it Kammer, anden Sal ud til Gaden, i godt Selskab, som gav m ig nok at bestille, da jeg havde seet saa m eget og trængte til at ordne de m ange Indtryk, jeg har m odtaget. D et var Søndag A ften, men m ange Boutikker stode aabne, Vognene raslede giennem Gaderne, og jeg hørte bestandig B evæ gelse. A f og til traadte jeg hen til m it Vindue og saae ned paa Gaden, over til Boutikkerne, og m ine Gienboer er blandt andre en præ gtig Bod med straalen d e. G lassager. Ikke een eneste Kunde saae jeg. Boutikjom fruen stod ved Døren med de store Ruder og morede sig — vil jeg haabe — ved at see den uafbrudte Fæ rsel. Hun gned sine Hænder, hun havde det vist ikke saa luunt som jeg. R egnen vedblev at pladsfee ned og slaae Bobler i de oplyste P y tter, Paraplyerne vare saa b lan ke, og bevægede sig sa a hurtigt. D et var noget a l il s nyt for m ig. I Am sterdam paa den prægtige Grackt, i Hu-lem paa det smukke Torv, i H aag med Udsigten over åen frie I"lads med A lleer og tierne B ygn in ger, og nu lier i en Gade, knap saa bred som ø sterg a d e, med oplyste Boutikker, med Droschker og Karether, m ed Paraplyer, som dog ikke g u ld sk e kande dække hvide Kioler, opfæ stet Silkestads — a k ! de stakkels pyntede Damer i (len R egn! Barndom s Erindringer fra store Strand- stræde hos Moster N ielsen vaagnede paa eengang op, Østergade, K iøbenhavn stode saa levende for m ig, je g længtes efter H jemm et og frydede m ig ved Tanken om , at jeg , med Guds Hjelp, kan være der tilbage om faa D age. — Im orges regnede det iglen, l i *