NielsLauritsHøyensLevned_1872

162

S o len , m ens jeg var d er, m untert og oplivende in d , og i to Timer glem te jeg R egn og Mørke og frydede jeg m ig over Jordaens’ Farvepragt og livfulde F rem stillin g og over det ikke daarlige A ccom pagnem ent, han flk af H onthorst og L ievens og S. de Bray og endnu andre vakkre Hollændere. — J eg har jo , med H ensyn til K onsten, ført et oftest aldeles taust L iv paa denne R eise, da jeg derfor i Gaar A ftes sad ufor­ styrret med W estrheene og hans Kone ved Thebordet i den lille h yggelige S tu e, saa var det en sand N yd else engang ret at kunne slaae sig lø s , tale og høre tale om hiin mærkelige Konstperiode i det lille Land. Du m aa ikke troe, at je g glemm er de Timer, hvori je g har havt L eilighed til at føre en Sam tale, som var m ig i en eller anden H enseende opmuntrende og lære­ rig, men de have kun været enkelte, og naar Konsten kom paa B ane i Am sterdam , saa var jeg den talende. W estrheene er ex professo Forfatter i K onsth istorien , har har seet m eget og er stad igt sy sselsa t med sit F ødelands H istorie. Sam talen fik derfor her m eget mere Varme og Sving og efterlod sig en langt stærkere og behageligere E ftersm ag. Han lever forresten v ist under temm elig smaa Kaar, men alt var h y g g eligt der, og Konen syn tes m ig at være en varm D eeltagerske i hans Ar- beide. D e har en S ø n , en smuk D ren g, men ham saae jeg ikke i Gaar A ftes. Im orgen vil han selv føre m ig til Vosmaer, der har leveret det bedste og fuldstæ ndigste vi have om Rem ­ brandt, og til dette B esø g glæder jeg m ig m eget. Rotterdam , 1 ste November: (om A ftenen). J eg tog fra H aag igaar Middag K l. 1, 6 M in., m en, havde jeg haabet at kunne benytte denne sidste F orm iddag, saa blev jeg rigtignok skuffet, thi det regnede bestandigt. Veiret var i H aag endnu ugu n stigere end i Harleni, men jeg havde dog i Fredags en Sol­ skinsdag, som ogsaa for Alvor blev benyttet. Da Klokken var slaaet 3, Museet var lukket og G inene m aaske lidt træ tte, gik jeg m ig en god Tuur, saae de nye Gader her og Nieuw ekerkes m eget roste Statue a f W ilhelm I, som forresten ei tiltalte m ig