HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

K A J F O L T M A R

pr. pund, men som efter hendes engelske metode kunne raffineres til at sælges for 3 mark pr. pund. Regeringens hensigt havde jo længe været, at foranstaltningerne til handelens og fabrikationens fremdrift skulle »blive det Almin­ delige til Nytte«, så »mange fattige Folk har Ledighed at tilarbejde sig derved nødtørftig Føde og Underholdning«.31 Derved ville man opnå at skaffe beskæftigelse til byernes borgere, navnlig i København, hvor handel og manufakturer var koncentreret ;3;) her rådede stor fattigdom i modsætning til de forholdsvis få velhavere - deriblandt frøken Ernst —der førte et overdådigt liv, som rege­ ringen måtte begrænse med en lang række love. Desuden opnåede regeringen det valutamæssige gode, at »Pengene, som nu gaar ud til fremmede Fabriquer, kan blive her i Landet«.3t> Kommercekollegiets forestilling, som var på fem punkter, blev ledsaget af forskellige anmærkninger til sagen: Punkt 1. »At Flun maae overalt i Deres Majts. Riger og Lande lade sælge dend paa hendes Fabrique hæglede og Sorterede Hør samt ingen anden sælge Hæglet Hør og Blaar uden de, som Hun dertil beskicker; Til hvilcken Ende dend, som paa Fabriquen for- arbeides skulle med Fabriquens Stempel merckes«. Hvor fordelagtig denne indretning end syntes at kunne blive, fordi den gav mulighed for øget aktivitet inden for lærredsproduk­ tionen, mente kollegiet dog, at dette var af alt for stor vigtighed til, at man kunne træffe aftale om det. At een nu alene måtte handle med heglet hør, ville være at krænke kræmmerlaugets artik­ ler, men kollegiet kunne gå med til, at hun forhandlede sine egne produkter i Hans Majestæts riger og lande og ved sådanne perso­ ner, som hun selv fandt for godt. De næste tre punkter (2-3-4) handlede om tolden på den ind­ førte hør og de redskaber, som skulle indføres; samt om, at de folk, der skulle antages til hegleværket, måtte være fri for udskriv­

9 6

Made with