HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T

ning, hvervning og indrullering, såfremt de ikke hørte til matros­ eller soldaterlægd. Punkt 5 sagde, »at Hun maae tage i Interessentskab med sig eller afstaae det erholdende Privilegium til hvem Hun dertil ud- seer. Om dette sidste er vel fornødent, der først giøres allerunder­ danigst ansøgning«. Frøken Ernst’s ansøgning til kongen indeholdt også en bøn. Til det fornødne lager af råhør behøvede hun en betydelig kapital på visse tider, og da hun havde bundet sine egne penge heri, mang­ lede hun driftskapital i det tidsrum, indtil hun havde fået penge hjem for de færdige varer. Derfor ansøgte hun om Hans Maje­ stæts allernådigste garanti til et banklån på 12.000 rd. Kollegiet syntes, det var en betydelig kapital at sætte »paa vove«, når man hos supplicantinden kunne befrygte en vis uskikkethed som fabrikant. Men på den anden side var hun »en Persohn alle­ reede til Aars«, som ved kongelig dispensation var sat til at styre sine egne midler, der alene »som vitterligt« efter etatsråd Foss skal have beløbet sig til 36.000 rd., ligeså »haver Hun endnu be­ standig passeret for et fornuftigt og arbeidssom Fruentimmer«. Denne sidste passus kunne tyde på, at hun før den tid har beskæf­ tiget sig med et eller andet erhverv. Men det er dog muligt, at hun kan være i gæld, skønt hun har fået en anselig arv og bevislig besidder ejendomme, fortsatte kollegiet og henstiller til majestætens forgodtbefindende at resolvere - hvis en approbation skulle ske - at garantien for det første ikke måtte vare længere end 5-6 år, og for det andet skulle der til mere sikkerhed pålægges frøken Ernst hver december og juni termin at indsende en nøjagtig be­ skrivelse om fabrikkens tilstand, og hvor meget af hør og blår der er indkøbt på samme tid af året, samt hvor meget heglet hør deraf igen er solgt. Også af banken skulle man forlange efterret­ ning for at erfare, om hun efterhånden afbetalte den lånte sum.

97

7