StormenPåKøbenhavn_1658-1660

Den københavnske privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

127

Flådeværftet på Bremerholm var landets største arbejdsplads. Sammen med jlådehavnen og tilhørende forsyningsbygninger (som Tøjhuset og Provianthuset) dannede det rammen om et stort befolkningselement a fikke-borgere i det københavnske bysamfund, der gav anledning til en række konflikter. Udsnit a fstik fra 1611 a f Jan Dirksen efter maleri a f Jan van Wijk.

vedstadens indbyggere havde afvist det svenske stormløb mod København og dermed afværget Karl 10. Gustavs forsøg på helt at udslette Danmark som selvstændigt land. Sagen om Københavns privilegier begyndte ikke i 1657, da de svenske tropper nærmede sig byen, men i 1650. I skriftet Anonymi concilium, givet Kong Frederik den tredie om arverettigheden til Norge at maintenere, der synes forfattet 1648-49, opridsede den anonyme forfatter en omfattende plan for kongens erhvervelse af arveretten til Norge.j2 Blandt andet skulle Køben­ havns borgerskab vindes for tanken, da hovedstadens borgere var toneangi­ vende for den samlede borgerstand. Midlet hertil var nye privilegier for ho­ vedstaden. Frederik 3. fulgte rådet, for i 1650 foreslog han nye privilegier for Køben­ havn. Sagen gik imidlertid i stå, fordi hovedstaden samtidig proteterede over en øl- og vinaccise, der skulle finansiere udrustningen af flåden, men som vil­ le ramme borgerne uforholdsmæssigt hårdt. Når man ønskede at blive frita­ get for indkvartering af hofjunkere, soldater med mere, at alle skulle bidrage efter evne, fordi forsvaret var til gavn for alle, var der her slået en tone an, der skulle lyde igen otte år efter. Hovedstadens borgmestre og råd måtte i 1650