HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

330

R . B erg

ernære sig og Familie, naa r han mærker, at der er saa meget Arbejde paa Stedet, hvor han opholder sig, at han kan tjene sit Brød. Dette er den Fordel, som Lavsartik­ lerne giver den duelige Svend fremfor den uduelige. En duelig Svend foragter slaviske Baand, han søger sin Ære i at vise offentlig det, som værdiger ham Mesternavnet. Frimester-Navnet synes at være en Vej for dem, der ikke har anvendt Flid i at opnaa Kendskab i Professionen til at forfærdige Mesterstykke. Mesterstykke er Lavets Or­ den, naar samme ophører, vil Trætte og Uorden i dens Sted indfinde sig, men ved at indskærpe Lavets Ind ret­ ninger og Rettigheder, derved vilde mange skadelige Føl­ ger hæves. »Det er en bekendt og beklagelig Sandhed«, ytrer Lavet videre, »at mange Mestre i vores Lav nærværende Tid endog ikke ha r eller kan faa saa meget Arbejde, som han med egne Hænder kan bestride, altsaa langt m indre kan holde Svende og Drenge; bliver der Frimestre, altsaå saa mange flere, som kan konkurrere om det Arbejde, som maatte forefalde, vil det jo blive umuligt saavel for Lavs­ mestre som Frimestre at kunne leve og fortjene det dag­ lige Brød for sig og Familie, og hvad Lavsmestre angaar, at kunne svare de ham paaliggende Udgifter«. II. Gennemlæser man Lavets Protokol for Tiden fra 1750 —1800, ses det da, at der saa at sige intet sker, udover at man med Hænder og Fødder holder paa det gamle. Det er Oldermanden, der med Bistand af nogle ældre Mestre efter eget Tykke afgør alt og leder hele det daglige Styre, og heller ikke de fire aarlige Samlinger, hvortil samtlige Medlemmer blev tilsagt, synes at have givet An­ ledning til noget nyt Initiativ. Kun en eneste Gang i de omhandlede 50 Aar synes