FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 146 —

gorien Pindehuggeri. Reckers Udtalelser om, at man ikke havde til­ strækkelig Erfaring med Hensyn til Hjælpekasser, var ganske urig­ tig, idet Hjælpekassen kun var en Omdannelse, en videre Udvikling af De Fattiges Kasse, som man jo havde kendt i et halvt Aarhundrede, og Gang paa Gang, naar denne Sag havde været til Behandling i Rigs­ dagen, havde man baade fra Regeringens og Tingets Side bebrejdet Kjøbenhavns Kommune, at den ikke ejede denne Institution. I Tilslutning hertil mindede Borgbjerg om, at man, da Hjælpe­ kasseloven forberedtes, tilbød Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse at være medbestemmende ved dens Udformning for Kjøbenhavns Ved­ kommende. Paa Grund af den korte Frist, Ministeren havde givet, var det den Gang meget vanskeligt at gøre noget. For saa vidt var Magi­ straten eller Kommunalbestyrelsen sagesløs, men det forudsattes den­ gang fra Regeringens Side, at Kjøbenhava skulde have en lignende Institution. Overfor Becker, der stærkt havde kritiseret Salomons Tanke om selve Understøttelsesforeningens Omdannelse til Hjælpe­ kasse, maatte han sige, at dette Forslag ganske simpelt betød, at hvis Understøttelsesforeningen gav sit Samtykke dertil, vilde man lægge hele dens Organisation og Administration til Grund, og fra den Dag, den saaledes vedtagne Institution traadte i Virksomhed, ophørte Un­ derstøttelsesforeningen, ophævede sig selv og lod det hele overgaa til den nye Institution, men alt selvfølgelig under den Forudsætning, at Understøttelsesforeningen selv frivillig gik med dertil, der var ikke Tale om at »ekspropriere« Understøttelsesforeningen eller dennes Midler. Det stillede Forslag til Beslutning vedtoges derefter med 22 Stem­ mer mod 6, og Kravet om Indførelse af Hjælpekasseinstitutionen i Kjøbenhavn var saaledes fremsat med overvejende Majoritet af Bor­ gerrepræsentationen. I Kjøbenhavns Understøttelsesforening havde man imidlertid i de siden 1905 forløbne Aar lært at sætte Pris paa den Ordning, der da blev indført, og fandt, at det vilde være uheldigt at oprette en selv­ stændig Hjælpekase, da det let vilde komme til at virke decentralise­ rende i Velgørenheden og dernæst vilde kræve en betydelig dyrere Administration. Man saa saaledes paa det, at Foreningen ikke godt

Made with