KøbenhavnsHøjskoleforening_1878-1918

21

Legene, og alle blev sm ittede af hans elskvæ r­ dige Munterhed. S lo tsp ræ sten ho ld t ikke paa Velærværdigheden; han v a r god til at gaa paa Stylter, og som æ ld re Mand lagde h an sig efter at løbe p aa Skøjter. Jeg ser ham endnu løbe p aa Badstuedammen sammen med H u stru og Børn. — t H ø jdepunk tet af Mun terheden naaedes vel, da h an en Fastelavn skrev »Skræddersven­ dens Vise«, som vi unge i Fo rk læ dn ing og med Masker p aa sang nogle S teder i H illerød. E t Sted blev vi sm idt ud, et andet Sted blev vi sæ r­ deles godt modtaget, og d e r v a r H ostrup og F ru e tilstede fo r at se, hvorledes det hele spændte af ; d e r lod vi M askerne falde, og det hele endte i Jubel. — Jeg blev S tuden t i 1876, men kom i mine S tud en te raa r jævnlig til H illerød . Saa v a r det en Dag i 1878, at jeg fo rta lte H ostrup om Li­ vet i S tuden terfo ren ingen , og jeg bemærkede, at d er den Gang ikke v a r synderlig t at hente der. — H o strup sagde da : »I kan jo selv danne en Fo ren ing fo r unge Mennesker, og det er jo ikke nødvendigt, at den udelukkende komm er til at bestaa af Studenter.« Jeg tænk te over disse Ord og henvend te mig saa til H a ra ld Holm om den Sag. H an v a r strax med, ligesaa Svend Høgs­ b ro ; vi dannede saa Fo ren ingen og fik et me­ get lille Lokale p aa H ø jb rop lads hø jt oppe i et Hus. Vi kald te den Højskoleforeningen, fordi vi mente, at den skulde bestaa af Folk, som havde F o rstaae lse af den danske Højskole. I Begyndelsen gik det smaat, men da vi var flyt-