EnUtopistsHistorie

126

Ogsaa Bogavlen viste forholdsvis flere Talenter end vor; det samme gælder Pressen, der i Frank­ rig har et intimt Samarbejde med Forfatterne. Jeg kommer her til at huske paa en morsom Trafik som Wiinblad satte i Gang ved Social- Demokraten; han sendte et Par Medarbejdere ud til kendte Forfattere og spurgte dem om de var Socialdemokrater, og denne Reportage pyn­ tede svært paa Partiet, som nok kunde trænge til det. Da Turen kom til Henrik Ibsen , spurgte han forsigtigt: Ja hvad er det egentlig at være Socialdemokrat? Seyr Kjeldskov og C. E. Jensen gav ham en passende Forklaring, saadan som de mente den maatte kunne gaa i ham, hvorpaa Ibsen gav dem dette Orakelsvar med hjem til Bladet: — Ja , da turde jeg ogsaa være Socialdemokrat! Men August Strindberg narrede dem; han bad dem komme igen næste Morgen ved Femtiden, og intetanende holdt de sig oppe hele Natten og mødte ved Hotel d ’Angleterre til det originale Klokkeslet; her fik de saa den Besked af Natte­ vagten at Hr. Strindberg havde givet Ordre til ikke at lade nogensomhelst forstyrre hans Søvn. Mere alvorligt er det at Socialen i Aarevis om­ talte Peter Krapotkin som »den store Socialdemo­ krat«; han har som bekendt ikke bestilt andet hele sit Liv end angribe Socialdemokratiet. Men det maatte Arbejderne ikke faa at vide.

Made with