EnUtopistsHistorie

46 Brøckner; hans Forelæsninger A a r e fte r A a r for unge S tu d en te r er s ik k e rt n aaet dybere end det g lim rende F y rvæ rk e ri som B randes fik sat til V e jrs fo r en lille K lik k e M ennesker inden sin L a n d fly g tig h e d . Personlig er jeg som sagt a ld rig s tød t paa en B randes ianer. D e t ligger ogsaa deri a t B randes v a r n e g a tiv ; v i ved in te t, sagde han en Gang, abso lut ingen T in g ! D e t er ik k e ju s t et O rd m an kan sam le en M enighed om ; den Slags F o lk ved jo netop en forbavsende Masse. Selvfølgelig h a r han ik k e k u n n e t undgaa a t rende mod K irk e ­ m u ren ; men h v o r v irk e d e det svagt i Samm en lig ­ ning med Søren Kierkegaards positive S to rm lø b in d e fra T em p le t. B randes b rug te en G ang de O rd om sig selv: »Ich was m ich b e tr ifft bin iib e ra ll Feuer;« paa saadanne O rd v a r det m an gjorde ham til A n tik ris t, D jæ v e len , den evige Ild s F y rs te . D e t danske F o lk , der i sin T id fa ld t fra K a th o - licismen over i P ro testan tism en som en K lu d e ­ d u k k e , k a ld te ham »en F rafalden«. H v a d U n d e r a t han haanede disse O verløbere ved a t svare dem a t han un d e rtid en fø lte sig som den eneste Ik k e - Jøde i denne N a tio n a f Jøder fra R eligion til N a v n e , o p k a ld te som v i er e fte r P e te r, Johannes, Pau lus, osv. osv. E n d e lig h a r B randes energisk fra la g t sig a t have p a a v irk e t F o lk e t. E n A fte n i S tu d en tersam fu nd et i B adstuestræ de stod en Bonde op og spurgte h am h v o rfo r han a ld rig kom