292549253 efter elena

Oversigt

over

Dødeligheden og Befolkningens Tæthed

i !K j ø b e n li a v an

1855 - 64 .

Ved

Dr. P. Knudsen.

Med et Kort.

Kjøbenhavn. B o g h a n d l e r ZF. H . E i b e s ZForlag,

Louis Klcine Bogtrykkeri.

1865

s

X dette Aarhundrede har Dødeligheden i Kjøbenhavn ifølge det statistiske Tabelværk beløbet sig til: 28,3 af 1000 Levende i Aarene 1801—33. (Dødfødte incl.) 27,6 ■—— — 1834—39. 27,5 — — — 1840—44. r 31,2 — — — 1845—54. I de 10 sidste Aar have Dødsfaldene udgjort et An­ tal af:

3770 i Aaret 1855. 3846 i — 1856. 4424 i — 1857. 4342 i — 1858. 4090 i — 1859. 4126 i — 1860. 3833 i — 1861. 4125 i — 1862. 4052 i — 1863. 5167 i — 1864.

Det statist. Tabelværk.

Kjøbenhavns Stadslæge.

41775 o. 4177 i Gjennerasnit. Da Folketællingen i 1860 vel tør ansees for at ud- gjøre Befolkningens Middeltal for hele Aartiet, og Tallet var 155143, vil altsaa Dødeligheden for 1855—1864 have udgjort 26,9 %o, et Forhold, der ikke har været gunstigere i dette Aarhundrede. ' • 1*

4 Vil toan sammenligne Kjøbenhavn med nogle andre større Byer saasom: Bryssel medl Dødsfald blandt 31,0 Levende i 1850-56. Paris — 1 — — 32,5 — i 1846-50. Hamborg — 1 — — 28,0 — i 1846-56. Kjøbenhavn — 1 — — 32,1 — i 1845-54. Kjøbenhavn — 1 — — 37,2 — i 1855-64. vil det sees, at Kjøbenhavn vel kan taale en Sammen­ ligning, medens den tilsyneladende staaer tilbage for: - Edinburg med 1 Dødsfald blandt 38,9 Levende i 1840-50. London .— 1 -— — 41,5 — i 1850-59. Erindrer man imidlertid, at Dødfødslerne ikke regnes med til Dødsfaldene i Storbrittannien, kunne disse sidste Tal ikke ligefrem benyttes, men de Dødfødtes Tal maa først fradrages Dødeligheden i Kjøbenhavn. Udføres dette, vil Dødsfaldenes Antal i Kjøbenhavn i 1845-54 nedbringes fra 40971 til 38852, hvilket bliver 1Dødsfald blandt 39,9 Levende. Vor Hovedstad synes saaledes at frembyde en betydelig større Dødelighed end ovennævnte to Storbri­ tanniens Byer. Saadanne Sammenstillinger med andre Byer og andre Lande have imidlertid en meget relativ Værdi; thi kun, naar alle de nødvendige Tal ere tilvejebragte paa samme Maade og efter samme Plan, ville deres Resultater kunne sammenstilles uden noget Forbehold, og, at dette ikke er Tilfældet, er noksom bekjendt. Holder man sig derfor kun til vort eget Land, hvor Dødeligheden for 1845—54 ifølge det statistiske Tabel­ værk udgjorde for Kjøbenhavn 31,2 %o - , - Kjøbstæderne 22,6 — - Landdistrikterne 20,8 —

5 da ere disse Tal tilstrækkelige til at vise, hvor lidet Kjø- benhavn kan taale en saadan Sammenstilling, og hvor meget det maa være Byen magtpaaliggende at nærme sig de øvrige .Kjøbstæder og Landdistrikterne med Hensyn til Dødeligheden. At Byen aldrig kan naae saa lave Tal er ganske vist, thi, for kun at nævne eet Exempel, ville de i en større By hyppigere uægte P'ødsler samt de ved slige Fødsler forholdsviis meget hyppigere Dødfødsler og de uægte Børns senere større Dødelighed altid lade Vægt- skaalen synke lavere, naar der tales om„ en saadan By i Sammenligning med mindre Byer eller Landet. Det vilde ikke være vanskeligt at forøge dette Exempel med flere andre, hentede fra de sociale Forhold, men da dette ligger udenfor den Sag, der er Gjenstand for de følgende Be­ mærkninger, skal jeg ikke dvæle længere herved. Nærværende Undersøgelse bevæger sig paa et mindre Terrain, idet den indskrænker sig til Betragtningen af Kjøbenhavn, deler denne i mindre Dele, og efterviser, hvor­ ledes Dødeligheden stiller sig i disse; viser denne sig da her i forskjellig Grad, vil det være Opgaven at paavise en af de vigtigste Aarsager hertil nemlig Befolkningens Tæthed, og derved at angive et Middel til at formindske Dødelig­ heden i de Dele af Staden, hvor den viser sig størst. Undersøgelsen er udført paa Grundlag af de officielle Dødsattester, der af Stadslægen indsendes til det statistiske Bureau; disse Attester angaae imidlertid for Udenbys Vester Qvarters Vedkommende kun de der Afdøde, der begraves paa Kjøbenhavns Kirkegaarde, hvilket Tal forholdsviis er meget lavt; det større Tal begraves paa Frederiksberg Kirkegaard, og Dødsattesterne opbevares af Frederiksberg Sognepræst, der velvillig har overladt mig dem til Gjennem- syn. Derved er jeg bleven foranlediget til at inddrage

6 Frederiksberg By under Undersøgelsen, hvorved Terrainet tillige har faaet en passende Afrunding. Bearbejdelsen slutter sig ganske til de af mig tidligere givne Oversigter i hygiejniske Meddelelsers tredie og fjerde Bind over Dødelighedsforholdene i 1850—54 og 55—59. Det sidste Qvinqvennium er her atter benyttet, idet Tallene ere sammenlagte med Tallene for Qvinqvenniet 60—64. Ved denne Sammenlægning bliver Materialet større og mindre afhængigt af Tilfældigheder, altsaa paalideligere; det har derved tillige været muligt at dele Staden i mindre Dele, nemlig efter Gaderne, medens det ved de tidligere Oversigter ikke lod sig gjøre, at komme lavere end til Qvartererne, og endelig synes disse 10 Aar, i hvilke der ikke har hersket nogen betydeligere Epidemi, hvis Døde­ lighed vilde udøve en altfor overvejende Indflydelse, ret vel at egne sig til i Forening at afgive en Typus for den normale Dødelighed her i Staden. . . Oversigten er bygget paa et Antal af 35,127 Døds­ fald, der udgjør omtrent 8/io af samtlige Dødsfald i Decen­ niet. Vil man nemlig sammenligne Dødeligheden i de for-: skjellige Dele af Staden, for deraf at drage Slutninger med Hensyn til deres Sundhedsforhold, maa det være nødvendigt at udsondre en ikke ringe Mængde Dødsfald; naar man t. Ex. vil sammenligne St. Anna Vester Qvarteer med St. Anna Øster, og man erindrer, at der i det første er beliggende 3 Kaserner for unge raske Soldater i en Alder af 23—25 Aar med en forholdsviis ringe Dødelighed, hvor­ imod der i det sidste findes en meget stor Anstalt for gamle og svagelige Almisselemmer med en forholdsviis meget betydelig Dødelighed, da vil Nødvendigheden af denne Udsondring være indlysende. Derfor ere alle Dødsfald, der have fundet Sted blandt Almisselemmerne i Fattig

7 væsenets forskjellige Plejeanstalter, blandt Fangerne i Straffeanstalterne, og blandt de Menige i de forskjellige Kaserner bievne udsondrede, ligesom det ogsaa maa være rigtigt at fjerne de Dødsfald, der skyldes Selvmord eller ulykkelige Hændelser, samt alle de Dødsfald, der fore- * ^ falde blandt Individer, der som fremmede her i Staden opholde sig paa Skibe i Havnen eller paa Rheden. i ; •v En tilsvarende Udsondring er bleven, foretaget lned Befolkningen; Folketællingen for 1860, der er foregaaet omtrent midt i Decenniet, vil med temipelig Nøjagtighed angive Middeltallet for Befolkningen for hele Decenniet, og Tallet, for hvilket Dødeligheden er beregnet, andrager 153,744 Beboere i Kjøbenhavn og Frederiksberg. Middel­ tallet for Befolkningen for Qvinqvenniet 1855—59 har jeg i min tidligere Oversigt beregnet til 146,2-70; den er altsaa stegen med c. 7000. : Det har imidlertid ikke været muligt at blive staaende ved de nævnte Udsondringer blandt Dødsfaldene, men Ud­ skillelsen maa endvidere omfatte alle Dødfødsler og alle de Dødsfald, der skyldes Barselfeber eller ere Følger af Fødslen, fordi Dødsattesterne ikke give nogen Oplysning om, hvor.hen de, der have født paa Fødselsstiftelsen eller dens Lokaler i Byen, og ere døde af Barselfeber, ville være at henføre som deres rette Hjem, og gjælder det samme med Hensyn til Dødfødslerne; regnes disse Døds- aarsager med, ville St. Anna Øster Ovarteer, hvor Fødsels­ stiftelsen er beliggende, og St. Anna Vester, hvor de fleste af Stiftelsens Bylokaler findes, faae en uforholdsmæssig Dødelighed, der ikke med Føje kan regnes dem til Last. En tilsvarende Udsondring af Befolkningen kan selvfølgelig ikke finde Sted, og Dødeligheden vil derfor gjennemgaaende frembyde et gunstigere Tal, end der med Rette tilkommer den.

8 Holdes nu alle disse Dødsfald udenfor Beregningen, •vil deres øvrige Fordeling sees af nedenstaaende Oversigt.

Tabel I. Dødeligheden i Kjøbenhavns Qvarterer.

Af 1000 Levende.

Øster Qvarteer med... Strand og Snarens . . . "Vester........................ .. . Nørre.......................... . Klædebo.............. .*... . Frimands ..................... .

8440 Beboere havde 1611 Døde o: 19,1

— 1188

6712*) —

- I V

8098 — — 1680 — - 20,7 8934 — — 1852 — - 20,7

1271 — - 17,8

7136 4925

919

- 18,7

Kjøbmager................ . . 11285 ... — 2673 — - 23,7 Rosenborg .................. . 10350 — — 2786 — - 26,9 St. Anna Vester........ . 25125 — — 6919 — - 27,5 St. Anna Øster . . . . . . . 10388 — — 2540 — - 24,4 Nyboder ...................... . 6635 — — 1344 — - 20,3 Christianshavn............ . 14724 — — 3582 — - 24,3 Udenbys Vester.......... . 7296 — — 1361 — - 18,7 Udenbys Klædebo . . . . . 16703 — — 3936 — - 23,6 Frederiksberg.............. . 6993 — — 1465 — - 20,9 153744 Beboere havde 35127 Døde o: 22,8 %o Dødeligheden bevæger sig altsaa mellem 17,7 og 27,5 af 1000; den er altsaa henimod 1,6 Gange større i St. Anna Vester Qvarteer end i Strand og Snarens. Sammen­ holdes Tabellen med Qvinqvenniet 55—59, da finder man først Dødeligheden i det Hele taget at stille sig lavere nemlig kun 22,8 mod 23,3; denne mindre Dødelighed for hele Decenniet hidrører imidlertid ikke fra en Formindskelse af samme for alle Qvarterernes Vedkommende; thi de fleste af dem frembyde endog en Forøgelse, om den end kun er ringe; Formindskelsen er især betydelig for Uden­ bys Vester, St. Anna Vester og Udenbys Klædebo, i hvilket den endogsaa naaer.til 3,1. For disse 3 Qvarterers Ved­ kommende falder den imidlertid sammen med en Forøgelse *) Christiansborg Slot er ikke taget med paa Grund af de betydelige lokale Forskjelligheder.

9 af Folkemængden, og nluligt er det jo, at denne ikke har. været jevnt fremadskridende, men gjort flere Spring i de 10 Aar, saa at det her angivne Middeltal for samme ikke svarer til Virkeligheden. Dette maa nu imidlertid staae hen, da der ikke foreligger nogen Mulighed for at komme Sandheden nærmere. For alle de Qvarterers Vedkommende, hvor Befolkningens Tal er nogenledes uforandret, vil man derimod bemærke en paafaldende Overensstemmelse mellem hele Decenniet og dets første 5 Aar, kun med den For- skjel, der allerede ovenfor er bemærket, at Dødeligheden er noget mindre i hele Decenniet; Rækkefølgen af Q,var- tererne er næsten uforandret den samme, og Overens­ stemmelsen er i det Hele saa stor, at man i den vil finde en væsentlig Støtte for den ovenfor udtalte Anskuelse, at Decenniets Dødelighed synes at kunne betragtes som en Typus for de normale Forhold. De Qvarterer, hvis Dødelighed overstiger Middeltallet ere: Udenbys Klædebo, Kjøbmager, Christianshavn, St. Anna Øster, Rosenborg og St. Anna Vester, med Und­ tagelse af St. Anna Øster de samme, der i 1855—59 lige­ ledes frembøde den største Dødelighed. Denne Forøgelse i St. Anna Øster Qvarters Dødelighed skyldes imidlertid tilfældige Omstændigheder, nemlig dels det paa Pleje- stiftelsen oprettede Hospital for syge Plejebørn; paa Døds­ attesterne ere disse nemlig ikke opførte under deres Bolig i Byen, men kun angivne at være døde paa Stiftelsens Børnehospital; dels skyldes den Fødselsstiftelsen og den dermed forbundne Plejestiftelse; thi det Qvarteer, hvor der fødes et stort Antal Børn, maa forholdsviis ogsaa have mange Døde paa Grund af Smaabørnenes betyde­ lige Dødelighed. Vil man nu udjevne dette Misforhold for det ene

10 Qvarters Vedkommende, idet man aldeles holder disse Dødsfald udenfor Beregningen, ledes man ganske naturligt til at foretage en lignende Udsondring for de øvrige Qvar- terer; thi der findes en Klasse Individer, der netop frem- byder en forholdsviis meget stor Dødelighed, og som er meget ulige fordelt, nemlig de saakaldte Plejebørn. De Qvarterer, der fortrinsviis modtage et større An­ tal af disse Børn, ere Christianshavn, Rosenborg og St. Anna Vester, altsaa især de, der paa Tabel I. frembyde den største Dødelighed, og Talen er her om et ikke saa ringe Antal Børn, thi Forskjellen for disse 3 Qvarterers Vedkommende er fra 2—4 %o, eftersom disse Børn med­ regnes eller ikke. Foretages derfor Udsondringen af disse Børn, hvor­ til henregnes alle de, der paa Dødsattesterne betegnes med dette Navn, og ere under i Aars Alderen, vil Fordelingen af de øvrige Dødsfald sees af nedenstaaende Oversigt. Tabel II. Dødeligheden i Qvartererne (Plejebørn ikke medregnede).

Af 1000 Levende.

Øster Qvarteer med .. . 1516 Døde o: 18,0 eller = 1,25 Strand og Snarens...,. 1137 — - 16,9 — = 1 ,1 7 Vester ......................... . 1568 — - 19,4 — = 1,34 Nørre........................... . 1717 — - 19,2 — = 1,33 Klædebo...................... . 1212 - - 17,0 — = 1 ,1 8 Frimands..................... . 888 — - 18,0 — ■== 1,25 Kjøbmager.................... , 2484 — - 22,0 — = 1,53 Rosenborg .................. . 2516 — - 24,3 — = 1,69 St. Anna Vester . . . . . . 5979 — - 23,8 - = 1,65 St. Anna Øster.......... . 1497 — - 14,4 — — 1,00 Nyboder....................... . 1323 — - 20,0 — == 1,39 Christianshavn . . . . . . . 3282 — - 22,3 - = 1 ,5 5 Udenbys Vester . . . . . , . 1308 — - 17,9 — = 1,24 Udenbys Klædebo. . . . . 3364 — - 21,9 — == 1,52 Frederiksberg.............. . 1363 — - 19,5 — = 1,35 31454 Døde o: 20,5%o

11 Sammenlignes Tabel II. med Tabel I. findes den væsentligste Forskjel at være indtraadt for St. Anna Øster Qvarteer, hvor Dødeligheden er bleven nedbragt 10 %o For de øvrige Qvarterer er Rækkefølgen næsten uden For­ andring, og den mest iøjefaldende Forskjel mellem Ta­ bellerne er den, at Dødeligheden er formindsket i højere Grad i de Qvarterer, hvor den tidligere var størst, end i de, hvor den var mindst, saa at dens Omfang bliver mindre. Sammenlignes hele Decenniet med Qvinqvenniet 55—- 59, da er Dødeligheden noget mindre for de 10 Aar nemlig 20,5 mod 20,9 %o. Ligesom alt ovenfor bemærket ved Sammenligningen af Tabel I. med Decenniets første fem Aar, hidrører denne Formindskelse ikke fra en Nedgang gjennem alle Qvartererne, der derimod næsten gjennem- gaaende vise en Forøgelse, kun med Undtagelse af de 3 Qvarterer, hvis Folkemængde er tiltagen i en betydelig Grad; de for disse 3 Qvarterers Vedkommende ovenfor gjorte Bemærkninger om, at den angivne Befolkning mu- ligviis ikke repræsenterer det rette Middeltal for Decenniet, gjælder naturligviis ogsaa her. Hvor Befolkningens Tal derimod har holdt sig omtrent paa samme Standpunkt, er Overensstemmelsen paafaldende, Qvarterernes Rækkefølge næsten den samme, og de Qvarterer, der i Decenniet have en Dødelighed, der overstiger Middeltallet, nemlig Udenbys Klædebo, Kjøbmager, Christianshavn, St. Anna Vester og Rosenborg, ere de samme, som ogsaa i de første 5 Aar overstige Middeltallet. 1 ' - For at gjøre Sammenligningen lettere at overskue, er i Tabel II. St. Anna Øster Qvarteer sat = 1 ,0 0 og de øvrige Qvarterer beregnede i Forhold til dette. Mod denne Udsondring af Dødsfaldene blandt Pleje­ børnene kan der naturligviis indvendes, at den tilsvarende

12 Udsondring af samtlige levende Plejebørn burde have fundet Sted, for at Sammenligningen kunde blive aldeles korrekt. Dette lader sig imidlertid ikke udføre, da Plejebørnenes Tal ikke kjendes, men Udsondringen er ej heller nødvendig for det her foreliggende Øjemeds Skyld, thi, naar de samme Qvarterer, der før Udsondringen frembyde en Dødelighed, som overstiger Middeltallet, vedblivende indtage den samme høje Plads, efterat de afdøde Plejebørn ere udsondrede, medens Folkemængden, for hvilken Dødeligheden beregnes, bliver uforandret, kan man i hvert Fald være sikker paa, at deres høje Plads tikommer dem med Rette. De ovenfor staaende Tabeller give imidlertid kun da et tro Billede af Dødelighedsforholdene i Qvartererne, saafremt de forskjellige Aldersklassers Fordeling i dem er nogenlunde ens. Dødeligheden er forholdsviis meget stor i de første Leveaar, aftager lidt efter lidt indtil Pu­ berteten, hvorpaa den gradeviis tiltager til den ældste Aldersklasse, saa at altsaa de Qvarterer, der forholdsviis ere stærkest besatte med Individer af den yngste og den ældste Aldersklasse, ville frembyde en Dødelighed, som er større end i saadanne, der ere mindre stærkt besatte i disse to, men derimod rigeligere besatte i de mellem­ liggende Klasser. Da den ældste Aldersklasses Individer imidlertid ikke ere meget talrige, vil deres Indflydelse paa Dødetallet ikke blive betydelig, hvorimod den yngste Al­ dersklasse, hvis Dødelighed er saa stor, at allerede inden det første Aars Udgang henimod xl\ af de Fødte er død, og inden det femte Aars Udgang henimod Vn, vil komme til at udøve en meget stor Indflydelse. Af omstaaende Tabel III. vil Fordelingen af de forskjellige Aldersklasser i Qvartererne kunne sees. Den procentvise Beregning er

13 ikke angivet he r, da den findes i statistiske Meddelelser fra 1862; men jeg skal dog fremhæve et enkelt Punkt. Betragter man saaledes Aldersklassen under 5 Aar, da er dens Middeltal 121,1 afMandk. og 109,8 af Qvinde- kjønnet; det er lavest i St. Anna Øster med 81,4 og 75,5 og højest i Udenbys Klædebo med 160,6 og 140,6, altsaa i sidste omtrent dobbelt saa stort som i førstnævnte. Lige ved Middeltallet staaer Kjøbmager, derefter følge de opad i følgende Orden: St. Anna Vester, Udenbys Vester, Rosenborg, Christianshavn, Nyboder og Udenbys Klædebo; man vil altsaa finde den yngste Aldersklasse meget ulige fordelt. Sammenholder man hermed Tabel II, og altsaa seer, at alle de 5 Qvarterer, hvis Dødelighed overstiger Middeltallet, udmærke sig ved et stort Antal Børn, ligger det nær at slutte, at denne ulige Fordeling åf den yngste Aldersklasse bærer en væsentlig Skyld i den forskjellige Dødelighedsgrad. Det vil derfor være nødvendigt at opløse Befolkningen i Aldersklasser, og betragte Dødeligheden i hver af dem, saaledes som omstaaende Tabel III. fremstiller den. . Ved at betragte denne Tabel noget nøjere, seer man strax, at Dødeligheden i de enkelte Aldersklasser er meget forskjellig i de forskj ellige Qvarterer. Holder man sig atter her nærmest til den yngste Aldersklasse, da, er Middeltallet for dens Dødelighed 75,1 %o; de Qvarterer, hvor dette Tal overstiges, ere Kjøbmager, St. Anna Vester og Rosenborg, og i disse overstiges Tallet endog temmelig betydeligt. I de øvrige Qvarterer, hvor ifølge Tabel II. Dødeligheden idetHele overstiger Middeltallet, nemligUden- ( bys Klædebo og Christianshavn, naaes Middeltallet derimod ikke, og for disse 2 Qvarteres Vedkommende bekræftes altsaa den oven for udtalte Formodning, at Aldersklassernes

Tabel HL Dødeligheden i Qvartererne i de forskjellige Aldersklasser.

*

4 0 -6 0 .

Over 60 Aar.

15 -2 5 .

25-40.

5 —15.

Qvarteer.

' Under 5 Aar.

Døde. Beboere. Døde.

Beboere.

Døde. Beboere. Døde. Beboere. Døde. Beboere. Døde. Beboere.

Øster................... 805- 577o: 71,7 1249- 70o: 5,6 1859- 91 o: 4,9 2349- 192o: 8,2 1688- 266o: 15,2 490- 320o: 65,3 Strand og Snarens 609- 367 o: 60,3 956- 57 o: 5,9 1537- 66 o: 4,3 1838- 135o: 7,3 1363- 237 o: 17,4 409- 275ø: 67,2 Vester.................. 793- 543o: 68,5 1182- 67 o: 5,7 1521- 66 o: 4,3 2385- 171 o:7,2 1617- 297 o: 18,4 600- 424o: 70,7 Nørre................... 936- 701 o: 72,7 1303- 117o: 8,9 1669- 75 o: 4,5 2588- 203 o: 7,8 1840- 303o: 16,5 598- 318 o: 53,2 Klædebo.......... .... 640- 416o: 65,0 973- 64o: 6,6 1520- 73o: 4,8 2018- 131o: 6,5 1444- 220o: 15,2 541- 308 o: 56,9 Frimands............. 484- 341 o: 70,5 800- 62 o: 7,7 1091- 46o: 4,2 1364- 96o: 7,0 941- 168 o: 17,9 245- 175o: 71,4 Kjøbmager.......... 1299- 1126o: 86,7 1678- 124o: 7,4 2371- 121 o: 5,1 3336- 311 o: 9,3 2063- 425o: 20,6 538- 377o: 70,1 Rosenborg... . . . . . 1342- 1264o:94,2 1738- 140o: 8,1 1803- 88 o: 4,9 2957- 290 o: 9,8 2012- 391 o: 19,4 498- 343 o: 68,9 St. Anna Vester.. 3313- 2973o: 89,7 4344- 385 o: 8,9 4173- 250 o: 5,9 7341- 627o:8.5 4723- 955 o: 20,2 1231- 789o: 64,1 St. Anna Øster. . . 925- 526 o: 56,9 1347- 81 o: 6,0 2317- 78 o: 3,4 3155- 192o: 6,1 2042- 315 o: 15,4 602- 305o: 50,7 Nyboder.............. 935- 562 d : 60,1 1587- 112o: 7,1 1029- 57o: 5,5 1427- 94o: 6,6 1274- 249 o: 19,5 383- 249o: 65,0 Christianshavn. . . 2160- 1585 o: 73,4 3007- 225 o: 7,5 2189- 107 o: 4,9 3850- 346o: 8,9 2866- 5S2o: 20,3 652- 437 o: 67,0 Udenbys Vester .. 932- 537 o: 57,6 11S7- 80o: 6,7 1404- 72o: 5,1 2124- l53o: 7,2 1252- 239o: 19,1 397- 227o:57,2 Udenbys Klædebo 2531- 1847o: 72,9 3237- 303 o: 9,4 2508- 119o: 4,7 4639- 395 o: 8,5 3066- 576o: 18,8 722- 424 o: 58,7 Frederiksberg___ 921- 628 o: 68,2 1270- 107 o: 8,4 1194- 47o: 3,9 1963- 111 o: 5,7 1230- 227 o: 17,6 415- 243o: 58,6 18625-13993o:75,l 25858-1994o: 7,7 281S5-1356o: 4,8 43334-34470: 7,9 29421-5450 o :18,5 8321-52140: 62,7

15 og her da navnlig den yngstes ulige Fordeling bærer en væsentlig- Skyld i den forskjellige Dødelighedsgrad. Ogsaa paa de 2 andre Qvarterer, i hvilke den yngste Alders­ klasse er stærkt repræsenteret, nemlig Udenbys Yester og Nyboder, spores der en meget betydelig Nedgang, saa at disse Qvarterer komme til at indtage en meget heldig Plads. Tabel III. er imidlertid ikke let at overskue, og Døde­ ligheden i de forskjellige Aldersklasser vil derfor først stille sig tydeligt, naar Qvartererne sammenlignes paa den Maade, at det Qvarteer, der i det Hele frembyder den mindste Dødelighed, nemlig St. Anna Øster sættes — 1,00, og de øvrige Qvarterer da beregnes efter dette. Tabel IY. Dødeligheden i Qvartererne, naar de 6 Aldersklasser ere repræsenterede i hvert af dem med det samme Tal. St. Anna Øster Qvarteer med 23,1 Døde af 1000 Levende = 1 , 00 . Udenbys Vester............ - 25,5 — — — == 1 , 10 , Klædebo........................... - 25,8 — — — = 1 , 12 . Strand og Snarens........ - 27,1 — — — = 1,17. Frederiksberg.................. - 27,1 — . — . — = 1,17. Nørre.............................. - 27,3 — — = 1,18. Nyboder................ .......... - 27,3 — — — = 1,18. Øster...........................?. ' - 28,5 — — = 1 , 20 . Udenbys Klædebo.......... - 28,8 — — — = 1,25. Vester............................. - 29,1 — —. — = 1,26. Frimands............ ,\ .. . . - 29,8 — — — = 1,29. Christianshavn................ - 30,3 — — — = 1,31. St. Anna Vester............ 32,9 — — — = 1,42. Kjøbmager . . . . ............ - 33,2 — "— — = 1,44. Rosenborg ....................... - 34,2 — — — = 1,48. Overblikket vil dog først blive aldeles fatteligt, naar man atter samler de 6 Aldersklasser, saaledes som der er skeet i ovenstaaende Tabel IV. Sammenlægger man nemlig de 6 Dødelighedsqvotienter for hvert Qvarteer, og dividerer Summen med 6, vil Facit blive Dødeligheds-

16 qvotienten for 1000 Levende, der ere repræsenterede i hver af de 6 Aldersklasser nøiagtigt med det samme Tal. Qvartererne blive paa denne Maade aldele sensartede med Hensyn til Befolkningens Alder, og ville derfor ved Sammen­ stillingen kunne bedømmes med største Paalidelighed. Sammenlignes Dødeligheden ifølge Tabellerne II. og IV., vil man finde flere Forskjelligheder, dels med Hensyn til Qvarterernes indbyrdes Orden, og dels med Hensyn til Dødelighedens Omfang. Hvad Ordenen angaaer, da ere Udenbys Vester, Frederiksberg, Nyboder og Udenbys Klædebo rykkede op, eller bievne heldigere stillede, hvor­ til man for de 3 Qvarterers Vedkommende vistnok for en stor Deel maa søge Grunden i deres forholdsviis meget store Børnetal; derimod ere Strand og Snarens, Frimands, Øster, Vester, Kjøbmager og Rosenborg komne længere ned i Rækken, medens de øvrige have beholdt deres Plads. Hvad Omfanget angaaer, som i Tabel II. bevæger sig mellem 1,00 og 1,69, da er det i Tabel IV. blevet reduceret meget betydeligt nemlig til mellem 1,00 og 1,48; det er især Udenbys Klædebo, og derefter i aftagende Orden Christianshavn, St. Anna Vester, Nyboder og Rosenborg Qvarteer, hvor Reduktionen træder st&rkest frem, og man vil let forstaae dette, naar man erindrer, at alle disse Qvarterer have den yngste Aldersklasse meget stærkt repræsenteret. Sammenlignes Dødeligheden efter Tabel IV, med den for Decenniets 5 første Aar, da er den bleven mindre i Frederiksberg, Christianshavn, St. Anna Vester og St. Anna Øster, men især dog i Udenbys Vester og Udenbys Klædebo, hvilket som allerede tidligere anført for de 3 Qvarterers Vedkommende muligviis hænger sammen med Befolkningens raske Tilvæxt i disse.

17 E t af de Momenter, der tillægges den største Betyd­ ning for den forskjellige Dødelighed, er Befolkningens større eller mindre Tæthed. Den eneste Stad, hvori der vides at være skeet fuld­ stændige Undersøgelser over Befolkningens Tæthed, er Bryssel, og sammenlignes Kjøbenhavn med den, falder Forholdet ikke gunstigt ud for Kjøbenhavn, der omtrent er dobbelt saa tæt befolket som Bryssel. Men her maa Sammenligningen standse; thi, saasnart man gaaer til Qvartererne og Gaderne, indtræder der større eller mindre Uligheder i Beregningen af Tætheden. Betragter man først Tætheden i Qvartererne, da maa det Spørgsmaal først besvares, hvilket Areal der skal lægges til Grund for Beregningen. Ved Folketællingen i 1850 blev det grundskatpligtige Areal lagt til Grund, me­ dens der i 1855 og 1860 tillige blev taget Hensyn til det brolægningsskatpligtige, hvorved Tætheden naturligviis kom­ mer til at staae i et bedre Lys; den sidste Beregnings- maade synes 'at maatte være den rigtigste, men den er i det statistiske Tabelværk kun givet for Qvarterernes Ved­ kommende, medens den ikke findes beregnet for Gadernes eller de enkelte i høj Grad overfyldte Ejendommes Ved­ kommende. Saafremt man derfor ikke vil blive staaende ved Qvartererne, men komme længere ned, maa man holde sig til det grundskatpligtige Areal, hvortil regnes, foruden det bebyggede Areal, Gaardsplads og Have, og benytte Beregningen for 1850. Denne sidste Beregningsmaade vil blive fulgt i det følgende, men forinden vi gaae over til denne Fremstilling, vil det være af Interesse at see, hvorledes Dødeligheden stiller sig ligefor Tætheden i Qvartererne efter den anden Maade, hvorpaa Tætheden er beregnet, saaledes som der

er skeet i omstaaende Tabel V, i hvilken de Udenbys Qvarterer ikke ere medtagne, da Forholdene ere saa for- skjellige, at Sammenligningen ikke kan frembyde nogen Interesse. En fuldstændig Overensstemmelse mellem Tætheden og Dødeligheden vil man vel ikke finde, men Tabellen giver dog et nogenlunde fuldstændigt Beviis for, at de følges

Tabel V.

Tætheden i 1860. (Det Grund- og Brolægningsskatpligt. Areal).

Dødeligheden ifølge Tabel IV.

Indv.

I St. Anna Øster Qvarteer.. levede 1,17 paa 100 □ Alen

1,00 1,18 1,‘26 1,31 1,18 1,17 1,29 1,20

Nyboder................................ Vester.................................. Christianshavn.................... Klædebo ............................... Nørre.................................... Strand og Snarens') . . . . . . Frimands.............................. Øster........................... St. Anna Vester.................. Kjøbmager.......................... Rosenborg............................

— 2,02 — — — 2,06 — — — 2,34 — — — 2,39 — — — 2,92 — — — 2,95 — — — 2,98 — — — 3,01 — — — 3,62 — — — 4,09 • - — — 4,32 — —

1,17 »i 19

— — —

— — — —

1,42 \

i 1,45

1,44

1,48 J ad. Jo s t ø r r e Tæt h e d , des t o s t ø r r e Død e l i gh e d . Tager man Christianshavn ud af Tabellen, fordi det i flere Henseender adskiller sig fra de øvrige Qvarterer, navnlig ved dets store ubebyggede Strækninger, bliver Overens­ stemmelsen endnu tydeligere, og den jevnsides Fremad- skriden synes at være saa stor, at Uoverensstemmelsen uden nogen Tvang kan skrives paa Tilfældigheders Regning. I den Henseende vil en Sammenligning med Decenniets første 5 Aar være meget oplysende, og, naar jeg i Oversigten for 1855—59 bemærkede, at 5 Aars Dødelighed vistnok*) * ) Da Christiansborg ikke er medtaget, er Tætheden af Strand Qvarteer vilkaarlig her sat = Snarens.

19 er for ringe til at drage nogen paalidelig Slutning, er det interessant at see, hvorledes Overensstemmelsen, mellem \ Tætheden og Dødeligheden stiger, naar Undersøgelsen om­ fatter 10 Aar. Skilles Qvartererne i 2 Grupper, hvor Tætheden pludse­ lig stiger meget betydeligt, vil man finde, at de første 9 Qvarterer, ,med en Tæthed af omtrent 3 Mennesker paa 100 C! Alen, kun frembyde en Dødelighed = 1,19, medens de 3 øvrige Qvarterer, hvor Tætheden er meget større, have en Dødelighed = 1,45. Tages der derimod kun Hensyn til det grundskat­ pligtige Areal, som der fandt Sted ved Folketællingen i 1850, saaledes som Tabel Vi. udviser, vil man ikke finde Overensstemmelsen saa stor; samler man derimod Qvar­ tererne i Grupper, med under 4 Indv., under 5 og under Tabel VI. Tætheden i 1850. Tætheden (Det grundskatpligtige Areal) Indv. Dødeligh. i 1860. I St. Anna Øster Qvarteer levede 1,25 paa 100 □ Alen 1,00 1,53 Vester........................... .. — 2,68 - — 1,26 2,84 Christianshavn............ .. — 2,70 - • — 1,31 3,08 Klædebo ....................... .. — 2.97 - — 1,12 3,19 Nørre.................... ........ .. — 3,56 — 1,18 3,60 Nyboder......................... .. — 3)76 - — 1,18 3,76 Frimands....................... .. — 3,82 - — 1,29 3,90 Strand og Snarens. . . . .. — 4,05 - — 1,17 3,94 St. Anna Vester........... 1 -tf CO -tf 1 — 1,42 4,34 Øster............................. .. — 4,65 - — 1,20 4,70 Kjøbmager................... .. - 5,06 - — 1,44 5,03 Rosenborg .................... .. - 5,64 - — 1,48 5,68 6 alt paa 100 Q Alen, vil man finde Overensstemmelsen tydeligt fremtrædende, idet Dødelighedsforholdet for disse 3 Grupper udgjør 1,19, 1,26 og .1,46. .. Nu har jo vistnok Tætheden undergaaet nogen Forandring fra 1850 til 60, saaledes som ovenstaaende Tabel udviser, hvor Tætheden er 2*

20 sat uforandret for Nyboder og St. Anna Vester, med hvis Forandring i Folkemængde en tilsvarende Forandring i Arealets Udstrækning tør antages at have fundet Sted, medens Tætheden i de øvrige Qvarterer er udfunden ved Beregning; men Forandringen, vil man see, er ikke meget betydelig, og i hvert Fald er der ikke skeet nogen For­ andring i Qvarterernes indbyrdes Orden. Som bekjendt er Tætheden imidlertid ingenlunde ligelig fordelt i et enkelt Qvarteer, idet selv tæt ved Siden af hinanden liggende Gader kunne frembyde store Forskel­ ligheder. Det tør derfor ansees for rigtigt at opløse Qvar- tererne i Gader, saaledes som den følgende Oversigt ud­ viser. I denne ere Gaderne bievne ordnede i Grupper efter deres større og mindre Tæthed saaledes, som den blev beregnet i 1850 efter det grundskatpligtige Areal; kun ved et Par Gader har den forøgede Folkemængde nu stillet dem i en anden Gruppe, medens der iøvrigt ikke er indtraadt nogen Forandring i Gadernes Fordeling. Tabel VIL Gader, hvis Tæthed i 1850 var under 2 Indv. paa 100 □ Alen. Folketal 1860. Døde 1855-64. Bag Børsen................................... 191 20 o: 10,5 %o Qvæsthusgade................ '............... 182 13 - 7,1 Frederiksholmskanal..................... 416 47 - 11,3 Overgaden over Vandet............... 1380 240 - 17,4 Toldbodvejen................................. 624 87 - 13,9 Norgesgade ................................... 1482 166 - 11,2 Hestemøllestræde ......................... 150 20 - 13,3 Akademigade................................. 170 25 - 14,7 St. Annaplads............................... 636 90 - 14,2 Dronningenstvergade (St. A. 0 .) . 224 20 - 8,9 Kongens Nytorv........................... 1071 139 - 12,9 Amaliegade ................................... 1515 143 - 9,4 Holmenskanal............................... 503 89 - 17,7 Ny Kongensgade..*....................... 340 51 - 15,0

21

Folketal 1860. Døde 1855-64. 887 133 41

°/oo

o: 14,9 - 9,8

Vestergade Dyrkjøb ..

4 4

- 13,9

230

1655

Nørregade................................ Overgade neden Vandet........

68 - 17,2 11889Beboere 1589 Døde o: 13,4 °/o

Fra 2 til 4 Indv. paa 100 □ Alen.

Folketal 1860. Døde 1855-64.

o: 17,2 %

46

268

Admiralgade......................... Boldhusgade ......................... Nyhavn (Øster)..................... Højbroplads........................... Ved Stranden...................... Vingaardstræde . .................. Østergade............................... Gammelstrand...................... Nybrogade............................... Nygade ................................... Amagertorv............................ Gammeltorv........................... Nytorv..................................... Frederiksberggade........ . ___ Halmtorv............................... Kattesundt............................. Nyvestergade......................... Philosophgangen .. 1............. Stormgade............ ................ Larslejstræde......................... Nørrevold............................... Vestervold............................. Skoubogade ........................... Vimmelskaftet ....................... Frederiksberggade................. Lille Kannikestræde............ Store Kannikestræde............ Lille Kjøbmagergade.......... Store Kjøbmagergade . . . . . . Kronprindsensgade . . . . . . . . Silkegade............................... Hauserplads...........................____

- 14,9 - 16,1 < - 12,3 \ - 17,0 - 16,7 - 10,5 - 18,8 - 11,3 - 16,9 - 17,8 - 12,5 - 12,4 - 16,6 - 9,6 - 15,5 - 18,8 - 17,6 - 15,1 - 25,6 - 15,7 - 19,2 - 16,9

26 62 49 39

386 398

114 169

59 46 50 26

Brolæggerstræde.................... . . . . • 313

406 295

108

35

282

. ■

265 ........ 44

34

124

798 363

68 54 48

176 109

66

343

257

1517

- 10,2 - 16,5 - 12,8 - 13,7 - 23,3 - 13,7 - 19,4 - 13,9 - 9,6 - 20,3

44 18 81 54 14 75

632

60

..........61

193

34 57

356 281 565

- 17,9

101

22

Folketal 1860. Døde 1855-64. 101 23

o: 22,7 - 19,6 - 18,8 - 13,4 - 20,8 - 21,4 - 17,3 - 18,6 - 17,4 - 16,7 - 16,0 - 26,6 - 22,7

Pustervig.................. Suhmsgade................ Bryggerlænge.............. Kronprindsessegade.. Rigensgade................. Sølvgade.................... Store Kongensgade.. Blankogade................ Nyhavn (St. A. Øster) Lille Strandstræde .. Toldbodgade.............. St. Annagade ............ Prindsessegade.......... Strandgade................ Nikolajgade.................. Fortunstræde.............. Hvælvingen.................. Badstuestræde ............. Hyskenstræde............... Kompagnistræde........ Magstræde . . . . . . . . . . Nybørs......................... Snaregade............ .. Løngangstræde............ . Vandkunsten.............. Raadhusstræde . . . . . . . Store Larsbjørnstræde St. Pederstræde.......... Studiestræde.............. Graabrødretorv............ Lille Helliggejststræde Store Helliggejststræde Trompetergangen. . . . . Fiolstræde.................. Krystalgade................. Nørretorv............ .. Pederhvidtfeldstræde.. Rosengaarden............... Skindergade........ ..

19

97

409 ........77

137 172 273 754 138 114 125 170 305 182 79

1021

826

1278 4360

424 791 682 781 638

1342 1270

- 14,3 30784Beboere 5109Døde o: 16,6 %o

Fra 4 til 6 Indvaanere paa 100 □ Alen.

Folketal 1860. Døde 1855-64. 221 15

o: 6,8 %°

- 18,1 - 12,8 - 20,4 - 21,4 - 21,8 - 25,6 - 14,9 - 20,4 - 24,1 - 17,3 - 14,7 - 17,9 - 22,1 - 22,9 - 20,9 - 17,1 - 44,2 - 17,5 - 19,3 - 12,6 - 17,1 - 24,4 - 16,7

13 16

72

125 550 341 809 422 301 226 588 346 441 512

112

73

176 108

45 46 60 65 92

142

428 402

1939 '

1755

150 . . - 22,3

674 382 513 113

80 88 50

225 173 110 130 178 12

1288

895

95

645 533

1065

23 Folketal 1860. Døde 1855-64.

St. Gjertrudstræde......................... Pilestræde..................................... Sværtegade.....................................

355

102 282

- 28,7 - 20,3 - 17,8 - 17,0 - 14,3 - 21,1 - 14,5 - 21,2 - 22,0 - 21,9 - 22,6 - 21,9 - 16,0 - 16,0 - 15,7 - 22,4 - 25,3 - 22,3 - 15,8 - 23,4 o: 21,6 - 50,0 - 9,8 - 10,3 - 23,5 - 20,7 - 17,2 - 17,3 - 15,9 - 24,9 - 24,2 - 17,7 - 26,6 - 25,8 - 19,8 - 24,5

1388

241

43

Gothersgade................................... • 2764

471

Klareboderne.....................

210

30

Møntergade................................... Kultorv........................................... Tornebuskegade..•......................... Dronningenstvergade (St. A. V.) . Gernersgade................ .................. Helsingørsgade............................... Lorentzensgade......................... Østervold....................................... Store Strandstræde....................... Baadsmandsstræde......................... Brogade ......................................... Dronningensgade........................... Langebrogade.............. .................. Lille Torvegade............................. Store Torvegade........................... Vildersgade.......... K ....................... Ualmstræde........................... Integade ................................. Store Kirkestræde................. Lille Kirkestræde................. Lille Kongensgade.............. Laxegade ............................... . . . . Squaldergade......................... Knabrostræde......................... Læderstræde........ .................. Farvegade............................... Lavendelstræde ..................... Løvstræde............................... Gammelmønt......................... Grønnegade ........................... Nyadelgade............................. Store Iiegnegade.................... Aabenraa............ ................... Landemærket........ ................. Rosenborggade . . . . . s. ..........

319

1512

317 198 439 539 580 569 331 599 461 901 1497 2510

46 42

, ,

' ' 329

96

• 122

152-

691 '

93 91 52

134 635 103 142 217 305

928. . . .

1457- - 20,9 33338Beboere 6795 Døde o: 20,4 %o

Fra 6 til 8 Indvaanere paa 100 □ Alen.

Folketal 1860. Døde 1855-64.

37

8 5

11 16

112 155 668 313 1083

255 138

54

........ 86

509

81

259 142 344 258 108 141 67

587

1295 1000

546 • •

575--

1460- •

352 • ----- 24,1

1193

• 245

- 20,5 - 20,6

93

24 Folketal 1860. Døde 1855-64.

Balsamgade......................

97

- 24,5 - 25,8 - 25,4 - 28,7 - 25,3

Borgergade ...................... .......... Klerkegade........................ Amagergade...................... ............ Christianshavnstorv ........ .......... Sophiegade......................... ..........

4910

1266

264 321

1117

277 846

70

229 - 27,1 20492Beboere 4910 Døde o: 23,9 %o

Fra 8 til 12 Indvaanere paa 100 □ Alen.

Folketal 1860. Døde 1855-64.

Asylgade............................

37

o: 25,2 u/oc>

Dybensgade ...................... ........... Holmensgade.................... .......... Hummergade.................... .......... Gaasegade.......................... .......... Mikkelbryggersgade.......... .......... Lille Larsbjørnstræde . . . . .......... Teglgaardstræde................ .......... Klosterstræde.................... .......... Antonistræde.............. r .. .......... Lille Regnegade................ Slippen.............................. .......... Springgade ...................... .......... Vognmagergade................ .......... Hjortelænge...................... .......... Hoppenslænge................... .......... Adelgade.......................... .......... Naboløs.............................

485 810 461

124 173

- 25,6 - 21,4 - 19,3 - 17,1 - 19,4 - 24,6 - 19,4 - 23,9 - 17,9 - 24,9 - 25,7 - 31,3 - 25,0 - 27,8 - 27,3 - 35,3

89 25 19

98

549 372' 899 735 543

135

73

215 132 135 122 348 442 115 63

201

1392 1590

421 190

67

'

5016 - 27,2 14529Beboere 3678 Døde o: 25,3 %0 1364

Med 12 Indvaanere og derover paa 100 □ Alen. Folketal 1860. Døde 1855-64.

Smedensgang ..................

38

o: 45,8^°/oo

158

- 28,0 - 31,9 - 36,2 - 34,1 - 33,7 - 41,9 - 35,6 - 33,7 - 28,3

Christenbernikovstræde .. .......... . 564

63

Diderik Badskjærsgang. . . ..........

197

255 108 183 159 352 195 199 95

Pedermadsensgang............ Store Brøndstræde.......... Lille Brøndstræde............ Kaninlænge....................... Kokkegade...................... Prindsensgade.................. Rosengade..........................

271 - 40,2 5085Beboeie 1715 Døde o: 33,7 °/oo

Søndervoldstræde.............. ..........

25 Resultatet af denne Gruppering, der omfatter alle de Dødsfald, der ere medtagne i Tabel II., med Undtagelse af Nyboder og de Udenbys Qvarterer, bliver altsaa at: 1) 11,889 Beboere havde 1,589 Døde o: 13,9 %o. 2) 30,784 - — — 5,109 — - 16 , 6 — 3) 33,338 — — 6,795 — - 20,4 — 4) 20,492 — — 4,900 — - 23,9 — 5) 14,529 — — 3,678 — - 25,3 — 6) 5,085 — — 1,715 — - 33,7 — Man finder altsaa en Overensstemmelse mellem Tæt­ hed og Dødelighed, der er saa stor, at den ikke tillader mindste Tvivl om, at der finder et nøje Sammenhæng Sted mellem dem. Gjennemgaaer man Gaderne, vil man imidlertid see store Forskjelligheder i Dødeligheden i de enkelte Grupper: men herved svækkes paa ingen Maade det opstillede Resultat: jo s t ø r r e Tæ t h e d , des t o s t ø r r e Døde l i ghed ; thi kun ved at samle et stort Antal Tal bliver man istand til at udjevne de Tilfældigheder, der stedse ville være tilstede, og gjøre deres Indflydelse gjældende. Materialet, hvoraf Slutningen er dragen, tør ej heller ansees for aldeles ensartet, saa at det ogsaa af den Grund er nødvendigt at samle store Tal, for at Uligheden i den ene Retning kan opvejes ved en lignende i modsat Retning. Der er saa­ ledes navnlig 2 Momenter, der, kunne udøve en væsent­ lig Indflydelse. Det ene er det, at Aldersklasserne kunne være fordelte meget forskjelligt i de forskjellige Gader, ligesom vi tidligere have seet var Tilfældet med Qvartererne; det andet, at den Maade, hvorpaa Tætheden er beregnet, utvivlsomt ikke giver et korrekt Udtryk for den. Hvad den første af disse Indvendinger angaaer, da kan der neppe være Tvivl om, at Aldersklassernes Fordeling er meget

26 ulige, men seer man hen til, at den Forandring, der finder Sted med Dødeligheden i Qvartererne, naar Individernes Tal i de forskjellige Aldersklasser er det samme i alle Qvarterer, kun bestaaer i, at Dødelighedens Omfang for­ mindskes, idet den stiller sig noget bedre i de Qvarterer, der have en forholdsviis talrig Børnebefolkning, tør det vistnok antages, at et lignende Resultat vil fremkomme for Gadernes Vedkommende, dersom Tallet i deres Alders­ klasser ogsaa bliver sat ens; de Grupper, som have den større Dødelighed, ville faae denne formindsket noget, da det netop især er i Gaderne i disse Grupper, at man finder den yngste Aldersklasse stærkt repræsenteret, og Omfanget vil altsaa blive mindre, men i Hovedsagen vil der neppe skee nogen Forandring i Grupperingen. Den anden Indvending, der er hentet fra Maaden, paa hvilken Tætheden er beregnet, synes derimod at have mere for sig. Saafremt der tillige bliver taget Hensyn til 'det brolægningsskatpligtige Areal, er det aabenbart, at Grup­ peringen maa blive anderledes, idet alle brede Gader i en Gruppe ville komme op i en mindre tæt Gruppe, medens alle smalle Gader ville blive staaende; for at tage et Exempel, ville i tredie Gruppe: Nikolajgade, Hvælvingen, Nybørs, Vandkunsten, Raadhusstræde, Nørretorv, Kultorv, Østervold o. s. v. faae en Tæthed, der er mindre end de øvrige Gader i samme Grnppe, .og da alle de nævnte Gader netop have en Dødelighed, der er under Gruppens Middeltal, vil dette blive højere, og altsaa Omfanget af Dødeligheden blive førøget. Resultatet af denne Forandring i Tæthedens Be­ regning vil altsaa blive det, at Dødelighedens Fremad- skriden med den forøgede Tæthed vil træde endnu tyde­ ligere frem, end ovenfor er vist. For at give denne forskjellige Dødelighed i Gaderne

27 en mere anskuelig Form, er den bleven afsat paa med­ følgende Kort, saaledes at dens større eller mindre Grad < er angiven ved et større eller mindre Antal Streger. En Dødelighed af 15—20 %o er saaledes angivet ved 1 Streg. 20—25 - — — 2 — 25—30 - —..............— 3 — 30—40 - — • — 4 — Over 40 - ' — — 5 — De enkelte Huse, hvoraf en Gade bestaaer, kunne imidlertid ogsaa have en meget forskj ellig Tæthed. Undersøgelsen af disse Forhold kan vel frembyde flersidig Interesse, men den overstiger langt de Kræfter, hvorover en enkelt Mand kan raade; derimod anseer jeg det for et nødvendigt Supplement at give en Fremstilling af Dødelig­ heden i de Huse, hvor Befolkningens Tæthed findes fra 20—34 Indvaanere paa 100 □ Alen. Ifølge det statistiske Tabelværk udgjorde disse Huse i 1860 et Antal af 79 med 4,980 Beboere; blandt disse indtraf i Decenniet 1,904 Dødsfald eller 38,2 %o, altsaa et Tal, der betydelig over­ stiger den Gadegruppe, hvor Tætheden og Dødeligheden er størst. Af nedenstaaende Oversigt, der er ordnet saaledes, at Tætheden af Befolkningen stadig stiger, vil det kunne sees, hvorledes Dødeligheden stiller sig i disse enkelte Huse. De af dem, hvor Dødeligheden er over 30 °/oo, ere angivne paa det vedhæftede Kort. Tabel VIII. Slippen Nr. 4 7 ..................... . med 33 Beboere og 12 Døde a: 38,2 °/oo Store Helliggejststræde 17 .. . — 27 — 6 — - 22,2 - St. Pederstræde 2 1 ............... . — 42 — 14 — - 66,7 — Adelgade 88 ........................... . — 48 — 1(5 — - 33,3 - Helsingørsgade 18................. . - 40 - 11 — - 20,8 —

28

Dronningensgade 51 . . . ........ Borgergade 7 3 ......................... Borgergade 1 5 . . ..................... Christenbernikovstræde 7 . . . . Store Regnegade 10 ............... Pistolstræde 3 ......................... Amagergade 1 4 .......... ............ Prindsensgade 19.......... .. Borgergade 6 3 ........................ Vognmagergade 18 . ............ Vognmagergade 3 0 ................. Pedermadseiisgang 5 .............. Diderikbadskjærsgang 8 ........ Holmensgade 1 9 .................... Amagergade 27 & 29 ........... Helsingorsgade 13 & 15........ Bryggerlænge 9 ......................., Store Brøndstræde 5 .............. Teglgaardstræde 10................. Mibkelbryggersgade 9 ............ Rosengade 7............................. Dronningensgade 44 .............. Klerkegade 1 8 ........................ Holmensgade 17 .................... Aabenraa 6 .............................. Klerkegade 1 4 ........................ Løngangstræde 3 5 .......... .. Mikkelbryggersgade 1 2 .......... Sophiegade 5 ........................... Vildersgade 1 5 . . . . ................ Adelgade 58............................ Lille Helliggejststræde 9 ........ Store Kongensgade 78 . . . . . . Lille Brøndstræde 1 3 ............ Store Brøndstræde 14............ Adelgade 96. . . £ ................... Kaninlænge 6 ........................... Balsamgade 7........................... Antonistræde 8 ....................... Gammelmønt 3 3 .................... St. Pederstræde 7 .......... .. Borgergade 130 ....................... Dronningensgade 6 3 ............... Dronningensgade 60 L.............

med 42 — 26 - 81 — 128 - 36 — 19 - 108 — 167 — 45 — 63 — 47 — 51 — 79 — 33 — 174 - 40 — 35 — 65 — 151 — 64 — 116 — 46 — 36 — 61 — 27 — 37 - 73 - 33 - 43 — 77 — 47 — 44 — 38 — 48 — 96 — 226 — 29 — 62 — 53 ~ 28 — 30 — 126 — 77 — 34

Beboere og 11 Døde o:: 26,2 o/oo — 11 — - 42,3 — — 20 — - 24,7 — — 54 — - 42,2 — — 8 — - 22,2 — — 12 — - 63,2 — — 32 — - 29,6 — — 95 — - 50,7 — 29 — - 64,4 — — 8 — - 12,7 — — 18 — - 38,3 — — 24 — - 47,1 - — 31 — - 39,2 — — 3 — - 9,1 - — 60 — - 34,5 — — 13 — - 32,5 — — 15 •— - 42,9 — — 19 — - 29,2 — — 57 — - 37,7 — — 27 — - 42,2 — — 53 — - 45,7 — — 10 — - 21,7 — — 15 — - 41,7 — — 23 — - 37, f — — 16 - 59,3 ~ — 14 — - 37,9 - — 23 — - 31,5 — — 17 — - 51,5 — — 33 ■— - 76,7 — — 18 — - 23,4 — — 15 — - 31,9 — — 16 — - 36,4 - — 17 — - 44,8 — — 31 — - 64,6 - — 26 — - 27,1 — — 113 — 50,0 — . — 7 — - 24,8 — — - 27 — - 43,5 — — 22 — - 41,5 - -r-. . . • • 7 — - 25,0 — 9 — - 30,0 - .. . . .13 — 10,0 — — . . 14 . —. . - 18,2 — — .. . 1 8 . — - 52,9 —

29

Pistolstræde 4 .....................

og 17- Døde o: 65,4 %• 12 — - 22,6 — 13 — - 40,6 —

Møntergade 9 ....................... .. — 53 —

Lille Brøndstræde 1 5 ........ Asylgade 5 ...........................

- 32 _ — 41 -

7 — 17,1 - Dronningensgade 4 2 .......... .. - 48 — 15 — - 31,3 — Dronningenstvergade 48 . . . .. — 55 — 22 — - 40,0 — Yognmagergade 3 5 ............ .. — 53 — 14 — - 26,4 — Vognmagergade 2 7 ............ — 24 — 8 — - 33,3 - Dronningenstvergade 51 . . . — 48 — 21 — - 43,8 - Pedermadsensgang 7 .......... — 55 — 17 — - 30,9 — Borgergade 3S ..................... — 74 — 18 — - 24,3 — Klerkegade 20 & 2 2 .......... .. — 122 — 27 — - 27,1 — Dronningensgade 5 ............ — 93 — 42 — - 45,2 — Prindsensgade 9 ................... — 99 — 48 — - 48,5 —• Lille Brøndstræde 1 7 ........ — 31 — 2 — - 6,4 — Pedermadsensgang 14........ — 38 — 31 — - 81,6 — Klosterstræde 4 i ................ — 15 — - 27,8 - Rosengade 3......................... .. — 140 — 50 — - 35.7 — Lille Brøndstræde 7 .......... .. — 41 — 15 — - 36,0 - Farvegåde 20 ..................... .. — 104 — 35 — - 33,7 - Klerkegade 2 ....................... — 48 •- 19 '— - 39,6 — Borgergade 8 0 .................... - 83 — 37 — - 44,6 — Lille Brøndstræde 9 .......... - 79 — 56 — - 70,9 — Balsamgade 3 ..................... — 90 — 44 ~ - 48,9 — Pedermadsensgang 1 6 ........ .. — 44 — 26 — - 59,1 - Sølvgade 3 .......................... — 21 — - 28,8 — Smedensgang 6 ................... .. — 41 — 32 — - 78,0 — Holmensgade 5 .................. ... - 38 — 17 —. - 47,4 - Hjortelænge 3 .................... ... — 61 — 24 — - 39,3 — Adelgade 100...................... — 61 — 36 — - 59,0 — Enhver, der med nogen Opmærksomhed har fulgt denne Fremstilling af Dødeligheden iKjøbenhavn 1855-64, vil uden Tvivl see noget mere end et blot Tilfælde i denne Overensstemmelse mellem Befolkningens Tæthed og Døde­ ligheden, ja maaskee dele min Anskuelse, at her foreligger et bestemt Forhold som Aarsag og Virkning. Hermed skal naturligviis ikke være sagt, at ikke ogsaa andre Mo­ menter have deres store Betydning, men jeg troer ikke, a t nogen af dem, saasom navnlig Jordbundens Beskaffen

Made with