591771140

Det var dengang!

De kom i fællesskab i næsten et kvart århundrede til at tegne kir­ kens profil. Et medlem af menighedsrådet fortæller om sit første »møde« med Set. Stefans Kirke følgende lille tildragelse fra en sight-seeing med en sporvogn. Guiden sagde, idet man passerede kirken: »Det er Stefanskirken. Der skulle De tage og gå ind; præ­ sterne der er så morsomme.« Og vist er det: kedelige var de ikke! Balling var i 27 år sognet en god og afholdt præst. Der var næppe mange hjem i Set. Stefans sogn, som ikke gennem årene kom i for­ bindelse med ham og fik et indtryk af hans menneskelighed og djærve og bramfri væsen. Hans sans for humor, hans evne til at skelne mellem stort og småt gjorde, at han aldrig nogen sinde tog sig selv højtideligt, og alt kunstigt og opstyltet lå ham fjernt. I sin hele væremåde var han jævn, velgørende og ligetil og ens over for alle, så at folk straks følte sig på bølgelængde med ham. Han havde sit ståsted i det grundtvigske og var i det hele meget frisindet. Også Wurtzen var en mand med humoristisk sans. »En kedelig kri­ stendom er slet ikke kristendom, fordi Vor Herre selv er alt andet end kedelig,« var en karakteristisk udtalelse af ham. Han var en fin oplæser, ikke mindst inden for det humoristiske. Wurtzen var meget musikalsk, og musik og sang ved gudstjenesten havde derfor hans store interesse. På hans initiativ begyndte man at holde månedlige salmesangsaftener. Han nåede selv at lede 40, men disse aftener fortsatte også efter hans død, og de samler stadig folk. Et andet varigt minde satte Wurtzen sig gennem sit virke for nye klokker til kirken, som fagfolk betegner som de kønneste i København. Wurtzen døde den 30. november 1962, Balling den 20. januar 1963. Det var et stort tab for sognet at miste to afholdte præster på så kort tid, og mange følte oprigtig sorg ved deres bortgang. Som sognepræst afløstes Balling af en af kirkens tidligere hjælpe­ præster: Finn Ahlmann Olesen. I anledning af 100 års dagen havde menighedsrådet en række øn­ sker om forandringer og istandsættelser af kirken og dens omgivel­ ser. I samarbejde med arkitekt Erik Møller blev skitseprojekt og prisberegninger foretaget og forelagt de bevilgende myndigheder. Forpladsen mod Nørrebrogade foresloges frilagt, med grupper af beplantning og bænke, som en lille oase ved den travle Nørrebro­ gade. Kirkens indre ønskedes fuldstændig istandsat med maling, anden gulvbelægning, hynder på bænkene, nyt anlæg for tunghøre, flytning af prædikestolen m. v. På grund af en given økonomisk rammebevilling måtte arbejdernes omfang reduceres, f. eks. måtte omlægningen af forpladsen udskydes til senere, og bestræbelserne blev lagt på en istandsættelse af kirkens indre. Gulvet er nu af mursten og belagt med tæpper, væggene er malet i lyst gråt og hvidt, loftet i en lys farve. Træværket og bænke i lys

Provst Balling

Pastor Wurtzen

*

Kirkeværgen fortæller

Ingen penge til forplads

9

Made with FlippingBook Online document