PeterFrederikSuhm_1898
2 4 5
»V a n sk elig h ed er v ed at sk rive den dan sk e H istorie.«
behandlet delvis, saaledes den Portugisiske, Spanske, Franske, Italienske, Engelske, Hollandske, og Arbejdet er derfor blevet lettet for dem, der vilde skrive Landenes almindelige Historie. Her staa de nordiske og østlige Lande meget tilbage, blandt Andet ogsaa af den Grund, at hine Lande have langt flere paalidelige Efterretninger end disse sidste, og at der i hine Lande er arbejdet godt i Genealogien, Chronologien, Geogra fien, »hos os derimod er i visse af disse Dele lidet, i nogle intet, og i andre igjen urigtig« arbejdet. »Om Dannemark og Norge tør jeg driste mig til at sige, at der endnu ej findes nogen god, almindelig Historie, og ligeledes ikkun faae gode historiske Efterretninger og Afhandlinger. Endskjøndt nu dette vel kan synes noget haardt og dristig talt, saa mener jeg dog, at Enhver skal finde sig herom overbevist, naar han haver igjennemlæst nærværende Afhandling.« »Der er fornemmelig tre Kilder, hvoraf et Lands Historie kan tages, 1. Sprogene, 2. Monumenter, og 3. Bøger og Skrif ter.« Sprogene nævnes først, fordi det er gjennem Sproget, at man skal oplyse et Folks Herkomst, og det er ikke med det nuværende Sprog, men med det, som i ældre Tider har været brugt, at man skal arbejde. »Dette er en meget stor Vanske lighed i vor Historie; thi for det Første haver Ingen indtil denne Dag endnu undersøgt vort Folks Herkomst, og dets Slægtskab med andre angrændsende Folk af de gamle Sprog, hvilket bliver derfor det første Arbejde, som den maa foretage, der tænker fra Roden af grundigen at optage vor Historie, og at vide, hvorfra vort Folk er kommet, hvor det før haver boet, og fra hvilke gamle Folk det stammer.« Hertil kræves et umaadeligt Arbejde, der overstiger en enkelt Mands Kræfter, hvis han vil gaa til Bunds i disse Studier; men han maa have »Dictionairer og Grammairer af ethvert til dette Fore havende nødvendigt Sprog, paa det han derved kan blive i Stand til at sammenligne Sprogene,mærke deres Forskjæl og Overensstemmelse, og saa at sige forfærdige Sprogenes Genea logi. Dette er ej noget nyt Forslag, men allerede længe siden gjort af den udødelige Leibnitz, og tildels tænkt at sættes i Værk af den lærde la Croze i Berlin, og nogenlunde, skjøndt ej efter min Smag, begyndt at udføres af den lærde Svenske
Made with FlippingBook