PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik S uhm .

2 4 6

Stiernhielm etc.*« Der følger nu, paa henimod 8 Blade, en Oversigt over alle de Sprog, som maa komme i Betragtning, med Angivelse af de bedste grammatikalske og lexikalske Be­ handlinger af dem. Grændsen er dragen meget vid for de Sprog, der komme i Betragtning, thi alle de paa Suhms Tid kjendte orientalske ere bragte paa Bane: gamle Skribenter fortælle, at Othin er kommen fra Tanais eller Don, og derfor maa man være op­ mærksom paa de tartariske og skythiske Folkeslag, deres Sprog og deres Forbindelser. Phønicierne ere vigtige paa Grund af deres Kolonier. Det græske, latinske, oskiske Sprog, og det Sprog, som er en Ænigma for alle oprigtige Lærde, det hetru- riske, kunne ikke oplyse de danske Antikviteter, men maa dog kjendes for Bogstavernes Skyld. Derefter gjennemgaas det keltiske, baskiske, armoriske, kambriske og det irske Sprog, fremdeles de nordiske Sprog og det Tydske med alle Dialekter, nemlig det Frisiske — fra hvilket og det sachiske Sprog, Hollandsk, stammer —, det Frankiske, det Sachsiske og det Angelsachsiske. Efter at have talt om det slavoniske Sprog med alle dets Dialekter, om Middelalderens Latin og Græsk, kommer Forfatteren endelig til de nordiske Sprog, og han begynder med at afvise Leib- nitz’s Mening, at Finnerne ere Nordens ældste Indvaanere; han antager herimod, at »Finner og deres Brødre, Lapper,' Kvæner, Bjanner, Samojeder, Ostjaker, Kareler, Estlænder, Livlænder, Kurlænder, Semigaller, Samogither, Litthauer og Preusser« ere Efterkommere af de gamle Massageter, »hvilke * I Skriftet >Miscellanea Berolinensia,« som blev udgivet af det kgl. Videnskabernes Selskab i Berlin, har C. G. Leibnitz udgivet en lille A fh and­ ling med T itel: »Brevis designatio meditationum de originibus geniium, ductis potissimum ex indicio linguarum,«■ ( Miscell. Berol. I., Berol. 1710, S. 1—16.) 1 denne A fhandling, i hvilken det Sproglige er behandlet i Lighed med Suhms Sprogundersøgelser, hvilket v il sige, at det mest er tilsyneladende ydre Lig­ heder, som har været det Ledende, har Leibnitz søgt at vise Sammenhænget mellem Sprogene og disses Udvikling. Leibn itz har fremsat interessante Bemærkninger, f. Ex. at Finnerne ere beslægtede med Ungarerne. — Matlui- rin Veyssiére la Croze var født i Nantes 1661 og døde som B ibliothekar i Berlin 1739. — Georg Stiernhielm, d. 1672, der især har gjort sig bekjendt i den svenske Digtekunsts Historie, gav sig ogsaa af med sproglige Studier og udgav: Vlphilas »cum præfatione de linguarum origine et Glossario, in quo Gothica Ulphilæ cum aliis ex hodiernis gothicis conferuntur. Holmice 1671 a 4°.