PeterFrederikSuhm_1898

2 4 7

»V a n sk elig h ed er ved at sk rive den dansk e H istorie.«

i de midiere Tiders Begyndelse og vare bekjendte under Navn af Hunner og Avarer.« Forskjellige Meninger nævnes, som have været fremsatte om det Lappiske Sprog, og der gjøres opmærksom paa, at de Ligheder, man har villet finde imellem Lappisk og Norsk, komme af, at Norsk er trængt ind i Lappisk, men ikke omvendt. De nordiske Sprog ere endnu saa lidt adskilte, at en Dansk, en Norsk, en Svensk ganske vel kan med nogen Agtsomhed forstaa hinanden. De Svenske kalde det fælles Hovedsprog Go- thisk, men dette er lige saa fejlagtigt, som med Worrn at kalde det Runisk, »hvilket er ganske urigtigt, saasom Bogstaverne af de Gamle vel kaldtes Runer, men aldrig Sproget det Runiske, og der heller aldrig haver været noget Folk til under Navn af Runer.« Det retteste er at kalde det det Islandske, hvilket Sprog er af den allerstørste Vigtighed for den nordiske Historie, »jeg tør vel sige, at intet gammelt Sprog, det Angel-Sachsiske og det egentlig saakaldte Lærde undtagne, kan herudi lignes med det Islandske.« Dettes Literatur omtales kort. »Del var at ønske, at Nogen af Diplomatibus og vore gamle Love søgte at forfærdige et Glossarium over det Sprog, som i det 12te, 13de, 14de og 15de Sæculo haver været gængs i Norden, og som i adskillige Ord, helst nærmere vore 4 ider, er temmelig adskilt fra det egentlig saa kaldte Islandske. I Mangel heraf maa man idelig standse ved at læse vore gamle Love og Di­ plomata.« Et saadant tydsk Glossarium haves af Haltaus; Luxdorph har vist, hvor utilstrækkeligt Ostersøns danske er*. Herefter fortsætter Sulim paa følgende Maade: Den gunstige Læser seer heraf, hvor meget der, for grundig at vide vor gamle Historie, og fornemmelig vore Nordiske Folks Herkomst, fattes alene i Henseende til Sprogene. Jeg vil nu ej tale om de Ting, som ingen menneskelig Flid kan erstatte, som fuldkomne Skythiske, Sarmatiske og Nordiske Lexica og Grammairer fra de ældste Tider af; men de Hjælpemidler, som endnu kunde * Chr. GI. Haltaus, f. 1702, d. 1758, Rektor ved Nicolai Skolen i Leipzig, er Forfatter til: »Glossarium germanicum medii ævi, ed. Jh. G. Bohme. 1 2. Lips. 1758a Fol. — Suhm sigter til Luxdorphs A fhandling: »Rettelser og Forbedringer til Ostersen Weyles Glossarium« 1641 i V I. Bind a f Vidensk. Selsk. Skrifter.