PeterFrederikSuhm_1898

2 5 4

P eter F red erik Suhm .

maatte og stikkes i Kobber, som det er skeet i Tydskland udi Waltliers diplomatiske Lexikon*.« Som en Slags Dokumenter berøres Anders Sunesøns Hexa- emeron, Speculum regale, Petrus Legista, Klosterhistorier, Absa­ lons Testament o. L., og derefter nævnes i chronologisk Følge alle de nyere Historieskrivere med korte, kritiske Bemærkninger 0111 deres Værd; baade de Forfattere, som have skrevet om hele Historien, og de, som have skrevet om enkelte Afsnit, givet topografiske Arbejder, behandlet Kirkehistorien, beskrevet »Landenes indvortes Indretning,« udgivet Bøger om den lærde Historie, 0111 Ridder-Ordenerne, have behandlet Personalhisto­ rien, især Adelens Historie. »Udi Manuskript ligge endnu mange adelige Slægt-Registre og Vaaben-Bøger. Naar Etatsraad Klevenfelds Værk om vor Danske Adel engang kommer for Lyset, bliver vel denne Mangel næsten ophævet**.« Hans Grams Afhandlinger nævnes, og der henvises til mindre Ar­ bejder, som ere udgivne i lærde Selskabers Skrifter, i Tids­ skrifter o. L. Tilsidst dvæles ved de Pligter, som paahvile enhver Hi­ storieskriver, »nemlig Lyst og Frimodighed til at sige Sandhed, og Omhu for at føre en tydelig, flydende, kort og behagelig Stil,« og der henvises til Oldtidens og den nyere Tids bedste Forfattere i Historie. Men en retskaffen Historicus maa være vel dreven i Kritiken, have Kundskab i Filosofi og Geometri, have med Flid studeret Politiken og Jas publicum »og sær­ deles nøje give Agt paa de forrige og disse Tiders Menneskers Stats Videnskab.« Han maa være vel dreven i Jus Naturæ og i Moral, og han maa kjende den gamle og den nye Maade at føre Krig paa saavel til Lands som til Vands. »Men da Kom- mercen, Financerne, Manufakturerne, Videnskabernes Tilstand, Lovene, Kunsternes Fremvæxt, Religionens Beskaffenhed og mere saadant udgjøre den væsentligste, den nyttigste, den be­ hageligste Del af Historien, saa maa han fremfor Alt aldeles ikke være uerfaren i disse Ting. Jeg veed vel, at om man efter alt dette vilde prøve endog de allerbedste Historieskrivere, skulde man finde adskilligt hos dem at mangle, saa og at den * * Joh. Luclolph Walther, Arkivsekretæ r i Zelle, d. 1752, udgav »Lexicon diplomaticam, Gøttingen 1745—46, 225 kobberstukne Tavler i Folio. ** Dette Væ rk udkom aldrig.