PeterFrederikSuhm_1898

»V an sk elig h ed er ved at skrive den dan sk e H istorie.«

2 5 5

egentlig saa kaldte Historie fornemmeligst haver Res gestas til Øjemærke, og at de andre Parter gemenligst beskrives hver for sig; men jeg veed og, at Mangel paa Kundskab i nogen af disse Dele gjør, at den bedste Historie derfor haver sine Pletter, saasom alle Ting, alle Videnskaber, al Kundskab haver en nøje Forbindelse med hinanden, og det desuden er bedst at fordre det meste og det højeste, da den menneskelige Ufuld- kommenhed dog af sig selv vel hindrer fra at naa det. Var det muligt, ønskede jeg og gjerne herved at afskrække de mange maadelige og smaa Gejster, der befatte sig med at skrive i denne ædle Videnskab, hvorved de kun bringe den i Foragt hos Ukyndige, som derfor anse Historiens baade Læsning og Skrivning for et Værk, der alene beror paa Hu­ kommelsen, og i andre Maader ej gjøre Forskjæl mellem Ro­ maner og Historier.« Hermed slutter Afhandlingen58. Det er med god Grund, at Suhm har betegnet denne med Ordet »Tanker;« thi han har derved antydet, at han ikke vilde give en skarpt afsluttet, videnskabelig, systematisk Behandling af de Æmner, han taler om, men vilde fremstille sine Meninger i en mere fri og løs Udvikling. Æmnerne ere da ogsaa behandlede meget forskjel- lig i Henseende til Udførlighed; thi det første Afsnit, om Spro­ genes Genealogi, er blevet det største, uagtet det i saa mange Henseender var et af de sværeste at sige noget om. Hermed følger Uklarhed paa flere Punkter, hvilket f. Ex. kommer til Syne ved Suhms Omtale af det gothiske Sprog og Gotlierne, om disse ere udgaaede fra Norden, om de stamme ned fra Kelterne, som Ihre mente, hvilket Suhm dog antager for at være urigtigt, Noget han senere vil komme tilbage til. Men dette Afsnit, som mere er behandlet fra et ethnografisk end fra et lingvistisk Standpunkt, vidner om de vidtløftige Studier, som Suhm allerede havde gjort, om hvor udførligt han vist­ nok vilde behandle de indledende Partier til Danmarks-Histo- rien, og Afsnittet har Interesse som et af de første, men endnu meget svage, Forsøg i den danske Literatur paa at give en Udsigt over Sprogenes Sammenhæng. Hvor svært det har været for Suhm, at klare mange Vanskeligheder, faar man en Forestilling om, naar man læser, hvad han fortæller om Ru­ nernes Oprindelse. Han lod sig f. Ex. fange af de Bogstaver, som ligne Runer og som sees paa visse gamle, spanske Mønter