PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

476

Suhm glædede sig over den behagelige, venlige Stemning, der herskede i den Kreds af Videnskabsmænd, til hvilken han hørte fra tidlig T id , og man finder ikke i hans Skrifter bitre, polemiske Udtalelser, allermindst imod Samtidige, sjelden en streng Dom , thi han var mere tilbøjelig til at rose end til at dadle. Men ved Aaret 1795 skriver han: »Skade er det, at saa slem en Tone hersker nu hos os i Stridigheder og S ti ids­ skrifter, saa at den, der skriver skarpest og kaster mest om sig med Skjældsord og Sarkasmer, bilder sig ind at skrive kraftigst og bedst, og betænker ikke, at han derved ikke for­ nedrer sin Modstander, men sig selv. Slige maatte ønske, at de aldrig havde lært at skrive.« Det Princip, ikke at polemisere, har Suhm i det Hele gjennemført. Den Kritiker, som paa hans Tid i sine Domme udtalte sig mest uforbeholdent, var Rektoren i Helsingør Ja­ kob Baden. I sit Tidsskrift »Den kritiske Tilskuer« har han skrevet 0111 de allerfleste af Suhms Skrifter, som udkom, medens denne »Tilskuer« levede; Baden sparede ikke paa Ros og Lovtale, naar Skrifterne fortjente det, men han lagde ikke Baand paa sine Ord, naar han fandt, at det Modsatte var Tilfældet. Suhm replicerede aldrig. Han og Baden kjendte ikke hinanden personlig; men en Dag lod Suhm spænde for og kjørte til Helsingør, for at stifte Bekjendtskab med Baden. Dette maa være sket før Baden i Aaret 1780 flyttede til Kjøben- havn efter sin Udnævnelse til Professor ved Universitetet. Samme Aar blev Baden Sekretær i Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme; i dette Selskab mødtes Suhm og Ba­ den, og denne fortæller, at, da han var i Forlegenhed med at faa det sidste Bind af Selskabets Skrifter fyldt, henvendte han sig til Suhm, der i mindre end sex Dage skrev Fortællingen Alfsol, som kom til at staa i det fjortende Stykke af Skrif­ terne47. Senere sad de sammen i Kommissionen, som under Ledelse af Hertugen af Augustenborg skulde gjøre Forslag til Reformer for Universitetet og de lærde Skoler. Det blev saa- ledes et ret smukt Samliv, disse to Mænd, den Ivriticerede og Kritikeren, kom til at føre, og da Universitetet holdt Sørgefest over Suhm, var det Jakob Baden, der holdt Talen. Hvor loyal en Mand Suhm end var ligeoverfor Konge­ huset, blev han dog ikke knyttet til det paa en saadan Maade, at han kom til at staa paa en intimere Fod med Hoffet, hvor