PeterFrederikSuhm_1898

477

Karakteristik af Suhm.

han ifølge sin Rang kunde blive Gjæst. Det er kun en af de kongelige Personer, lian omtaler efter at have seet hende paa nært Hold, nemlig Enkedronning Juliane Marie. Han skriver*: »Af alle kongelige Personer i vort Land har jeg ikke kjendt nogen nøjere end Dronning Juliane Marie, og jeg kan med Sandhed bevidne, at hun i Forstand og Kundskab havde faae sine Lige blandt sit Kjøn.« Han fremhæver derefter, at hun vel kunde være hidsig og opfarende, dertil noget satirisk, »som de Vittige gjerne ere, men derhos var hun forsonlig endog mod dem, som havde gjort hende meget ondt og vist sig uartige imod hende.« Efterat have fortalt nogle Vidnesbyrd herom fortsætter han: »Derfore har det faldet mig underligt i et Land, hvor Tankens Ytring er som selve Tanken fri, at Ingen har frimodigen ydet hende den tilbørlige Lov, undtagen nogle faae. Men Tiden v il, som Rahbek viseligen har an- mærket, sætte hende i sit tilbørlige Lys.« Suhm nævner saa de berømteste danske Dronninger, og mener, at Juliane Marie fortjener at regnes blandt dem. Suhms Forventning herom er ikke gaaet helt i Opfyldelse; men vist er det, at de, som i de nyeste Tider have skrevet om denne Dronning, tale 0111 hende i en ganske anden Tone end man gjorde tidligere, og fremhæve mange gode Sider hos hende, som tidligere helt bleve oversete. Saaledes hendes Forhold til sin Ægtefælle, hvem hun med Kjærlighed tog sig af under den sørgelige Til­ stand, i hvilken han befandt sig i sin sidste Levetid. Den Mildhed og Rlidhed, som var et Særkjende for Suhm, havde en Støtte i hans Religiøsitet. De Ord, med hvilke Jesus hilste sine Disciple: »Fred være med Eder,« laa som bagved Suhms Forhold til sine Medmennesker. I en meget ung Al­ der læste han af egen Drift i Riblen, og Læsning og Gransk­ ning i denne Rog vedligeholdt han Livet igjennem. Der var en Tid, da han blev stærkt paavirket i pietistisk Retning, men efterat han havde vundet igjennem denne Krise, har han vist i religiøs Henseende levet et uforstyrret L iv , men Religionen opfyldte ham og gav ham meget at tænke paa. Han fast­ holdt, at det burde være Enhver en meget alvorlig Sag, at blive og at være en sand Christen, og at dertil fordredes et uafbrudt Arbejde. Han skriver et Sted (1764)48: »At kalde

* Dette Stykke er skrevet 1797. Juliane Marie døde 30. Oktober 1796.