PeterFrederikSuhm_1898

478

Peter Frederik Suhm.

alle Ting i T v iv l, for desto bedre at undersøge dem, at over­ veje dem for sig selv og med andre, det er godt, dermed kom­ mer Sandheden for Lyset. Men Religionen maa man lade være i Ro, den er en hellig T ing, som ej bør røres ved. Ulykkelig hvert Menneske, som tvivler paa den.« Men der maatte arbejdes for at holde Tvivlen borte. Han skriver (1764) : »Om end Intet i Religionen var vist og uryggeligt uden dette ene, at der er een Gud, saa vilde dog Religionen være en sød, en nyttig Vildfarelse; sød fordi den gjør os frimodige, haabefulde, glade i Livet og i Døden; nyttig, fordi den op­ muntrer til Dyden og afskrækker fra Lasten, hvorved det bor­ gerlige Selskabs Velfærd befordres. Er Religionen Digt, som jeg ikke tilstaar, saa have de Gamle ved at opfinde den, gjort Politikens Mesterstykke; de Nye derimod ved at ville afskaffe den, Politikens Fuskerstykke. Derfor om end nogen Filosof skulde synes sig at være overbevist om Religionens Falskhed, hvilket han dog aldrig kan blive, saa bør han dog ej ytre sig hermed uden for Filosofer, thi de kan maaske være i Stand at øve borgerlige Dyder uden Religionen, alene ved at indse Dydernes Sammenhæng og Natur, samt Menneskets; Almuen derimod behøver stærke Opvækkelser, Himmel og Helvede ere den i Stedet for Eftertanke, den maa have rene Befalinger, rene Forbud; tag Religionen fra den, saa tager Du og Lydig­ hed imod Øvrigheden, Fredelighed mod dens Medborgere, kortelig alle udvortes Dyder.« Spørgsmaalet om Religionens Nødvendighed for det borger­ lige Samfund hørte til de Spørgsmaal, som Filosoferne drøf­ tede i det 18. Aarhundrede, og det er derhen Suhm sigter i dette Stykke. Men det fremgaar tillige af det, at Religionen for ham var noget dyrebart, noget sødt. Dog, Religionen er Et, Kirken er noget Andet. Han regner det for en Tvang, at Kirken foreskriver hvad En skal tro49: »Det er ej nok at man er Christen og tror Jesu Lære, man skal og være enten Ivatholik, Reformert eller Lutheraner, og det i den strengeste Mening, uden mindste Afvigning. O cæcæ hominum m entes /« Et andet Sted udvikler han denne Tanke videre. Han skriver: »Det er vel nødvendigt og kan ej være anderledes, end at der maa være saa mange Meninger, Religioner, Konfes­ sioner, de sidste for Orden og den offentlige Gudstjenestes Skyld; men at man derfor vil hade og forfølge hverandre, og