PeterFrederikSuhm_1898

Slutning.

5 0 3

Nyerup har givet en Résumé af sin Opfattelse af Suhm, og han skriver da Følgende62: »Hvor meget man end, baade inden- og udenlands, haade ved Hoffet og i Publikum, har lagt for Dagen, at man skjøn- nede paa hvad Danmark ejede i Suhm, saa vil det dog nu mere vise sig efter hans Død. Den seneste Efterslægt vil prise hans Idrætter, velsigne hans Minde, og fryde sig ved alt det Gode, som er en Følge af, at han har været iblandt os. Thi naar vi og vore Efterkommere see, at Videnskaber gjøre alt flere Erobringer, at Kundskaber udbredes og Oplysning gaar flux frem og skinner i hver en mørk Vraa; naar Skrivefrihed og Publicitet stadfæste deres Throne paa orthodox-liierarkisk og kollegial-aristokratisk Vældes Ruiner, naar vi see en bræn­ dende Tørst efter udbredte Indsigter og grundig Lærdom for­ bunden med beskeden Erkjendelse af Andres Fortjenester, for­ nuftige Religionsbegreb, forbundne med Tolerance og Lempe mod dem, der endnu hænge ved Overtro og Præstetant, lyse Frihedsideer forbundne med villig Underkastelse under enhver Regjeringens Foranstaltning, Opløftelse over Standsfordomme hos den Adelige, Rlidhed og Relevenhed hos den, som Aar ud og ind, Nat og Dag ruger over sine Bøger og Papirer, God­ dædighed og Rundhed hos den Velhavende — saa er dette Alt en Virkning af Suhms Exempel og Suhms Relærelse.« Den beskedne Suhm vilde utvivlsomt have protesteret imod denne panegyriske Tale. Er blot lidt af den sand, saa har Suhm spillet en langt større Rolle, end man vist ofte har været tilbøjelig til at forestille sig. Gjennem hans »Historie af Danmark« vil Eftertiden er­ indre Suhms Navn; det vil være knyttet til hans Fædrelands, og en skjønnere Maade at blive mindet paa kan man ikke ønske sig. Skulde man søge efter det, som blev det Centrale i Suhms Liv, saa maatte man sikkert sige, at det var Fædre­ landskærlighed, Kjærlighed til Danmark (og Norge), dets Folk, dets Sprog, dets Historie, dets Literatur, dets Konge. Dan­ marks Lykke, Folkets Velfærd og dets Oplysning laa ham paa Hjærte, al hans Tanke, alt hvad han skrev, havde det til Maal. Havde han havt Magt dertil, saa havde han stræbt efter at give Folket større Frihed end det havde under den bestaaende Regjeringsform. Men skete der Noget fra Regjeringens Side, der førte gode Reformer med sig, saa var Suhm rede til i