FrederikBøgh

179 Gjerning, o g Du, søde, g od e Jesus, styrke h am ! Han o g I Alle ville undskylde, om min T ale har været lidt usam m enhæ ngende; o g lader os saa Alle b e d e : ------------- — “ Alle disse Sætninger ere bogstavelig som han sagde d e m ; — er det d o g ikke i høj Grad sørgeligt? — M en D u har sikkert N ok a f Ge- schichter; je g skal skaane D ig for flere, uagtet je g kunde blive ved længe endnu. — Det be- gynder at trække op — det er d o g ogsaa et evigt Regnvejr. Vejret har i det Hele slet ikke været tilfredsstillende. Kun enkelte Aftener have vi haft det rigtig sm ukt; m en da er her ogsaa m ageløst dejligt. Fader har lagt H aven om , hvorved den har vundet m eget, o g naar da Adaa- nen sejler henover Himlen, naar Skym assen staar nedenunder som et stort, oprørt Hav, naar Kirken o g de h øje Popler spejle sig i den stille, klare D am , naar Lysstraaler spille igjennem det tætte L ø v , o g den store, dybe Fred hviler over Mark o g S k o v , da skjønner man ret paa at være h e ro v re ; da virker Aftenen saa underlig forsonende, m an glem m er alle sine S orger eller i alt Fald al deres Bitterhed, man tænker paa alle sine Kjære o g ønsker at have dem hos sig. — Skade, at disse Aftener o g disse varm e, dejlige Som m erdage iaar ere saa sjæ ldne! I 2 *

I