FrederikBøgh

23 id ag, da han er paa B an e, m aa fortælle. D er skal af ham o g n ogle a f hans K amm erater om kort T id spilles K om edie. D er blev raadslaaet i det U endelige o m , hvad de skulde spille; m en de m ange D renge kunde ikke blive en ige; dette blev F r e d e r i k kjed a f, o g pludselig faar han den Ide, som han siger: „D et kunde væ re K om ­ m ers at skrive en K om edie selv.“ H an skriver i en utrolig Hast en , uden at vi ane det — o g da den er fæ rdig, fortæller han o s , at nu vare de bievne enige, da en af hans Kamm erater havde skrevet en K om edie for dem. Han læser den for os, o g vi bleve forbavsede over, at en D reng havde skrevet d en , o g tilføjede: „Ja, har en D reng skrevet d en , saa erklærer je g ham for et G en i, et udmærket H o ­ v e d ; vel ser je g store Fejl deri, M angler i den o g den R etning, m en uagtet alt Dette er der stort Talent o g m egen D ygtigh ed .“ — Til al denne Virak forholdt m en næste D a g , da je g var alene m ed ham o g s a g d e : „V il D u heller ikke betro m ig Forfatterens N avn ?“ , da brast H em m eligheden, o g han præ­ senterede sin egen Person. N u kan D u da b e ­ gribe, at N i c o l a j o g je g fik en Forskræ kkelse sig e : „D et er um uligt“ ; ved F r e d e r i k s tagne Forsikring troede

N i c o l a j blev ved at

gjen -

N i c o l a j det d o g , m en

F r e d e r i k sig tappert;