FrederikBøgh

25 saa, det m aa blive en Sam vittighedssag for alle Os, som elske ham, at vaage over hans Y d m y g ­ hed o g B eskedenhed.“ — — — Efter denne lille B egyndelse m ed Skolekom edien var det, som om Isen var brudt, o g F r e d e r i k skrev nu a f H jærtens L yst Digte og Fortællinger. Det var hans M orskab o g F o r­ nøjelse i Fritiden; m en Skolen blev derfor ikke forsøm t — han var bestandig den sam m e flittige E lev, o g hvad der f. Ex. interesserede ham i høj G rad, var M atem atik; han havde et afgjort Talent for denne V idenskab, o g det kunde næsten lige saa m eget m ore ham at løse en vanskelig matematisk O pgave som at studere D igterværker eller selv skrive Digte. Skoleaarene gik saaledes, naar undtages de S ygdom sperioder, som indtraf, lykkelig o g let for F r e d e r i k . H an fik , foruden til sine Studier, ogsaa T id til at pleje O m gan g m ed flere Familier o g sluttede V enskab m ed disse, et V enskab, som for de flestes V edk om m en de bevaredes gjennem Aarene. Fra B i æ d el s Hus fik F r e d e r i k

tro­

faste V enner i P rofessor Dr. m ed. der var m egen Sym pati m ellem Dr.

L e h m a n n s ;

L e h m a n n

og F r e d e r i k ,

o g trods den store F orskjel i L e h m a n n ham d o g allerede

Alder behandlede

fra hans U n gdom næsten som en V e n , ja , han