FrederikBøgh

6i Dette „Schicksal“ dvæler han især ved; han gaar og mumler bestandig paa de tre Linjer; han saå dem imorges, da han gav mig sin Mappe, „fordi jeg skulde skrive til en af mine Venner“. Den C l a u s F r e e s er forresten en prægtig Fyr! — Hvor ofte, tror Du ikke — lille Frue! — at jeg tænker paa den T id , vi tilbragte sammen. Da sender jeg Dig T ak , fordi Du talte saa kjærlig og fortrolig med m ig, sender Dig Tak for saa mangt et lille Minde. — Baaden lægger til Land, og jeg maa sige Gjæsterne Goddag ved at sige Dig Farvel. Lev vel, og lad mig s e , at Du husker paa En , der hedder F r e d e r i k B ø g h . I St. Jørgensgaard samledes da igjen F r e ­ d e r ik og jeg og tilbragte nogle uforglemmelige Dage hos vore elskværdige Slægtninge paa det dejlige Sted. Vi gjorde med H o r n e m a n s Ture i Omegnen, hvoraf en Dag paa Thorseng især var s k jø n .-------- Jeg havde fra min Barndom en stor Kjær- lighed til Naturen; men det forekom mig dog, som om jeg lærte den paa en anden, ligesom dybere Maade at kjende og forstaa ved det