FrederikBøgh

89

Skamstrup d. 27de September 1857.

Kjære U s s i n g ! D e er et ypperligt, god t M enneske: frim odig sidder D e paa D eres K ontor o g forbarm er D em over stakkels u denbys M edlem m er, m edens je g kun altfor ofte føler Det, som Poul M øller kalder Moralitetens svage G rundvold i Brevskriveriet. Men n ogen U ndskyldning har je g d o g imidlertid haft: je g er nem lig imm er lustig, altid paa Rejse, immer derjenige. D enne G ang har je g foretaget mig en lille U dflugt til A d elersb org -E g n en ; i højt Vejr besteg je g V ejrh øj, hvorfra je g paa den ene Side kunde se Frue Kirke, m edens Ebeltofts-O m ­ egn ganske tydelig hæ vede sig paa den anden Side. En yn d ig T u r havde je g , o g da je g re­ turnerede i F red a g s, fandt je g D eres højst vel­ kom ne Brev a f 2 ld e . H eraf saå je g , at K lubben lader til at kom m e iga n g , hvilket har været m ig et m eget glædeligt Budskab at m odtage. Jeg kan nu ret levende sætte m ig ind i K lubbens Debatter: D em ser je g paa en væ ldig Præsident­ stol, o g Talen flyder fra D eres Læ ber lifligere end H onning: „E n sagte T ord en d u n d rer; hele N orden undrer.“