FrederikBøgh

91 som har set Alting gjennem H aabets Giar o g fuld af T ro til G ud har bedet, at hver en K nop m aa vord e sm uk o g stor, saa vi kan takke D ig m ed Hjærtets Ord

her paa Din Fest som vi kan bedst, for hvert et Skridt, D u har os ledet.

K i r k e k l o k k e r n e :

Det er saa underligt for os idag at sidde her over Dit P ræ stegaardstag: I er saa glade o g fulde af Lyst, os banker.H jæ rtet lidt trangt i vort B ryst; thi hver en S øn d a gm orgen vi klang o g ønsked D ig H eld til Din K irkegang, o g naar D u da steg i Din S o g n e v o g n

o g kjørte afsted til vort N abosogn for dér at forkynde V orherres O rd for hver en eneste Sjæl, som tror,

da fulgte vi D ig paa V ej m ed v o r K lang — H erregud, nu bli’er det snart sidste G ang. Det er d o g saa sæ lsom t at skilles ad for dem, som ret ved hinanden er glad. D u talte G uds O rd paa det hellige S ted; men vi — vi hjalp D ig d o g og sa a derm ed;