591169521

Instrux og Vejledning

for

Distriktsforstanderne

Kjøbenhavn.

Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. S c h u lt z .

Instrux og Vejledning

for

Distriktsforstanderne

Kjøbenhavn.

Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. S c h ili tz.

Indholdsfortegnelse.

Indledning'.............................................................

1

a. Sekretariaterne....................................................................... 3 1). Kassererkontoret....................................................................... 4 Distriktsforstandernes Yilkaar ....................................................... 3 I. Distriktsforstanderens Opgave samt personlige Forhold og Optræden i Enihedssagor....................................................... 9 A. Forholdet til de Trængende............................................... 9 B. Forholdet til Kredsinspektørerne.............................................. 41 C. Forholdet til Kommunelægerne....................................... • • • 13 I). Forholdet til Fattigvæsenets Arbeids- og Forsørgelses­ anstalter ..................................•................................................ 13 E. Forholdet til forskjellige Institutioner og Personer.......... 14 II. Distriktslorstanderons Virksomhed med Hensyn til Hjælps T ilstaaelse........................................................................................ 19 A. Forundersøgelse og Afhøring................................................ 13 B. Hjælpens Bestemmelse............................................................ 28 1. Almindelige Kegler.............................................................. 28 2. Arter af Hjælp og Regler for dens Anvendelse i de enkelte Tilfælde . . , ............................................................ 30 Egentlig Fattighjælp............................................................ 30 Indledning ........................................................................ 30 a. Sygehjælp.................................................................... 31 I Hjemmet........................................................... 31

Hospitalshjælp.............................................................. 33 h. Hjælp til Livets Ophold............................................ 30 Understøttelse i Hjemmet ........................................ 37 Naturalhjælp............................................................ 37 Pengehjælp.............................................................. 41 Interimshjælp...................................................... 42 Pleiehjælp............................................................ 40 Fast Almisse ...................................................... 50

IY Understøttelse udenfor Hjemmet............................ Husvildeafdelingerne.............................................. Arbejdsanstalterne ................................................ Optagelsesanstalten for B ø rn .............................. Lemmestiftelsen i Almindelig Hospital .............. c. Hjælp, bestaaende i ubetalt Alimentationsbidrag . Uegentlig Fattighjælp.......................................................... Lægehjælp........................................................................ Fødselshjælp .................................................................... Begravelseshjælp.............................................................. Hjælp til Supplering af Sygekasschjælp.................... Forsørgelse af Blinde, Døvstumme, Idioter og Sinds­ syge paa Anstalter .............................................. ; . . . C. Bogføring, Lidberetninger og mere almindelig Forret­ ningsgang .................................................................................. Bogføringen . . . . ’........................................................................ a. Interimshjælp.................................................................... b. Fast Almisse................................................................... c. Andre Bøger og Lignende............................................ Indberetninger.......................................................................... Regler med Hensyn til Forretningsgangen, som ere fælles for al Hjælp eller for større Grupper af Hjælp.............. I). Tilstaaelsesmyndighed og særlig Forretningsgang ved de enkelte Arter af Hjælp............................................................ Egentlig Fattigbjæ lp................................................................ a. Sygehjælp........................................................................ I Hjemmet........................................................................ Hospitalshjælp.................................................................. b. Hjælp til Livets Ophold................................................ Understøttelse i Hjemmet.............................................. Interimshjælp................................................................ Naturalhjælp ............................................................ Pengehjælp .............................................................. Fast Almisse ................................................................ Extra-Almisse ............................................................ . Understøttelse udenfor Hjemmet.................................. Husvildeafdelingerne.................................................... Arbejdsanstalterne............ '........................................ Optagelsesanstalten for B ø rn.................................... Lemmestiftelsen i Almindelig Hospital.................... Uegentlig Fattighjæ lp.............................................................. Lægehjælp ....................................‘...................................... Fødselshjælp.......................................................................... Begravelseshjælp.................................................................

55 55 50 58 58 59

GO GO GI 63 G4

65

67 67 67 G9 70 71

74

78 78 78 78 85 88 88 88 88 90 93 95 9G 9G 97 98 98 99 99

100 100

Hjælp til Supplering af Sygekasselijælp.......................... 101 Forsørgelse af Blinde, Døvstumme, Idioter og Sindssyge paa Anstalter..................... 101 III. Distriktsforstftiiderens Virksomhed i nogle særlige Til­ fælde .................................................. ........................................... 103 A. Alimentationssager................................................................... 103 B. Anmeldelse i Dødsboer............................................................ 104 C. Tilbagebetaling og Eftergivelse af Fattiglijælp.................. 104 D. Fødselsnotering i Henhold til Fattiglovens § 2 1 ................ 105 E. Paategning paa Skemaer om modtagen Fattiglijælp.......... 106 F. Tilsynsbørn ’................................................................................ 106 G. Ægteskabstilladelser................................................................ 109 Alfabetisk Kegister.............................................................................. 111

I n d l e d n i n g . Hovedreglerne om det Offentliges Forsørgelsespligt over­ for Trængende lindes i to Love af 9de April 1891, den ene om »Alderdomsunderstøttelse til værdige Trængende udenfor Fattigvæsenet«, den anden om »det offentlige Fattigvæsen«. Bestyrelsen af Forsørgelsesvæsenet, baade forsaavidt angaaer Alderdomsunderstøttelse og Fattighjælp, er for Kjø­ benhavns Vedkommende henlagt under Magistratens 3die Afdeling. Virksomheden omfatter dels alle Trængende, som op­ holde sig indenfor Kjøbenhavns Kommunes Grænser, uden Hensyn til, hvor de ere forsørgelsesberettigede, dels de Trængende, som have Ophold andetsteds, men ere forsør­ gelsesberettigede her i Staden. I denne Instrux omhandles dog kun Fattig fo rsø rgel­ sen, forsaavidt angaaer de Trængende, der o p h o l d e s i g i Kj øb e nhavn , og hvad dertil knytter sig. Hele Fattigforsørgelsen i Kjøbenhavn paahviler Kommu­ nen som saadan, dog med den Undtagelse, at den fransk­ reformerte (men ikke den tysk-reformerte) Menighed og det mosaiske Trossamfund her i Staden hver for sig ere for­ pligtede til at forsørge deres egne Fattige og danne særlige Forsørgelseskommuner. Trængende Medlemmer af det mo­ saiske Trossamfund have dog Ret til fri Kur paa Kommu­ nens Hospitaler. Magistratens 3die Afdeling forestaaes af en Borgmester en Raadmand.

Under Afdelingen lienhorer: 1ste Sekretariat , hvis Virksomhed navnlig omfatter: Alderdomsforsørgelsen, Fattiganstalterne, St. Hans Hospital, blinde, døvstumme og aandssvage Børn, Tilsyn med kon­ firmerede Børn, Noteriugssager, Alimentationssager, Ægte­ skabssager, hele Forsørgelsen udenfor Kjøbenhavn, Legat­ sager, Hovedregistranten og Arkivet. 2det Sekretariat, der med Undtagelse af Fattiganstal­ terne omfatter hele Fattigforsørgelsen indenfor Kommunens Grænser, derunder al Hospitalshjælp, ogsaa i Johannes Stiftelsens Sygeafdøling. Almindelig Hospital til vedvarende Ophold og Under­ hold for saadanne Trængende, som paa Grund af Alder eller Svaghed ere arbeidsudygtige. I Forbindelse med denne staaer en Husvildeafdeling. Ladegaardens Arbeids- og Tvangsarbeidsanstalt. I For­ bindelse med denne staaer en Husvildeafdeling. Johannes Stiftelsen , omfattende et Arbeidshus, en Syge- afdeling og en Anstalt til midlertidig Optagelse af Børn. 2 Alderdomsforsørgelsesanstalter, nemlig: Frelserens og Nicolai Alderdomshjem, med tilhørende Pleieafdeling paa Almindelig Hospital. Lokaladministrationen vedrørende de Trængende i Hjem­ met er fordelt paa 3 Kredse , Øster, Vester og Nørre Kreds, hver indbefattende 4 Fattigdistrikter, henholdsvis 1ste til 4de, 5te til 8de og Ode til 12te, altsaa i alt 12 Di­ strikter. Kredsene forestaaes af K r e d s i n s p e k t ø r e r , hvis Virksomhed omfatter hele Alderdomsforsørgelsen og Tilsynet med Fattigforsørgelsen indenfor Kredsens Grænser. 1 hver Kreds er der derhos ansat en Kredsassistent. Distrikterne forestaaes af D i s t r i k t s f o r s t a n d e r e , der som Begel til Bistand have en Medhjælper. Kassererkontoret og Bogholderkontoret. 3 Fattiganstalter, nemlig:

Hvert Distrikt er delt i 2 Læ g e d i s t r i k t e r . (Dog danner 1ste Distrikt indtil videre kun 1 Lægedistrikt).

Distriktsforstanderne have at iagttage Følgende med Hensyn til Forretningsgangen overfor a. Sekretariaterne. Enhver Sag forsynes med et til vedkommende Journal - eller Protokol i Sekretariatet svarende Journal-Nummer, hvilket observeres i Distriktet og altid af dette anføres paa Indstillinger eller Indberetninger vedrørende den Person, hvem Sagen angaaer. Egentlige Journal-Sager betegnes i første Sekretariat med A i andet med B. Ved TJ d ia an af Sager fra Sekretariaterne til Distrik­ terne iagttages Følgende: Ingen Sag udleveres uden ifølge skriftlig Begjæring paa den dertil bestemte Blanket, der tillige indeholder Til- staaelse for Modtagelsen og Bemærkning om, hvad Sagen skal benyttes til. Ønskes Sagen strax, forsynes Begjæringen med et rødt Kryds. I modsat Fald vil Sagen blive udsendt den følgende Søgnedag; kan dette af en eller anden Grund ikke ske, tilbagesendes Begjæringen til Distriktet med Angivelse af Grunden. Tilbagelevering skal ske snarest og senest inden 8 Dage. Indsendes samtidig Indstilling eller Indberetning, vedlægges Sagen denne, men samtidig sendes særskilt Meddelelse derom paa den dertil bestemte Blanket til det Sekretariat, der har udlaant Sagen, selv om det er det s amme Sekretariat, til hvilket Indstillingen og Sagen indgaa. Saasnart Sagen er modtagen tilbage, sendes Modtagelses­ beviset til Distriktet. Har Distriktet ikke faaet sit Modtagelsesbevis tilbage senest Dagen efter Tilbageleveringen, paatales det strax. 1*

Ved Udsendelsen af Sager til Ob s e r v a t i o n i Distrik­ terne iagttages det af disse, at Sagen altid tilbagesendes den følgende Søgnedag. Udsendes en Sag til T i l v e i e b r i n g e l s e a f Op l y s ­ n i n g e r e l l e r a n d e n F o r a n s t a l t n i n g , og dette ikke kan expederes inden 4 Dage, tilbagesendes Sagen med Paa- tegning om, at det Fornødne snarest skal blive iagttaget. h. Kassererkontoret. Som Begel skal den, hvem Hjælp er tilstaaot, personlig hæve den i Kassererkontoret imod der at forevise det ham leverede Pengekort og underskrive en Kvitteringsblanket. Kan den Trængende ikke personlig mode i Kasserer­ kontoret, er han berettiget til at lade en Anden hæve den, naar han selv har underskrevet Kvitteringsblanketten, og Forstanderen derefter har stemplet den med »kan udbetales« og underskrevet dette; men Kortet vil da blive tilbageholdt i Kassererkontoret og tilligemed Blanket til den næste Kvittering tilstillet Forstanderen til Udlevering til Ved­ kommende. Forstanderen bør aldrig stemple Blanketten som nævnt, medmindre han har Føie til at føle sig forvisset om, at den virkelig er underskreven af Paagjældende. I Sygdomstilfælde og lignende Forfald kan Udbetaling undtagelsesvis linde Sted mod Kvittering af Forstanderen. Med Hensyn til Udfyldning af Blanketten bemærkes, at baade den første og den sidste Dag af det Tidsrum, for hvilket en tilstaaet Hjælp skal udbetales, regnes in­ klusive. Mand og Kone ere, naar de leve i Ægteskab sammen, lige berettigede til at kvittere for og hæve Hjælpen, med­ mindre den ene af dem udtrykkelig af Forstanderen er be­ tegnet som en Person, hvem Hjælpen ikke bør betroes. De Personer, hos hvem Børn eller Aandssvage eller Lignende ere i Pleie, ere berettigede til at kvittere for og hæve Hjælpen, ligesom de ogsaa, om de ønske det, kunne lade Hjælpen hæve af en Anden mod en af Forstanderen

paa samme Maade som ovenfor nævnt stemplet og under­ skreven Kvittering. Paa Indstilling af Forstanderen kan der meddeles staaende Fuldmagt for Trediemand til at kvittere for og hæve Hjælp, som er tilstaaet Personer, der til Stadiglied ere ude af Stand til at forlade Hjemmet, ere blinde eller Lignende. Al løbende Hjælp kan som Regel hæves forud, hen­ holdsvis ugevis eller maanedsvis; dog undtages herfra Pleie- lon, der altid betales bagud. Forsaavidt angaaer faste Pleiebørn, skal Attest fra For­ standeren om, at Barnet lever og forpleies godt, produceres mindst hver 3die Maaned. I de Tilfælde, hvor Forstanderen liar at forhandle med Personer om at indbetale Penge til Fattigvæsenet, altsaa navnlig hvor der er Spørgsmaal om Betaling af Under­ holdsbidrag og om Tilbagebetaling af modtagen Fattig­ hjælp, maa der altid drages Omsorg for, at Indbetalingen skeer direkte til Kassererkontoret og ikke til eller igjennem vedkommende Sekretariat, og der bliver hermed at forholde paa følgende Maade: A 1) Vil den Paagjældende s t r a x under Forhandlingen med Forstanderen betale Beløbet eller en Del deraf til denne, da modtages det mod behørig Kvittering og ind­ sendes dernæst uopholdelig direkte til Kassererkontoret. Er Forstanderen i Besiddelse af Sagen, forsynes denne med Paategning om, at Beløbet er indbetalt og medfølger, og indsendes samtidig til Kassererkontoret; i modsat Fald ved­ lægges en kortfattet Følgeskrivelse, der indeholder Sagens Produkt, vedkommende Persons Navn og Bopæl, og hvad Beløbet angaaer. 2) Indskrænker den Paagjældende sig til at give Lø f t e om Indbetaling, paalægges det ham at indbetale Beløbet i Kassererkontoret, og der medgives ham paa den dertil be­ stemte Blanket en Underretning til Kassererkontoret med Paalæg om at allevere den samtidig med Beløbet. Sam­ tidig bliver Sagen, forsaavidt den er tilstede i Distriktet,

at indsende til vedkommende Sekretariat, forsynet med Paategning om Indholdet af det afgivne Løfte. Distriktsforstandernes Yilkaar. Distriktsforstanderne udnævnes af Magistratens 3die Afdeling. Opsigelse kan fra begge Sider linde Sted med 3 Maaneders Varsel. Gagen er 2,000 Kr., som hvert tredie Aar stiger med 200 Kr. indtil 3,200 Kr. Pensionsret haves efter 15 Aars Tjeneste. Forstanderne ere forpligtede til at bo i Distriktet. Forstanderen maa ikke ved Siden af sin Stilling som saadan drive nogen borgerlig Næring eller uden særlig Tilladelse have nogetsomhelst andet Erhverv. Af Afdelingen tilstaaes der efter nærmere Undersøgelse af hvert enkelt Tilfælde et passende Beløb til Tilveiebrin- gelse af det fornødne Distriktslokale med Opvarmning, Be­ lysning og Rengjøring. Dette Lokale, som skal ligge paa et hensigtssvarende Sted i Distriktet, og som bliver at godkjende af Afdelingen efter Kredsens Indstilling, skal som Regel bestaa af 4 Værelser, et til Forstanderen, et til Kommunelågen, et til Medhjælperen, og et Venteværelse. Kontoret skal holdes aabent hver Søgnedag Kl. 9—1 og hver Søn- og Helligdag Kl. 8—9 Morgen. Til Legitimation forsynes enhver Forstander med et Tegn, som han, naar han skal optræde som saadan, maa bære hos sig for at kunne forevise det, om fornødent gjøres. Til Hjælp for Forstanderen kan der ansættes en Med­ hjælper, der lønnes med 700 Kr., stigende hvert 3die Aur med 100 Kr. til 1000 Kr.. Denne er forpligtet til baade i og udenfor Kontortiden i det Omfang, hvori Forstanderen anseer det fornødent, at assistere dels med de skriftlige Forretninger, dels med Optagelse af Afhøringer, Tilveie- bringelse af Oplysninger og efter Omstændighederne, dog kun i de lettere Tilfælde og ikke den første Gang, der

søges Hjælp, med Undersøgelse af de Trængendes Forhold i Hjemmet og Tilsynet med dem, ligesom det kan paa­ lægges ham at varetage Forstanderens Forretninger i dennes Forfald. Afdelingen bestemmer forøvrigt i hvert enkelt Tilfælde efter Kredsens Indstilling, hvem der skal konstitueres eller fungére i Forstanderens Forfald eller under Vakance, som Regel enten en Kredsassistent eller Medhjælperen i det paagjældende Distrikt. Til Medhjælp ansættes tillige et Bud og en Opvart­ ningskone, der lonnes henholdsvis med 22 å 24 Kr. og 10 å 12 Kr. om Maaneden Disse to Pladser kunne besættes med een Person. Opvartningskonen vil navnlig have i Kontortiden at holde Orden i Yentelokalet og at gaa Lægerne tilhaande.

Der overleveres enhver Forstander en Del Inventarie- gjenstande, Rekvisiter og Bøger. Mener han at have Brug- for en eller anden saadan Gjenstand udover det ham Over­ leverede, maa han derom igjennem Kredsen fremsætte Be- gjæring til Afdelingen. Over disse Gjenstande føres der en nøiagtig Fortegnelse Jfr. s. 70 og 71. med Af- og Tilskrivning, og en Gjenpart deraf indsendes til Bogholderkontoret i hvert Aars første Kvartal.

Inventarium, som trænger til Eftersyn, sendes, forsaa- vidt det ikke henhører til Lægerekvisiter, til Ladegaarden, med Anmodning om, at Anstalten vil. reparere det, eller forny det, hvis det ikke lader sig reparere. Ladegaarden sender Aarsregning til hvert Distrikt, livor den attesteres. Ituslaaet Glas og Porcellain erstattes ved Distriktets Foranstaltning, og Distriktet sender Kvartalsregning over de ved Anskaffelsen hafte Udlæg. I Fortegnelsen føres de ituslaaede Sager til Afgang uden nærmere Approbation, og de anskaffede føres som Tilgang. Lægerekvisiter, der trænge til Reparation eller For­ nyelse, sendes til den til enhver Tid opgivne Instrument­ mager. Dennes Regninger, som udfærdiges kvartalsvis,

attesteres af Kommunelægen og indsendes til Bogholder- kontoret. Kasserede Rekvisiter afgives kvartalsvis til Al­ mindelig Hospital mod Tilstaaelse, som vedlægges For­ standerens Inventariefortegnelse. Ønsker en Kommunelæge et Rekvisit, som ikke tidligere har været forliaanden, maa Indstilling ske til Afdelingen. Endvidere udleveres der Forstanderen fra Afdelingen paa Rekvisition alle de til Forretningernes Expedition nod- vendige Protokoller, Skemaer, Blanketter, Kort og Skrive- materialier. Fornødne Frimærker, Knappenaale og andre Smaating indkjøber Forstanderen og indsender efter hvert Kvartals Slutning Regning derover. Alt Inventarium holdes assureret af Afdelingen: men Forstanderen hør til denne gjøre Indberetning, hvis der i den Eiendom, hvori Distriktslokalet er, drives brandfarligt Erhverv, saaledes Fineerskjæreri, Vatfabrik, Snedkeri eller lignende. Ved Afgang fra Embedet blive alle Inventarier tillige­ med ethvert Embedet vedrørende Aktstykke at aflevere til den nye Distriktsforstander, der beskikkes eller konstitueres.

I. D istrik tsforstanderens Opgave sam t p e r ­ sonlige Forhold og Optræden i Embedssager. A. Forholdet til de Trængende. Det, som den Trængende har Krav paa, er ifølge Fattig- lovens § 1 »det Nødvendige til Livets Ophold eller til Kur og Pleie i Sygdomstilfælde«. Dog tilkommer saadan Hjælp ham kun, »forsaavidt og saalænge han i kke er i s t a n d til« selv at forskaffe sig og Sine det Nødvendige. Foreligger det oplyst, at han selv er istand til at forskaffe sig det, saa at Trangen kun skyldes hans egen Mangel paa god Villie, tilkommer der ham altsaa Intet. Men er han ude af Stand til selv at skaffe det Nødvendige, har han paa den anden Side Krav paa Hjælp, om end hans Mangel paa Evne nok saa meget skyldes liam selv. Kun vil den Omstændighed, at Trangen er mere eller mindre selvforskyldt, kunne faa Indflydelse paa den Form, hvorunder Hjælpen ydes ham. At be dømme , om den, de r b e g j æ r e r Hjæl p, v i r k e l i g er t r æn g e n d e , hvo r f r a T r a n g e n s k r i v e r sig, og p aa h v i l k e n Ma a d e den b e d s t kan a f h j æ l ­ pes, er D i s t r i k t s f o r s t a n d e r e n s Hove dopga ve . For at kunne løse denne maa han saa vidt muligt sætte sig ind i de Fattiges Forhold og i Forholdene i sit Distrikt i Almindelighed, saavel med Hensyn til Personer som til Eiendomme, Leieforhold, sanitære Forhold, Arbeidsforhold osv., og navnlig maa han i det enkelte Tilfælde søge at at lære den Trængende og hans Forhold at kjende saa nøie som muligt baade ved at udspørge ham selv og ved at søge Oplysning gjennem Husfæller, Arbeidsgivere og Andre, efter Omstændighederne ogsaa gjennem Skolerne, hvorhos han overfor dem, der nyde vedvarende Hjælp, ved jævnlige Be­ søg i Hjemmet maa føre et omhyggeligt Tilsyn og saavel

derved som paa anden Maade stadig søge at udvide sit Fjendskab til dem, vel vidende, at der kræves et aarvaagent Øie og en omhyggelig Kritik for at trænge tilbunds i For­ holdene. Men ved liele denne undersøgende og tilsynsførende Virksomhed bør han dog erindre, at det kan være pinligt for den Trængende og maaske endog forvolde ham positiv Skade, at Andre blive vidende om hans Trang; og Under­ søgelsen bør derfor ikke udstrækkes videre end nødvendigt og altid foretages paa en skaansom Maade, ligesom der maa vises stor Varsomhed ved Meddelelser til Private om de Trængende. Og endnu mere bør han erindre, at det i og for sig er en tung Byrde at være fattig, og at denne Byrde forøges, hvis den Fattige møder Mangel paa Forstaaelse eller endog Uven­ lighed, endvidere at Fattigdom let fremkalder Bitterhed og Mistænksomhed, selv hos den, for hvem saadanne Følelser oprindelig have været fremmede, og endelig at der altid op- naaés langt Mere, endog overfor en raa eller usømmelig Ad­ færd, ved en besindig, men bestemt Optræden end ved et Udbrud af Vrede eller Heftighed, hvilket i Regelen kun svækker Autoriteten. Forstanderen bør derfor samtidig med at optræde be­ stemt og alvorligt bestræbe sig for altid at iagttage Skaan- somlied, Taalmodiglied og saavidt muligt Venlighed overfor den Trængende, aldrig tiltale ham med afvisende, liaarde eller hæftige Ord, men, naar det gjøres fornødent, vise ham til Rette paa en rolig Maade, og altid paatale det, naar han maatte optræde uhøfligt eller usømmeligt eller nægte at følge de ham lovligt givne Paalæg. Forstanderen bør derhos lade det være sig magtpaa- liggende, efter Evne at støtte den Trængende med Raad, Veiledning og Anvisning, saaledes ved at søge at vække hans Sans for Renlighed, Orden, Ædruelighed, Ærlighed, fornuftig Afpasning af Udgift efter Indtægt, Betydningen af

at advare ham imod at gjøre Gjæld og navnlig pantsætte Nødvendigliedsgjenstande, saalænge det paa nogen Maade kan undgaaes, ved at henlede hans Opmærksomhed paa be- staaende velgjørende Foreninger, forsaavidt det ansees sand­ synligt, at han ved at hjælpes af saadanne kan holdes fri for at modtage Fattighjælp, osv.. Viser det sig, at den, der nyder Hjælp af Fattigvæsenet, gjør sig skyldig i nogen af de i Fattiglovens §§ 40 og 41 omhandlede Forseelser, har Forstanderen først selv at ad­ vare Vedkommende for Følgerne og, hvis dette ikke frugter, at gjøre Indberetning derom til Afdelingen. Særligt bør han vaage over, at Børnene ikke vanrøgtes, mishandles, bruges til Tiggeri eller Lignende. At Forstanderen i hele sit Forhold overfor den Træn­ gende bør have Kommunens Tarv for Øie, følger af sig selv. Men herved maa det vel mærkes, at Kommunens og den Fattiges Tarv ingenlunde ere Modsætninger, men at tvert- imod den Ordning, der er tjenligst for den Fattige, hvad enten der er Tale om Nægtelse, Tilstaaelse eller Efter­ givelse af Hjælp, i Regelen netop tillige er mest i Overens­ stemmelse med Kommunens velforstaaede Interesse. B. Forholdet til Kredsinspektørerne. Medens Distriktsforstanderens Virksomhed, der væsent­ ligst bestaaer i Undersøgelse af den enkelte Trængendes Forhold og kræver det stadige personlige Samkvem med de Trængende, ganske naturligt medfører, at han mest fæster Blikket paa den enkelte Sag og derfor vanskeligere erhverver et mere omfattende Overblik, men tvertimod let fristes til en vis Ensidighed, er det Kredsinspektørens særlige Opgave ved at sammenholde Sagerne og Forholdene i de forskjellige ham underlagte Distrikter og ved jævnlige Forhandlinger dels med de andre Kredsinspektører dels med Afdelingen at søge at naa til en klar Forstaaelse af de Principer, hvor­ efter de enkelte Grupper af Sager skulle afgjøres, og gjen-

nem en sammenlignende Overveielse af de mange enkelte Tilfælde at søge tilveiebragt den størst mulige Ensartethed i Behandlingen af Sagerne. Til Opnaaelsen af det sidstnævnte Formaal vil lian have ikke blot at optræde veiledende og raadgivende over for de enkelte Distriktsforstandere, navnlig de yngre, men ogsaa at samles til regelmæssige Møder, mindst een Gang ugentlig, med alle de til hans Kreds hørende Forstandere. Af disse bør lian ikke betragtes som den ubeleilige Kritiker, men tvertimod som den værdifulde Støtte, der i Forening med dem vil arbeide hen til en saa fyldig Løs­ ning af den fælles Opgave som muligt. Ligesom de derfor bør henvende sig til ham for at søge Oplysning om Forstaaelsen af de gjældende Bestemmelser og Regler, forsaavidt disse forekomme dem uklare eller vanskelige at anvende, og om Behandlingen af Sagerne i det Hele, saaledes bør de navnlig for Kredsinspektøren og saavidt muligt i de regelmæssige Kredsmøder forelægge de enkelte Sager, som dels have en større Betydning, dels fremtræde som Undtagelser fra de almindelige Regler og Regulativer, dels frembyde Tvivl, forat ikke blot Kreds­ inspektøren, men ogsaa deres Kolleger kunne faa Leiliglied til at udtale sig om dem, og saaledes den samlede Erfaring kan komme til at gjøre sin Indflydelse gjældende. Derimod maa de aldrig henvise nogen Trængende til personlig at henvende sig til Kredsinspektøren, men over­ lade til denne, om han vil tilkalde Vedkommende eller paa anden Maade sætte sig i personlig Forbindelse med ham. Og navnlig maa aldrig nogen Trængende, der er mis- fornøiet med en Afgjørelse af Forstanderen eller ønsker at fremføre Klager af en eller anden Art, henvises til Kreds­ inspektøren, ligesom det end ikke, om han selv ønsker det, maa tillades ham at henvende sig til denne, men han bør ufravigelig henvises til med sin Besværing at henvende sig i Afdelingen. Derimod bør Distrikternes Besvarelse af Klager fra Trængende og deres egne Klager over Trængende altid i n d s e n d e s til Afdelingen i g j e n n em Kr e d s ene .

Fra begge Sider bør der stræbes lien til, at der imellem Kredsinspektøren og Distriktsforstanderen kan udvikle sig et virkeligt Tillidsforhold. C. Forholdet til Kommunelægerne. Distriktsforstanderen bør i sin Virksomhed som saadan stille sig i et nøie Forhold til Kommunelægerne i sit Di­ strikt og i sin Egenskab af Forstander hverken anse dem som sig overordnede eller underordnede, men derimod raad- slaa og samvirke kollegialt med dem, fornemmeligt i, hvad der angaaer Sygdomsforhold, men dog ogsaa i Alt, hvad der vedkommer det fælles Maal, at afhjælpe Nød og Fattig­ dom i enhver Skikkelse i Overensstemmelse med de gjæl- dende Kegler. De skulle i dette Øiemed gjensidigt under­ støtte og imødekomme hinanden, og ligesom Distrikts­ forstanderen derfor bør meddele Lægen alle Iagttagelser, som han mener kunne have Betydning for Behandlingen af de Syge, saaledes bør han ogsaa paa den anden Side med Velvillie modtage de Vink: og Oplysninger med Hensyn til de Trængendes øvrige Forhold, som Lægen maatte linde Anledning til at meddele ham Forstanderen skal derhos sørge for, at Konsultationslokalet holdes rent og ordentligt og tilbørlig opvarmet i Konsultationstiden, og at de Protokoller, Skemaer, Blanketter og Skrivematerialier, som Kommunelægen behøver til sine Forretninger, paa hans Rekvisition i betimelig Tid tilveiebringes fra Afdelingen og ere tilstede, naar Lægen skal afbenytte dem. Skulde der i noget Tilfælde opstaa Meningsforskjel imellem Forstanderen og Kommunelægen angaaende deres Embedsgjerning, indstilles Sagen gjennem Kredsen til Borg­ mesterens Afgjørelse. D. Forholdet til Fattig væsenets Arbeids- og Forsørgelsesanstalter. Af stor Betydning er det, at ingen Trængende hen­ vises til en Fattiganstalt, medmindre denne Art af For-

sørgelse efter samtlige Omstændigheder netop bedst egner sig for ham, og at han i saa Fald indlægges netop i den Anstalt, som passer for ham. Distriktsforstanderne bør derfor søge saa nøie som muligt at sætte sig ind i Formaalet med og Indretningen af hver enkelt Anstalt og hver enkelt Hovedafdeling i Anstalterne, og bør derfor mindst een Gang efter Tiltrædelsen af deres Embede og derhos senere lejlighedsvis, navnlig naar større Ombygninger eller Forandringer ere foretagne, besøge og- omhyggeligt gjøre sig bekjendte med Anstalterne, hvis In­ spektører med al Yelvillie ville staa dem bi hermed. Ligeledes bør de, naar Leilighed gives, samvirke med Inspektørerne, navnlig ved at indhente og give dem Oplys­ ninger, som maatte være af Interesse med Hensyn til Per­ soner, der ere indlagte i Anstalterne, og ved at henlede deres Opmærksomhed paa Bemærkninger om eller Be­ klagelser over et eller andet Forhold i Anstalten, forsaavidt disse ikke have en ganske utroværdig eller løs Karakter. Fremkommer der fra Trængende Klager over Noget, der er leveret dem fra Anstalterne, særlig Middagsmad, bør den Trængende, forsaavidt han endnu er i Besiddelse af den Gjenstand, hvorover han klager, henvises til strax at forevise denne og fremføre sin Klage for Inspektoren, medens Meddelelse om Klagen i modsat Fald bør indsendes til Afdelingen. E. Forholdet til forskjellige Institutioner og Personer. Foruden med de Trængende og med Magistratens Em- bedsmænd og Funktionærer vil Distriktsforstanderen i Embedsmedfør komme i Berøring med adskillige Andre, af hvilke der kan være Grund til her at nævne Enkelte. For at faa de fornødne Oplysninger maa der saaledes jævnlig ske Henvendelse ikke blot til Private, men ogsaa til P o l i t i s t a t i o n e r n e , Kommu n e s k o l e r n e s I n s p e k ­ t ø r e r og Emb e d s mæ n d e n e ved K j ø b e n h a v n s og

Fr ed e r i k s b e r g s Ki r k e r samt F ø d s e l s s t i f t e l s e n . Overfor alle disse bliver det bl. A. at iagttage, at der ikke bør gjøres dem ufornøden Uleilighed, og at derfor Attester eller Udtalelser aldrig bør søges indhentede, undtagen det virkelig er nødvendigt til Sagens Oplysning, og aldrig i større Omfang end nødvendigt. Forøvrigt er Regelen den, at naar Oplysninger eller Attester ønskes fra andre end de nævnte Embedsmænd eller Autoriteter, navnlig fra saadanne udenfor Kjøbenhavn, maa Distriktsforstanderen ikke rekvi­ rere dem direkte, men bar at henstille til Afdelingen at tilveiebringe dem. Heller ikke maa Forstanderen til Brug for fremmede Kommuner eller andre Autoriteter udstede Attester om Trængendes Forsørgelsessted el. Lign. og over­ hovedet ikke i deres Embedssager indlade sig i Brevvexling~ med Saadanne. Overfor de ve l gj ø r en de F o r e n i n g e r af forskjellig Art bør Fattigvæsenet altid stille sig i velvilligt Forhold og efter Omstændighederne samvirke med dem. Det hænder ofte, at de trænge til Oplysninger eller Yeiledning hos Fat­ tigvæsenet, og naar i den Anledning en Forenings Udsendinge henvende sig til en Forstander, bør denne altid forekommende yde dem den Støtte, som han kan. Derhos bør han, da saadanne Udsendinge frivilligt have paataget sig deres ofte ret byrdefulde Gjerning, altid drage Omsorg for, at de, naar de søge ham, faa fortrinsvis Adgang til ham uden at vente, indtil deres Tur kommer efter Omgang med de andre Ven­ tende. Paa samme Maade bør der altid gives Jor demødr e , , som betjene de Trængende paa Fattigvæsenets Regning, og deres Bude fortrinsvis Adgang til Forstanderen, da deres Gjerning medfører, at de og deres Tyende eller Medhjælpere bør være saa lidt fra Hjemmet som muligt. For at der saaledes kan tages tilbørligt Hensyn til de Forskjellige, der ikke bør opholdes mere end absolut for­ nødent, vil den, der har Tilsyn med Ordenen i Vente­ værelset (Opvartningskonen eller Distriktets Bud) være at instruere omhyggeligt.

II. D istrik tsforstanderens Virksomhed med Hensyn til Hjælps Tilstaaelse. A. Forundersøgelse og Afhøring. Naar Fattighjælp af en livilkensomhelst Art søges, skal mundtlig Henvendelse desangaaende som Regel ske af Familieforsørgeren*) personlig til Distriktsforstanderen. Begjærer en gift Kone, som samlever med Manden, Hjælp, maa Forstanderen, forinden Hjælp tilstaaes, forvisse sig om, at saadant skeer med Mandens Vidende-og Villie. Dog hør efter Omstændighederne en foreløbig Hjælp tilstaaes selv uden Mandens Samtykke, naar der er Nød tilstede, og det maa antages, at Manden modvillig unddraget- sig sin Forpligtelse til at forsørge Familien. Ligeledes kan fore­ løbig Sygehjælp tilstaaes uden Mandens Samtykke, ja endog i Konens Sygdomsforfald ifølge Trediemands Begjæring, naar det skjønnes, at saadan Hjælp er paatrængende nød­ vendig. Har Nogen feilagtig henvendt sig direkte til Afdelingen om Hjælp, og Meddelelse herom undtagelsesvis tilstilles For­ standeren fra Afdelingen, betragtes det, som om behørig Begjæring er fremsat, og Forstanderen maa derfor ikke lade Sagen hero, indtil den Paagjældende møder hos ham, men bør tilkalde ham eller foretage Undersøgelse i Hjemmet. Til et Pleieharn, hvis Forældre ikke bo i Kommunen *) Til »Familieforsørger« henregnes i denne Forbindelse ikke blot den separerede Kone, men ogsaa den gifte Kone, som ikke samlever med Manden (»forladt Kone«).

eller modvillig unddrage sig Forsørgelsespligten, maa Hjælp begjæres af Pleieforældrene. Forsaavidt den Trængende har fast Bopæl i Kjøbenhavn, behandles Sagen af det Distrikt, hvori Bopælen ligger, i modsat Fald som Regel af det Distrikt, i hvilket han har halt Logis den sidste Nat; hvis han hverken har Bopæl eller har haft egentligt Logis den sidste Nat her i Byen, eller hvis der af en livilkensomlielst Grund er Tv i v l om, under hvilket Distrikt lian i Øieblikket henhører, skal hans Sag altid behandles af det Distrikt, til hvis Forstander han hen­ vender sig, og han maa altsaa ikke henvises til et andet Distrikt, naar det ikke efter det Foreliggende ansees s i k k e r t, at han henhører derunder. I ethvert Tilfælde, hvor Hovedpersonen*) er f y l d t 60 Aa r , bør han, forsaavidt det ikke af de strax stillede foreløbige, mundtlige Spørgsmaal om hans Forhold klart fremgaaer, at han i kke er berettiget til Alderdomsunder­ støttelse ifølge Loven af 9de April 1891, ufravigelig hen­ vises til Kredsinspektøren. Dog maa han, hvis Sygehjælp begjæres, ikke afvises, forsaavidt det skjønnes, at saadan Hjælp, navnlig Henvisning til Hospital, er paatrængende og øieblikkelig nødvendig; men i saa Fald bør Forstanderen strax lade ham under­ skrive en saalydende Begjæring: »Undertegnede N. N. an­ moder herved foreløbig om øieblikkelig Sygehjælp i Henhold til Lov om Alderdomsunderstøttelse af 9de April 1891. Lovformelig Begjæring vil snarest fremkomme.« Tillader Vedkommendes Tilstand ham ikke en Gang at underskrive en saadan Begjæring, bliver Bemærkning herom at gjøre i Afhøringen. Henhører den, som begjærer Fattighjælp, t i l d e t mo­ s a i s k e T r o s s am f u n d e l l e r den f r a n s k - r e f o r m e r t e Me n i gh e d , henvises han til Samfundet eller Menigheden.

*) Ved »Hovedperson« forstaaes den, hvem ifølge Fattigloven den fulde Forsørgelsespligt paahviler, medens de andre Familiemed­ lemmer kaldes »Bipersoner«.

Undtagelse gjøres dog, naar i Sygdomstilfælde oieblikkelig Hjælp er nødvendig, og naar en Mosait begjærer Hospitals- hjælp. Hvis det efter de foreliggende Oplysninger og Med­ delelser maa antages, at den, som begjærer Hjælp, er for­ sørgelsesberettiget i Kjøbenhavn og ikke i de senere Aar liar modtaget Fattighjælp, samt at lian ved en enkelt eller midlertidig, nogenlunde rigelig Hjælp vil kunne holdes oppe og atter blive istand til selv at underholde sig og sin Familie, bør han altid gjøres opmærksom paa de bestaaende vel gj ø r ende Fo r e n i n g e r , der menes at egne sig for ham, navnlig »Kjøbenhavns Understøttelsesforening« og Pleieforeningerne, og paa Betydningen af, at han saa længe som muligt søger at undgaa Fattighjælp, jfr. ndfr.. Endelig vil enhver trængende Kvinde, som har Krav paa Un d e r h o l d s b i d r a g (saavelsom de Pleieforældre, der efter Moderens Død eller Bortreise eller ifølge Fuldmagt sidde inde med hendes Eet), hvad enten dette Krav hviler paa Loven af 12te April 1892 om Underholdsbidrag til uægte Børn eller paa Bestemmelserne om Mandens For­ pligtelse til at bidrage til den forladte eller separerede Hustru, være at henvise til, forsaavidt Omstændighederne tillade det, først at gjøre deres Krav gjældende.overfor den Bidragspligtige, medmindre dør er Tale om vedvarende Hjælp, i hvilket Tilfælde det som oftest vil ansees rigtigst, at Fattigvæsenet selv opkræver Bidraget og tager Kesolu- tionen i sin Besiddelse. Forinden Hjælp tilstaaes en Kvinde, der bar Krav paa Underholdsbidrag efter Loven af 1892 og selv sidder inde med Resolutionen, maa det paasees og, om fornødent, ved' Forespørgsel i 1ste Sekretariat søges kon­ stateret. naar Bidrag sidst er modtaget, og naar det atter kan ventes udbetalt. Udenfor de saaledes angivne Tilfælde, i hvilke den Søgende efter Omstændighederne kan henvises andetsteds for at søge Midler til Afhjælpning af sin Trang, vil For­ standeren have at anstille en saa omhyggelig Undersøgelse som muligt af Vedkommendes Forhold overensstemmende

Jfr. S. 28.

med de ovenfor under I. A. S. 9—10 angivne almindelige Regler og Betragtninger. Forsaavidt det allerede ved denne Undersøgelses Be­ gyndelse eller maaske endog ved de foreløbigt stillede Sporgs- maal maatte vise sig med tilstrækkelig Sikkerhed, at den Søgende ikke er i saadan Trang, som hjemler Krav paa Fattig­ hjælp, kan Forstanderen strax mundtlig afslaa Begjærin- gen*). Og herved hør det erindres, at det, navnlig naar den Paagjældende ikke tidligere har modtaget Fattighjælp, ikke blot er i Kommunens, men end mere i hans egen In­ teresse, at han, saalænge som det er ham muligt — uden dog at blotte sig for de nødvendige Seng- og Gangklæder og andre Løsøreeffekter — undgaaer at modtage Fattighjælp. Thi Erfaringen lærer, at den, som, om endog kun en eneste Gang, har faaet Fattighjælp, næsten altid derved har mistet Noget af sin Energi, er bleven noget slappet og selvopgivende, han betænker sig mindre paa igjen at ty til Fattigvæsenet, naar der atter kommer Trang, selv om den ikke er over­ vættes stor, og han ender ofte med at faa Vane til at søge Hjælp, saasnart der er den ringeste Anledning dertil. Er den, som har faaet mundtligt Afslag af Forstanderen, ikke tilfreds hermed, men ønsker at indanke Afgjøreisen for høiere Instants, henvises han til herom at henvende sig i Afdelingen, og Forstanderen tilstiller da samtidig denne, saavidt muligt igjennem Kredsinspektøren, en kort Rede- gjørelse for Grunden til Afslaget, forat Afdelingen ikke skal være fuldstændig ubekjendt med det Passerede, naar Vedkommende møder. Skyldes Begjæringen den Paagjældende s Deltagelse, i en Strike, bør han som Regel afvises, idet der maa gaaes ud fra, at lian vil modtage det Nødvendige af Strikekassen. Mener Forstan­ deren, at der undtagelsesvis kan være Grund til at hjælpe, forelægges Sagen gjennem Kredsen Afdelingen til Afgjørelse, saavidt muligt bilagt med en skriftlig Erklæring fra Strike- kassens Bestyrelse om, at Vedkommende Intet kan faa derfra, og om Grunden hertil. Er der øieblikkelig Nød, kan Forstan­ deren strax tilstaa den nødvendige Hjælp, dog som Regel kun in natura og aldrig for mere end liøist 3 Dage.

Gives der ikke saadant mundtligt Afslag, fortsættes Undersøgelsen, indtil samtlige de Oplysninger foreligge, som ere nødvendige til fuldstændigt og nøiagtigt at kunne ud­ fylde vedkommende Afhøringsskema. Af saadanne Skemaer er der 2 Slags, Hovedskemaet og Biskemaet. Hoved s k ema et indeholder Rubriker til fuldstændig Oplysning om samtlige den Trængendes Forhold og benyttes, d e l s naar en Person første Gang søger Hjælp, de l s hver Gang der senere er sket Tilgang eller Afgang i Familiemedlemmernes Antal, d e l s naar en udenbys For­ sørgelsesberettiget, for hvem den sidste fuldstændige Af­ høring er ældre end X Aar, indstilles til Hjælp for længere Tid end 3 Maaneder, s amt derhos altid naar der er forløbet mere end et fuldt Kalenderaar, siden der sidst er ydet Hjælp. Bi s k ema e t , som kun omfatter nogle ganske faa Rubriker, benyttes i alle andre Tilfælde. Af Hovedskemaer lindes der (1 forskjellige, eftersom de Trængende ere: Til konlirmerede Børn under 18 Aar, hvis Forældre ere døde, benyttes Skemaet for »Enkelte Personer«, som da paategnes »Umyndig«. Til ukonlirmerede Børn, som skulle indlægges i Op­ tagelsesanstalten bruges, naar der kun er Tale om eet Barn, Pleiebørnsskemaet, naar der er Tale om liere Søskende, Familieskemaet. Af lliskemaer lindes der liere forskjellige, dels efter­ som der er Tale om Sygehjælp eller anden Hjælp, dels af Hensyn til Familieforholdene. Hen første Afhøring bør saavidt muligt være bilagt med alle Personen eller Familien vedrørende Legitima­ tionspapirer og navnlig med saadanne Dokumenter, der ere 1) Familier med eller uden Børn. 2) Forladte eller separerede Koner. 3) Enker eller fraskilte Koner. 4) Ugifte Fruentimmer med Børn. 5) Enkelte Personer. 6) Pleiebørn.

nødvendige for at konstatere Forsørgelsesretten og for at faa Børns Fødsel noteret. Af saadanne Attester og Dokumenter mærkes i Sær­ deleshed: Hovedpersonens Skudsmaalsbog eller Yandrebog og for Svenske Præstebetyg eller Flyttebevis. For Ægtefolk tillige Vielsesattest. For Enker Vielsesattest og Dødsattest for Manden og, hvis hun ikke efter hans Død ved baarigt Ophold har er­ hvervet Forsørgelsesret i en Kommune, tillige h a n s Legiti­ mationspapirer. For separerede*) eller fraskilte Koner desuden Separa­ tions- eller Skilsmissebevilling. For Pleiebørn Forældrenes Legitimationspapirer og even­ tuelt Dødsattester.

For alle Familiemedlemmer Daabsattester, og desuden for Personer, der indstilles til at indlægges som Lemmer i en Stiftelse, samt for Børn, der skulle indlægges i en Op­ tagelsesanstalt, Vakcinationsattester. Med Hensyn til Daabs­ attester bemærkes, at naar Forsørgelsesretten beroer paaFøde- konmiunen, kan en sædvanlig af Personen selv tilveiebragt Paabsattest som Regel ikke benyttes, men en ny maa rekvi­ reres til Brug for Fattigvæsenet. For Børn, hvis Mødre have Hjælp fra Fødselsstiftelsen, Jfr. S. 62 og63 Pleiebeviset. Naar Barnefædre ere satte i Bidrag til uægte Børn eller Mænd til Hustru og Børn, vedlægges Resolutionen. Er den Trængende ikke selv i Besiddelse af disse og andre fornødne Attester og Dokumenter, rekvireres de nf Forstanderen, forsaavidt de kunne faaes hos de oven­ for under I. E. nævnte Autoriteter, medens der i modsat Jfr. S. 14—15 hald gjøres Bemærkning i Afhøringen om, at de mangle,

*) Det bemærkes, a t iler til Separation udkræves, at Bevillingen er løst ved Betaling af Stempelgebyret, 2 Kr. (hvortil Hjælp ikke kan gives af Fattigvæsenet), og fremdeles, at Separationen bæves, saasnart Ægtefællerne atter flytte sammen, eller Konen besvangres af Manden.

og livor de kunne faaes, for at Afdelingen kan tilveie- bringe dem. Paa Afhøringen bemærkes altid udtrykkeligt, hvilke Legitimationspapirer der medfølger. Er det umuligt at skaffe dem inden Afhøringens Ind­ sendelse, bemærkes det paa denne, om de ere rekvirerede og ville blive eftersendte. Indstilling til fast Almisse eller Lemmeplads maa dog ikke ske, før alle fornødne Papirer ere tilveiebragte, og Forsørgelsesretten afgjort ved Afdelin­ gens Resolution. Alle Attester og Dokumenter, som ere afleverede af den Trængende selv, blive, naar der ikke Længere haves Brug for dem enten til Forsørgelsesrettens Konstatering eller til Bidrags Inddrivelse ell. Lign., den første Gang der er Ledighed dertil, at tilbagelevere til Vedkommende, mod hans Kvittering paa Afhøringen. I alle Tilfælde, hvor Trangen helt eller tildels skyldes Sygdom eller Svagelighed, vedlægges Lægeattest, udstedt enten af Kommunelægen, eller, hvis den Trængende er i Sygekasse, af dennes Læge, medmindre Forstanderen ved egen Undersøgelse linder Sagen aldeles utvivlsom. Naar der ved en Hjælps Tilstaaelse eller Fornyelse er hengaaet 1 Maaned, siden der sidst er produceret Lægeattest, maa saadan atter produceres. Dog udkræves ny Lægeattest ikke. naar den sidste Attest lyder paa, at Vedkommende lider af en kronisk eller uhelbredelig Sygdom eller Svagelighed, og at Bedring ikke kan ventes. Paa lignende Maade maa, naar Familieforsørgeren er indlagt paa et Hospital, arresteret eller i Militærtjeneste, og Trangen skyldes denne Omstændighed, Attest herom vedlægges ved Tilstaaelse og Fornyelse af Hjælp, for For­ nyelsers Vedkommende dog kun, naar den forrige Attest ikke omfatter Tiden efter Fornyelsen. Alle Attester, som af Distriktet vedlægges Afhøringen, skulle af dette mærkes øverst i det liøire Hjørne med Per- sonalbogens Løbe- og Distrikts-Nummer samt Aarstal, og Attester, som indsendes løse, skulle tillige forsynes med

Afdelingens Produkt og en Blyantspaategning om, hvilken Art af Hjælp der er ydet. Selve Skemaet skal altid ligesom løse Indberetninger og Erklæringer forsynes med Afdelingens Produkt, forsaavidt Distriktet har haft Leilighed til at lære dette at kjende. Med Hensyn til Udfyldningen a f Skemaet kan det ikke noksom indskjærpes, at denne bør foretages med den største Ombu og Nøiagtighed, navnlig den første Gang Afhøring optages over en Person. Og i Særdeleshed gjæl- der dette Alt, hvad der vedrører Eorsørgelsesretten, idet Forsømmelse eller utilbørlig Forhaling i saa Henseende, hvis Vedkommende hører hjemme i en fremmed Kommune, kan have Erstatningskravets Fortabelse til Følge, jfr. herom særlig Fattiglovens §§ 43 og 4G. Til Veiledning ved Udfyldningen af enkelte Punkter i Hovedskemaet bemærkes Følgende: Ved Angivelsen af N a v n e t anføres altid Familienavnet først. Bestaaer dette af 2 Efternavne, anføres de begge først, hvis de ere forbundne med Bindestreg, i modsat Fald kun det sidste (Ex.: Hansen-Lund, Frederik, men: Lund, Frederik Hansen). Tilnavne og Øgenavne anføres efter Familienavnet (Ex.: Petersen, kaldet Lyngby, Jens). Gift Kones Pigenavn tilføies. Ved alle Angivelser, der overhovedet egne sig til at legitimeres ved Attester, anføres, ved Tilføjelse i Parenthes af »Att.« eller »Forkl.«, om de støtte sig paa saadanne eller kun paa Forklaring. Til Oplysning om, hvorledes F o r s ø r g e l s e s s t e d e t bestemmes, henvises til Fattiglovens Kapitel II. og Hæder »Om Forsørgelse af Trængende«. Det vil heraf sees, at Hovedregelen er, at kun den, der har Indfødsret i Danmark, kan have Forsørgelsesret her i Riget, samt at Forsørgelsesret dels kan e r h v e r v e s ved 5aarigt Ophold efter det 18de Aar, jfr. Lovens § 16, dels, naar Betingelserne herfor i kke foreligge, kan bestemmes efter F ø d e k ommu n e n , hvilken dog ingenlunde altid fal­ der sammen med den Kommune, i hvilken Vedkommende

#

faktisk er født, men hvorved forstaaes den Kommune, der efter Bestemmelserne i Lovens §§ 17—20 er at ans e som Fødekommune. Ligesom det i det Hele altid ved Afhørings Optagelse lørst bør søges oplyst, om der i Afdelingen tidligere har været Sag om den Trængende, saaledes er dette særlig af Betydning ved Undersøgelser om Forsørgelsesretten, der kan være oplyst saavel ved egentlige Forsørgelsessager som ved Alimentationssager og ved Ægteskabssager, hvilke sidste navnlig ofte foreligge, naar Vedkommende er født eller er bleven viet her i Staden. Foreligger saadan Sag, rekvi­ reres den fra Afdelingen, og fremgaaer det deraf, at For­ sørgelsesretten i en eller anden Kommune i sin Tid er erkjendt, bliver Undersøgelsen kun at foretage med Hensyn til den siden da forløbne Tid. I intet Tilfælde gaaes der længere tilbage i Tiden, end til (ter er fundet et Tidsrum af 5 Aar, i hvilket Vedkom­ mende forklarer at have boet uafbrudt i den samme Kom­ mune. For dette Tidsrum og for den efterfølgende Tid lige til Dato alfordres der ham en saa nøiagtig og detailleret Forklaring som muligt om alle hans enkelte Bopæle, deres Rækkefølge og Varighed. Og herved bør Opmærksomheden være henvendt paa enhver, om end kortvarig Afbrydelse af et Ophold i en Kommune, selv om det betegnes som et Besøg, idet et saadant Besøg i en anden Kommune kan være tilstrækkeligt til at afbryde Erhvervelsen af Forsør­ gelsesret i Kommunen, naar Vedkommende ikke i denne har bevaret et Hjem, hvor han til enhver Tid kan fordre at blive modtaget. Den afgivne Forklaring bliver dernæst at søge konsta­ teret dels ved Skudsmaalsbog og Lign., dels, forsaavidt an- gaaer Ophold i Kjøbenhavn, ved Bopæls- og Politiattester og efter Omstændighederne ved mundtlig Forhøring. Dog bør Konstateringen aldrig omfatte et længere Tidsrum, end der i det enkelte Tilfælde behøves, altsaa først og fremmest de 5 Aar, paa hvilke Erhvervelsen af Forsørgelsesret beroer, og dernæst for den efterfølgende Tid

enkelte Tidsrum, som umuliggjøre Erhvervelsen .af Forsør­ gelsesret. (Exempel: N. N. er i Januar 1888 erkjendt for­ sørgelsesberettiget i Kjøbenhavn og har ikke derefter mod­ taget Hjælp før i Januar 1895. Det er da nok, hvis det kan konstateres, at han har boet i Kjøbenhavn en Gang i 1887 og en Gang i 1891; thi ingen af Mellemtiderne udgjør 5 Aar). Med Hensyn til Skudsmaalsbøger bemærkes, at Til­ førsler om. Til- og Afgang i og for sig intet bevise, hvor­ imod Husbondsattesterne maa ansees som bevisende, hvor de stemme med den Trængendes uafhængig af dem afgivne Forklaring. Som Bopælsattester kunne kun benyttes Attester, ud­ stedte af Huseieren eller Viceværten eller en Person, som Forstanderen kjender og udtrykkelig betegner som trovær­ dig. Udstedes Attesten af Huseier eller Vicevært, maa denne udtrykkelig paa Attesten selv betegne sig som saadan eller ved Forstanderens Paategning godkjendes som saadan. Den Trængende bør der altid udtrykkelig afæskes Erklæring om, hvem der har underskrevet Attesten. Kan der ikke skaffes Bopælsattester, rekvireres Politiattest for alle de Bopæle her i Byen, der skulle søges konstaterede, selv om de ligge udenfor Distriktets Grænser. Bekræfter en Politiattest ikke Forklaringen, bør den ikke indsendes, før Uoverensstemmelserne ere foreholdte den Paagjældende, og det, lorsaavidt Boligerne falde indenfor Distriktets Grænser, gjennem Værten eller Husbeboerne er søgt oplyst, om Angivelserne ere rigtige, hvorom Paa­ tegning derefter gives. Udkræves der til Forsørgelsesrettens Bestemmelse Op­ lysning fra Personer, der vel bo i Kjøbenhavn, men ikke i vedkommende Forstanders Distrikt, vil saadan Oplysning paa hans Rekvisition snarest være at indhente af den For­ stander, i hvis Distrikt Vedkommende boer eller opholder sig, og at tilstille Rekvirenten. Have de til Forsørgelsesrettens Bestemmelse sigtende Undersøgelser foreløbig maattet afbrydes uden Resultat,

Made with FlippingBook flipbook maker