CarlEtlarsMinder

199

De forestillede ham for den dansk-svensk-norske G en eral­ konsul, O berst R o u g e t de S t. H erm ine, en i høi G rad ud­ mæ rket P erson ligh ed , begeistret for A lt, hvad der angik Danmark. K onsu len forestillede E tlar for G en eral Mac Mahon, som var Komm andant i A lgie r, og forskaffede ham Indbydelse til et A ften selskab i G eneralens Huus. Den skjønne G en eralinde gjorde Honneur for den danske G jæ st med fransk E lskvæ rdighed og fraraadede ham at drage dybere ind i L an d et, da K o leraen hærgede dets Indre. E tlar fo r­ klarede, at T id og Forh old nødte ham til at benytte L e d ig ­ heden at læ re saa meget af Landet at kjende som muligt. 1 det brogede S elsk ab lagde han fortrin sviis Mærke til fire arabiske H øvdin ger, der stode i en K ro g a f Salen og tause betragtede V rim len. De saae ud som Fyrster. Næ ste D ag m odtog E tlar en værdifuld G ave fra G eneral Mac M ahon: en Flask e engelsk Peberm ynteessens, et virksom t M iddel mod K o lera. E n bevæbnet Spahi o ver­ bragte G a v e n ; han skulde tillige tjene den Fremm ede som F ø rer. Sa a rede de sydpaa mod Fæ stningen « F o rt Na- poleon». U nderveis mødte de flere høie, hvidklædte R yttere med flagrende B urn u s og med hvid Hætte over Hovedet. I Fo rb ifarten lode de med en fjendtlig G rim ace Fin geren glide hen over H alsen, et T egn , der skulde sige, at de ønskede at skjæ re H alsen over paa den Fremm ede. Paa Fæ stningens Muur laae en fornøiet Z ou av og blæste den A u b erske M elo d i: « F ra D iavolo». En gammel A rab er, der stod hos E tlar ved B rystvæ rn et og stirrede ud o ver Land et, strakte Haanden truende hen imod Franskm ændene og viste ham, at over hans Fade G rav havde de anlagt A lfarvei, den største Forhaanelse, der kunde ramme hans Stamm e. Den Gam le var en Kadhi.