GeorgBrandesLevned_1908

Hjemlige Angreb 217 i Enkeltmænd, der arbejdede og levede hver for sig i dyb Ensomhed. Der fandtes jo ikke i Danmark en Folkedrøm, et Ideal, som kunde forene og begejstre, som det ikke større Grækenland har det i Drømmen om Epirus og Konstanti­ nopel eller det mægtigt opadstræbende Japan i Drømmen om Hegemoniet over Asien. Der fandtes kun det halvvisne Haab om Genvindeisen af det danske Slesvig ved Tyskernes udeblivende Velvilje. Jeg selv havde næret en Drøm om et Danmark, hvis Navn skulde betyde det videste Frisind, den højeste Kultur, Stedet, hvorfra enhver ny og storladen aandelig Stræben var sikker paa Forstaaelse og Bistand; men jeg stod ene med mit Ideal. Medens andre Byer uden derfor at være Verdensbyer havde et Selskab, Varshav f. Eks. eller Budapest, hvor Patrio­ tismen forenede og inspirerede, var Kjøbenhavn, som Bu­ karest og Belgrad, et Sted, hvor man jævnlig kom sammen for at spise og drikke godt, men ganske uden selskabeligt Samliv. Endnu aldrig havde jeg følt mig saa ensom i Kjøben­ havn. Jeg havde ved min Hjemkomst (bortset fra mine aller Nærmeste) ikke tre Besøg at aflægge. Og jeg sagde til mig selv: Min Gerning her er gjort. Enden bliver, at jeg paany maa udvandre. Her dominerer Aandløsheden, og Reaktionens Sejersløb i Danmark vil des­ uden rigeligt vare min Levetid ud. 3. Der blev i Juli afholdt et Kvindemøde i Kjøbenhavn, ved hvilket en Del rettænkende, men svagttænkende, Kvin­ der udtalte sig med Angst og Misbilligelse om Kønsspørgs- maalets Behandling i nyere nordisk Literatur, advarede deres