591169491

^KAL KJØBENHAVNS KOM­ MUNE VÆRE PRØVEKLUD FOR SOCIALDEMOKRATISKE EKSPERIMENTER? UDGIVET VED ARBEJDSGIVERFORENINGENS FORANSTALTNING '

1. TUSIND

KJØBENHAVN I KOMMISSION HOS TILLGES BOGHANDEL TRYKT I CITYTRYKKERIET . I . 1903

Skal Kjøbenhavns Kommune være Prøveklud for socialdemokratiske Eksperimenter? Paa dette Spørgs- maal vil sikkert enhver, der ikke er Socialdemokrat, svare liej, men mange, der ikke ret have fulgt de senere Aars Udvikling, ville maaske tillige sige: det er der vel heller ikke nogen Fare for. Faren herfor er imidlertid netop for Øjeblikket overhængende. Der er i de senere Aar fra Kjøben­ havns Kommunes Side vist en stedse stærkere Tendens af Uvilje imod Ar­ bejdsgiverne, Qg parallelt med denne Tendens hari der fra en stor Del af Borgerrepræsentationens Medlemmer været Ønsker oppe om at virke til Gavn for faglige Produktionsforeninger, der styres af Fagforeningerne eller ved Siden af disse. At denne Bevægelse er bleven fulgt med stor Opmærk­ somhed fra Arbejdsgivernes Side, er ganske naturligt. Et Skridt i den

4

\ ' V nævnte Retning, der taler tilstrække­ lig tydeligt, har Kommunen foretaget for nylig, idet Borgerrepræsentationen i Mødet den 29de September f. A. har vedtaget en Indstilling fra det Udvalg, der var nedsat angaaende Spørgsmaalet om Opførelsen af et Gasværk iVigerslev, hvori bl. a. findes følgende Udtalelse: , „Udvalget foreslaar nu først og fremmest, at Magistraten op­ fordres til for disse Arbejders Vedkommende (bortset fra Byg­ ningen af selve Gasbeholderen) i størst muligt Omfang at gaa videre ad den for lignende Ar- ‘ bejder andetsteds i Kommunen allerede betraadté Vej at udføre Arbejderne for egen Regning, uden Entreprenører". ^ En saa tydelig Udtalelse i denne Retning har ikke tidligere foreligget fra Kommunens Side, og de allerede i For­ vejen tilstedeværende Betænkeligheder hos Kjøbenhavns Haandværkere og Industridrivende ere ved denne bievne forøgede i høj Grad. Det projekterede Forsøg paa at lade kommunale Arbejder udføre uden Mestres . , I ’' ■ '

5 Mellemkomst ser maaskemeget uskyldigt ud for uindviede, der ikke ane Dybden af dettes Følger, som dog utvivlsomt er intet mindre end at eksperimentere med de hævdvundne Formeg, hvorpaa vort Næringsliv hidtil har været baseret. Og at man ikke agter at lade det blive ved et lille Forsøg, fremgaar af de Ud­ talelser, der faldt under Debatten i Borgerrepræsentationen den 29de Sep­ tember. Borgmester øllgaard udtalte, at »skulde det vise sig at blive uheldigt, maatte Grundene der­ til nærmere klares, men hvis man var veltilfreds med Arbejdet, var der Anledning til at gaa videre i den Retning «. Og Borgerrepræsentationens davæ­ rende Viceformand, nuværende Raad- mand for Magistratens,3dje Afdeling, Ih** P. Knudsen, udtalte, at Erfaringerne vise, at Kom­ munen staar sig derved, og han hen- peger paa en hel Række Arbejder, som staa for Døren, og hvor man bør an­ vende den samme Fremgangsmaade.

Disse^Udtalelser bestyrke den For­ modning, Arbejdsgiverne allerede un­ der Hensyn til Kommunalbestyrelsens Sammensætning nu maa nære for, at man vil arbejde hen til ganske at ude­ lukke dem fra kommunalt Arbejde . Vi ville her indskyde nogle Be­ mærkninger om den Udvikling, der er foregaaet fra det gamle Lavsvæsens Mestre til Nutidens Arbejdsgivere, for at faa Lejlighed til at belyse, hvilken Rolle de sidste spille under de friere Former for^Næringslivet, vi for Tiden leve under. Lavsvæsenets Mestre præ­ tenderede jo med Rette at repræsentere deres Fags højeste Udvikling, mest indgaaende Kendskab og største Fær­ dighed, og de dokumenterede dette ved et Mesterstykke, et Stykke selv­ gjort Arbejde, der skulde bevise den udførendes Dygtighed og Berettigelse til at gælde for mere end den'Svend, hvis Forbillede han skulde være. Efterhaanden antog imidlertid For- færdigelsen af Mesterstykket en noget anden Karakter. Den blev et Gærde,

en Forhindring, der skulde tages, inden man naaede ind i Selvstændig­ hedens forjættede Land, og Gærdet forhøjedes ved Paalæget af en Afgift, der var at erlægge for Opnaaelsen af Rang som Mester; Kapitalen holdt sit Indtog i Haandværket, andre Forhold traadte til, idet Udviklingen medførte et større Krav paa intellektuelle Evner, navnlig hos Mesteren i Bygningsfagene, der maatte være baade Arkitekt og Ingeniør. Indførelsen af bedre Værk­ tøjer og af Elementarkraft, Haand- værkets delvise Overgang til Industri, Masseproduktionen og den deraf føl­ gende Specialisering ændrede saavel de manuelle som de intellektuelle Fordringer, der stilledes til Mestre og Svende, og samtidig forrykkedes det gensidige Forhold mellem disse. De Egenskaber, der den Gang karakterise­ rede en god Svend: Dygtighed i selve Udførelsen af Haandværket, vare ogsaa karakteristiske for Mesteren, der var sin egen bedste Arbejder. Nu for Tiden viser det sig jævnlig, at netop den gode, dygtige Svend savner Be­ tingelser for at blive en dygtig Mester,

' 8 i . ; idet han mangler Overblikket, netop fordi han-fortaber sig i Detailler. Vel gaar Svenden endnu paa en vis Maade i Lære i den Virksomhed, til hvilken han er knyttet; men som Regel erhverver han sig væsentlig dog kun større manuel Dygtighed, Øvelse og Erfaring i sit personlige Arbejde. Gaar-derimod hans Stræben ud paa at blive Mester, maa han i langt højere Grad end tidligere søge at til­ egne sig teoretiske og økonomiske Kundskaber, idet det er dem, han som Mester faar Brug for. Medens det skulde synes, at For­ holdene i Bygningsfagene ikke kunne være undergaaede saa store Foran­ dringer som i de Fag, hvor Industrien har afløst Haandværket, er der paa den anden Side næppe noget Fag, hvor Mesterens personlige Haandar- bejde betyder saa lidet som netop der, i alt Fald naar det lykkes ham at drive sin Forretning op til en nogen­ lunde betydelig Størrelse. Hele Me­ sterens Arbejde bliver intellektuelt, og da nu Uddannelsen af Arkitekter og Ingeniører har fritaget Mesteren for

Byrden af den til disse Fag hørende Kundskabsmasse, ligger det nær at spørge, til hvad Nytte da Mesteren er. Og det er jo netop dette Spørgsmaal, der er aktuelt, idet man fra en vis Side betegner Mesteren som et unyt­ tigt Led i Haandværket eller endog som et Skadedyr, der snylter paa Næringslivet. En Redegørelse for Me­ strenes Opgaver, det vil med det samme sige deres Eksistensberettigelse, maa vel derfor være paa sin Plads, naar der trues med Kommunens — og vel se­ nere Statens — Overtagelse af al Produktion. Som Mesterens Opgaver skulle vi i denne Forbindelse nævne: at udføre det ham overdragne Arbejde saa godt og saa billigt som muligt, at følge sit Fags Udvikling og holde sin Virksomhedpaa Højde hermed, og at opdrage Lærlinge og udvikle disses Evner. For at kunne udføre sit Arbejde godt, maa Mesteren ' have Kundskab om og Kendskab til de Materialier, han benytter, holde sig å jour med ny opdukkende Materialier, Værktøjer,

. 10

T

>'

W .

■

'

’ ' •

*

. '■ • ■. ’ j

Udførelsesmaader og' Konstruktioner, ' sørge for at have dygtige Folk til Ar- > bejdets forskellige Specialiteter og j altsaa være bekendt med den for- haandenværende Arbejdskraft. 1 For at. kunne udføre sit Arbejde billigt maa han følge Materialiernes Kurs, sørge for et passende Lager, saavidt muligt sørge for stadigt Ar- ; bejde, beregne Chancerne paa Arbejds- . markedet og de opdukkende Foreta­ genders Sundhed samt føre Kontrol <■ *i med Indtægter og Udgifter og den i Virksomheden arbejdende Kapital. • For at følge sit Fags Udvikling maa han følge med i Fag- og Tidsskrifter i eget og nærliggende Fag, holde et j vaagent Øje med fremkomne Forbed- J ringer og Opfindelser, selv eksperi­ mentere for at søge Fremskridt og i v j saa vidt Omfang som muligt gøre sig , | bekendt med tilsvarende Arbejder. Endelig kræver Opdragelsen og Ud­ viklingen af Lærlinge et stadigt Arbejde J og en Samvittighedsfuldhed, som al­ drig helt vil kunne erstattes ved Lov- ,

J

bestemmelser.

Opfylder Mesteren ovennævnte Be-

3

tingelser — og den haarde Konkur­ rence skal nok ødelægge den, der ikke i alt væsentligt opfylder dem — saa samler han sig efterhaanden en Erfaring og en Specialkundskab, som ingen Arkitekt eller Ingeniør, der maa sprede sin Interesse paa mange Om- raader, formaar at erstatte, noget, som disse ogsaa ville være de første til at indrømme. , Ser man nu bort fra alle udenfor liggende Hensyn, som mulig kunne være medbestemmende for Kommunal­ bestyrelsen efter dens nuværende Sam­ mensætning, maa Spørgsmaalet rent nøgternt blive dette: Kan det antages, at Kjøbenhavns Kommune kan pro­ fitere ved at lade kommunale Byg­ ningsarbejder udføre uden Mestres Mellemkomst? ' Her maa vi bestemt hævde, at Kommunen har faaet sit Arbejde billigt udført — i de mindre Bygningsfag endog altfor billigt, — efter det gamle prøvede System. Kommunen har jo da ogsaa Betryggelse for, at den ikke kommer

til at betale for meget, dels ved de af Arkitekten forud for et Arbejdes Begyndelse udarbejdede Kalkulationer, og dels ved at der som Regel foruden specificerede Tilbud paa alt Nyarbejde og for alleVedligeholdelsesarbejder vist­ nok i alle Fag hyppig gives Enheds­ priser for alt almindeligt forekom­ mende Arbejde. , Hvad vilde der da nu ske, saafremt Kommunalbestyrelsen lod alle disse Ar­ bejder, saavel ny som gamle, udføre uden ansvarlige Entreprenører eller Ar­ bejdsgivere? Ganske sikkert dette, at de paagældende Arbejder bleve betyde­ lig dyrere. Dette erkendes da ogsaa af et af Borgerrepræsentationens Med­ lemmer, . i H f * Eskild Salomon, der i en Artikel i »Politiken« for den 16. Oktober f. A. om kommunale Ar­ bejder og Anskaffelser bl. a. udtaler: »I al Almindelighed kan det siges, . . . . at hvad Magistratens Embeds­ mænd selv lade udføre, gennemgaaende er upaaklageligt, men dyrt, endog overmaade dyrt /« Og han fortsætter

senere: »Der er derfor ingen Anled­ ning til at være begejstret for, at Kom­ munen selv skulde overtage større Ar­ bejder ud over visse Ting, som den skal og maa udføre selv. Der er ingen Grund til at forcere Kommunens Over­ tagelse af nye Ting; dertil er det rent ud sagt altfor dyrt«. Og i Slutnin­ gen af sin Artikel siger Hr. Salo- mon: »Det ledende Synspunkt maa dog sluttelig blive dette: Hvad betaler sig bedst for Kommunen? Og som foran omtalt, her er det ikke svært for Haandværksmestre, Fabrikanter eller Entreprenører at konkurrere. Beregnes de paagældende ' Arbejder paa en fornuftig Maade og med en rimelig Fortjeneste, ville de i Reglen stille sig billigere , end naar de skulle udføres a f Kommunen direkte. I saa Fald falde Kommunens og de ved­ kommende Næringsdrivtndes Inter­ esser ganske sammen, og alle ved­ kommende ere da bedst tjente med, at Arbejdet udføres paa den Maade. Kommunen sparer Penge, og de Ved­ kommende tjene Penge«. DisseBetragtninger kunne vi ganske

ganske dele, og der kan anføres en Række gode Grunde for, at det virkelig vil gaa saaledes, at det vil blive dyrere for Kommunen at arbejde uden Me­ stres Mellemkomst. For det første vilde Arkitekten være unddraget den Ind­ sigt og de Raad, som Mestrene kunde yde, og Arkitektens Ansvar og Kontrol vilde derved betydelig forøges. Det vilde vel ogsaa være for meget for­ langt, at Arkitekten overfor alle Fag skulde kunne være i Besiddelse af den Indsigt, som Mestrene repræsen­ tere. Denne Indsigt maatte da erstat­ tes Ved fast engagerede Formænd, der, selv om de vare dygtig faglig uddan­ nede, dog vilde være ganske ander­ ledes stillede med Hensyn til person­ ligt Ansvar end en Mester. Materia- liernes Indkøb og Valg maatte vel betros dem, men den Interesse, Mesteren af ganske naturlige Grunde har i billigst muligt at skaffe sig det.bedst mulige, kan man ikke tænke sig i ethvert Til­ fælde vilde være til Stede hos en fast engageret Formand. Og ved Anven­ delsen af de for Kommunens Penge erhvervede Materialier, vilde Forholdet

sikkert blive endnu mere grelt. Man tænke sig, hvilken Betydning det kan faa, om dyre Materialier anvendes paa Arbejder, hvor et mindre dyrt kunde anvendes med samme Resultat, f. Eks. at Træmatérialier blive opskaarne og forskaarne uøkonomisk; der kan en Formand umuligt yde samme Garanti som den Haandværksmester, der af sine egne Penge maa betale for enhver Mangel paa Klogskab og Indsigt. Dette Forhold regulerer sig selv efter de gamle Principper derved, at denHaand­ værksmester, der mangler Evne til at disponere forstandigt paa sin Forret­ nings forskellige Omraader, efter kortere Tids Forløb maa ophøre med at være Haandværksmester af den simple Grund, at hans Forretning vil give Tab i Stedet for Fordel. Saadan gaar det langt flere, end man tror, men det gaar ganske stille af og mærkes ikke af andre end af vedkommendes Kre­ ditorer. Disse Garantier, som en Mester yder, har man absolut Grund til at tro ikke ville kunne erstattes ved en engageret Formand, og de Forsøg, der

her i Landet ere gjorte i saa Henseende, ere ogsaa faldne uheldig ud. Vi kunne nævne de af flere private Virksom­ heder og Institutioner gjorte Forsøg i den omhandlede Retning. Saaledes har f. Eks. Det forenede Dampskibs­ selskab i en Række Aar holdt eget Tømrer-, Snedker- og Malerværksted, endog i meget stort Omfang, men har maattet ophøre dermed, fordi det kostede for meget,

bejdet udføre ved Mestre? til hvem man kunde stille sine Fordringer. Ogsaa ved kommunale Institutioner har der i en Række Aar været gjort Forsøg paa at arbejde uden Mestres Mellemkomst, 'men man har maattet opgive det og give Arbejdet til Mestre, og dette har man dog næppe gjort uden Grund. Dette gælder f. Eks. Kommunehospitalet; Erfaringerne her­ fra ville jo let kunne paavises gennem Embedsmændene og Regnskaberne. Det er jo muligt, at netop de Her­ rer, som ere Fortalere for den nye Ordning, mangle Tillid til Mestrene. Men det turde vel være berettiget at vende Spørgsmaalet om og sige: Er der Grund til at have absolut Tillid til Arbejdernes Uegennytte ved Regn­ skabsopgørelse. De fleste Mestre have erhvervet Erfaring for, at et kritisk Eftersyn af en Arbejderopgørelse er ret fornødent; der kan komme Fejl­ tagelser, som maa rettes, og skulde det ogsaa være Arkitektens Opgave at foretage dette Eftersyn, maatte det vistnok blive nødvendigt at forøge Stadsarkitektens Medhjælp betydeligt.

20

. M ‘ og Vandmestre og Installatører af elek­ trisk Lys og Kraftoverføring. Men skulde Kommunen nu ville gennem­ føre dette Princip i det her antydede ' Omfang, vil jo derigennem rammes en meget betydelig Del af Kommunens egne Skatteydere til Skade for Kom- , Endelig vilde sikkert ogsaa Lær­ lingeuddannelsen og i det hele Fage­ nes fremtidige Udvikling lide i høj Grad under en saadan Ordning. Men Betænkelighederne ved Kom­ munesocialismen vokse, naar henses til de Forsøg som i andre Lande, sær­ lig England og Frankrig, ere gjotre i denne Retning, og de Resultater, som ere bleven Følgen deraf, Ver­ densbladet »Times«, har gjort disse Forhold til Genstand for en udførlig Omtale, og vi skulle i det følgende gengive et Uddrag af Bladets Artikler derom. Man vil deraf se^ i hvor høj Grad Sporene skræmme. - - l munen selv.

i

•

i

Kommunalsocialismei England. i. Der har i den sidste Tid rejst sig en stærk Bevægelse i England mod den overhaandtagende Tilbøjelighed hos Kommunerne — selv om de ikke direkte ledes af Socialdemokrater — til at optræde som Næringsdrivehde og konkurrere med den private Bedrift. Denne Bevægelse har givet sig for­ skellige Udslag; saaledes blev der i Be­ gyndelsen af forrige Aar dannet en For­ ening til Værn for den private Nærings­ drift, Industrial Freedom League, og paa det første offentlige Møde, som denne Forening afholdt (2f2. April) ved­ toges med stærk Tilslutning følgende Resolution: »Dette Møde udtaler, at Bevarel­ sen af den private Næringsdrift er af stor Betydning for den britiske Industri, og at der bør gøres de

Myndigheder maa paadrage sig, ind i næsten alle Staters Love; ja, i nogle Stater blev det rentud forbudt at an­ vende offentlige Midler til Udøvelse af nogen som helst industriel Bedrift. Man saa derfor ogsaa for nylig Staten Michigans Højesteret tvinge Byen De- troit til at tilbagelevere en Sporvejs­ linie, som Byen havde købt og vilde drive, til det Selskab, af hvilket den havde købt den. Gældsgrænsen, saalédes som den er fastsat i Lovgivningerne, gaar fra 10 pCt. af de skattepligtige Ejendommes Værdi i- New York hed til 5 pCt. i mange vestlige Stater, ja i én Stat helt ned til 2 pCt., og kommunale Laan skulle i Amerika i Almindelighed være tilbagebetalte i 25 Aar; hermed mener man at have givet Kommunerne til­ strækkelig Laaneevne for alle beret­ tigede Formaal, men ikke til at slaa ind paa den kommunale.Næringsdrifts fristende Baner. Dels herfor, og dels fordi' der i Amerika er givet den pri­ vate Bedrift større Frihed til Anlæg af Gasværker, elektriske Lysværker samt Sporveje og Telefoner, findes der

25

/ >: • :

i De forenede Stater ikke en Stad, der ejer og driver sine Sporveje; der er vistnok ikke et halvt Dusin Byer, som drive Gasværk, meget faa, som for­ syne sig selv med elektrisk Lys, og vistnok ikke én, der driver Telefon­ virksomhed. Qg dog ere de ameri­ kanske Stæder særdeles godt forsynede med alle saadanne nyttige Anlæg — kun ved privat Initiativ. I England er Kommunernes Gæld steget umaadeligt som Følge af deres Overtagelse af en Række Driftsanlæg, og der høres alle Vegne fra lydelige Klager over Skatternes Stigning; Kla­ gerne fik imidlertid altid det Svar, at Gælden var »produktiv«, og at An­ lægenes Overskud skulde bruges til Nedsættelse af Skatterne. Men hvis det var Formaalet for disse Anlæg at tilvejebringe Indtægt, vilde det være simplere at tage denne Indfægt i Form af Afgifter af private Driftsselskaber fo r, Gadernes Benyttelse; eller man kunde, som flere amerikanske Byer (New York, Boston), nedlægge Sporene eller bygge de • nødvendige under­ jordiske Tunneler og saa forpagte dem

ud til private Selskaber; saaledes vilde man undgaa den Risiko, som selve Driften altid maa medføre. Dertil kom, at den kommunale Bogføring, efter hvilken det ene eller det andet Anlæg gav et Udbytte, ingenlunde al­ tid kunde staa for en virkelig, forret­ ningsmæssig Kritik. .Kommunal Næringsdrift er i Virke­ ligheden ikke andet end Socialisme, og den har ikke indvirket heldigt paa den britiske Kommunalforvaltning. For over 20 Aar siden, da Taleren var udsendt af De forenede Staters Regering for at studere de engelske Kommuners Forhold, vare disse for­ træffeligt ledede; bedre sanitære For­ anstaltninger, Anlæg af flere Parker og frie Pladser, rigeligere Vandforsy­ ning, forbedrede Skolelokaler, Opret­ telse af kommunale Bogsamlinger, Hjælp til Afholdelse af Koncerter i Lystanlægene og deslige var den Gang Fremtidsprogrammet, som alle kunde bifalde. Den Gang tænkte ingen paa at gøre Penge gennem Kommunens Foretagender; intet Steds havde man udstyret Byens Administration med

en ødelæggende Konkurrenceevne over for Byens og Egnens Næringsdrivende eller med Magt til at tvinge Byens Borgere til gennem Skatterne selv at bære Ansvaret for de Laan, som skulde bruges til at rejse Foretagender, der ved overmægtig Konkurrence tilsigtede at ødelægge deres Eksistens. Hele den i de senere Aar skete Forandring har sænket den engelske Kommunalstyrelses Niveau ved at tvinge Handelsaand ind deri. Kom­ munalpolitikerne vare bievne store Ar­ bejdsgivere — til Maksimalløn og Minimums-Arbejdstid —for at gøre sig populære hos deres ikke-skatteydende Vælgere. De roste sig i deres offent­ lige Udtalelser aabenlyst af de Udgifts­ forøgelser, de havde bevirket ved at forhøje Lønningerne og nedsætte Ar­ bejdstiden, og ikke mindre pralede de af Indtægtsformindskelser, tilveje­ bragte ved at nedsætte Billetpriser, Gas- og Élektricitetspriser eller andre Ydelser for de Goder,, Kommunerne tilvejebragte for Beboerne; men en saadan hensynsløs Ødslen med det offentliges Midler stod i stærk. Mod-

sætning til den Økonomi, Erfaringen har lært alle private Foretagender at iagttage. Naar dette blev paatalt, for­ klaredes der igen Skatteyderne, at der var Forskel paa »produktive« og »upro­ duktive« Laan og Kapitalanbringelser ; men der er kun ét Sted, hvorfra Dæk­ ning kan tages for Tab, baade paa den ene og den anden Slags kommu­ nale Foretagender, og det er fra Skatte­ yderne. Og Kommunernes Gæld i Stor­ britannien og Irland er i de sidste 20 Aar vokset med over 2,700 Mili. Kr. og udgør nu den skrækindjagende Sum af ialt 5,400 Miil. Kroner eller dobbelt saa meget som de amerikan­ ske Kommuners Gæld. Oven i Købet gjordes der endda Anstrængelser for at formaa Parlamentet til at forlænge Afbetalingsfristen for kommunale Laan 100 Aar og for endnu mere at forøge Efterkommernes Byrder ved at tillægge en Hærskare af kommunale Betjente og Arbejdere Pensionsret. - , Sir H. H. Fowler har i en indgaa- ende Undersøgelse vist, at hele den samlede saakaldte »produktive« Kom­ munegæld giver et Udbytte af kun l[2

Procent; altsaa behøves der kun en Stigning af 1/2 Procent af Renten af Kommunelaan for helt at gøre det af v med »Produktiviteten«, og en saadan Stigning er i Betragtning af Kommu­ nernes stigende Gældsbyrde alt andet | end usandsynlig. Og hvorledes ville b de gældbetyngede Kommuner bære de • bf stigende Fordringer fra Arbejdernes f-r Side—thi disse kunne jo gennem deres kommunale Valgret tvinge deres Krav igennem? Vilde det ikke være langt ^ J tjenligere at følge Bostons og New ; Yorks System: at bortforpagte Spor- jfv vejslinier og lignende? Herved sikre Kommunerne sig et Nettoudbytte af 1—l 1^ Procent af Pengene udover den Rente, Staden har at betale af dem; de have Sikkerhed mod Tab i Sel­ skabernes hele Driftsmateriel, og Sy­ stemet udelukker jo paa ingen Maade, at Staden kan udøve Indflydelse paa Billetprisernes og Trafikkens tilfreds- [ f | jr- Til Slutning opgjorde Foredrags- holderen en Række Grunde, der tale imod kommunal Næringsdrift: De Arbejder, der ligge under Kommunens | stillende Gennemførelse.

I •

>

|

f:.

virkelige Arbejdssfære, blive forsømte, naar Bestyrelsen kaster sig over de saakaldte »produktive« Foretagender. Udvikling og Indførelse af Forbedringer i Driften ville hæmmes, thi Skatte­ yderen vil gøre Modstand mod at skulle udrede Pengene dertil, og Konkur­ rence behøver han jo ikke at frygte. Stats- og Kommunedrift er erfarings­ mæssig meget dyrere end privat Drift. Kommunalbestyrelsens Medlemmer kunne umulig være i Besiddelse af de tekniske og kommercielle Forudsæt­ ninger, der kræves for at drive store, komplicerede Industriforetagender. Og værst af alt: det vil næsten være umu­ ligt at opretholde den kommunale Ledelses Redelighed, naar dens Med­ lemmer staa som store Arbejdsgivere overfor den Arbejderbefolkning, som har Afgørelsen a f deres Valg eller Ikke- Valg i sin Haand. I saadanne Til­ fælde vil det være vanskeligt at fast­ holde, at Byraadet skal være ledende, Bestillingsmændene og Arbejderne ly­ dende; det vil meget let komme der­ til, at Kommunens Bestillingsmænd og Arbejdere beherske dens »Bestyrelse«.

Tiden er nu kommen, sagde Tale­ ren, da Befolkningen i England maa tage det op til Overvejelse, om den vil gaa videre og videre paa de be- traadte Veje, eller om den vil gøre en Forandring. Vil den det sidste, er det Tid at tage fat snart. Det lader sig ikke gøre at udsætte Systemfor­ andringen, til der er sket alvorlig Skade; thi har man først skabt en stor Stab åf kommunale Embeds- og Bestillingsmænd, vænnet hele Befolk­ ningsdele til mageligt Arbejde for høj Løn, bygget store Bygninger, opkøbt Grunde og faaet betydelige Pengemid­ ler anbragt i alt dette, saa kan det hele ikke gøres om uden Anvendelse af heroiske Midler.

II. Artiklerne i „Times‘V

Forfatteren til disse Artikler er en anonym Korrespondent — den samme, som i Fjor skrev en Række lige saa opsigtsvækkende Artikler om det engelske Fagforeningsvæsens uheld-

svangre Indflydelse paa den engel­ ske Industris Konkurrencedygtighed, Ogsaa i de Artikler, der her omhand­ les, gaar han særdeles grundigt til Værks og bringer en saa mægtig Stofmasse til Veje, at vi kun skulle bringe et meget sammentrængt Ud­ drag deraf. -Forfatteren begynder med at slaa fast, at den omsiggribende Tendens til at lade Kommunerne antage og udføre alle Slags Arbejder er ren og skær Socialisme, hvorfor de bevidste Socialdemokrater ogsaa af al Magt bestræbe sig for at støtte denne Ten­ dens. Han anfører her en Resolution, vedtaget paa den internationale socia­ listiske Konference i Paris 1900, hvis fulde Ordlyd ogsaa vi have Grund til at mærke os: »Da, Udtrykket kommunal So­ cialisme ikke betegner en særlig Slags Socialisme, men simpelthen Anvendelsen af de almindelige so­ cialistiske Principper paa et bestemt politisk Virksomhedsomraade, da de Reformer, som ere knyt­ tede til den kommunale Socialisme,

ikke kunne fremstilles som en Gen­ nemførelse af selve den socialistiske Stat, men udgøre Led i en Virk­ somhed, som Socialister kunne og bør deltage i, for at forbedre og lette,den socialistiske Stats Komme; samt da Kommunalbestyrelserne kunne blive fortræffelige Værksteder for stedlig økonomisk-politisk Virk­ somhed og samtidig mægtige poli­ tiske Fæstninger, hvori de stedlige socialistiske Flertal kunne samle sig til Angreb mod Mellemklasse- flertallet i Centralstaten, indtil for­ nøden Styrke opnaas; saa erklærer Kongressen: At det er Pligt for enhver So­ cialist, uden at miskende de mere omfattende politiske Opgavers Vig­ tighed, at klargøre den kommu­ nale Virksomheds Værd for alle, at erkende i alle kommunale Reformer den Betydning, de have som Spirer til den socialistiske Statsordning, og arbejde hen -til at bringe ind under Kommunernes Ledelse alle saadanne Virksomheder som Drif­ ten af de offentlige Transportmidler,

Skolerne, Bagerier, Lægehjælp, Ho­ spitaler, Vandforsyning; Bade- og Vaskeanstalter, Befolkningens For- , syning med Føde og Klæder, Op­ førsel af Boliger for Folket, Le­ vering af Drivkraft, Udførelse af offentlige Arbejder, Politistyrken o. s. v. samt sørge for, at alle disse Qffentlige Virksomheder ledes som Mønsterbedrifter, baade med Kom­ munernes og med Borgernes Inter­ esser som Udgangspunkt.« Denne Resolutions Indhold er be­ tegnende nok. At de forskellige socialdemokratiske eller Arbejder-Or­ ganisationer i England følge denne Forskrift ved kommunale Valg og gøre det til en Pligt for deres Kan­ didater at handle derefter, vil ikke undre nogen; men det er godt, her i Landet som i England, at stille sig klart for Øje, hvem det er, der bærer den kommunale Næringsdriftstendens frem, og hvad den er. Det har ikke hidtil staaet klart for alle og enhver, hverken i England eller hos os. I én Artikel giver Forfatteren en Opregning af alle de utrolige, fra

35

Kommunernes egentlige Virksomheds­ sfære fjerntliggende Foretagender, hvormed engelske Kommuner beskæf­ tige sig. Desværre hindrer Plads­ hensyn os i at gaa nærmere ind paa denne interessante Liste; vi notere kun som betegnende!, at en Del Byer drive saa rent industrielle Bedrifter som Savværker, og at det for Alvor har været paa Tale i forskellige en­ gelske Stæder at oprette kommunale Trykkerier, Bogbinderier og Skrædde­ rier, ja, at lade Kommunen ekspro­ priere alle Bagerier og overtage hele Befolkningens Forsyning med Brød I De meget omtalte »Fordele«, som Kommunerne skulle nyde af deres for­ skellige Foretagender, eksistere, som Forfatteren viser, i mange Tilfælde kun paa Papiret, idet der i de fra forskellige Kommuner fremkomne Regnskaber ikke opføres *de fornødne Afskrivninger for Værdiforringelse, Henlæggelse til Reservefond o. lign., medens Aktiverne bogføres til for høj Værdi. Saaledes opgaves i Sheffield de kommunale Sporvejes Nettoudbytte for det med Udgangen af Marts Maa-

3 *

‘

ned afsluttede Regnskabsaar til 576,000 Kroner; men dette BeløJb var simpelt­ hen Forskellen mellem Indtægt og Udgift, uden noget som helst Fradrag, og alene denne Værdiforringelse, der burde været afskrevet for Aaret, ud­ gjorde efter et af Byrådsmedlemmer­ nes Mening 630,000 Kr. Hertil kom­ mer, at Udgifter, der henhøre under én kommunal Regnskabspost, ikke sjælden bogføres under en helt anden Post; saaledes opføres Udgifter til Ud­ videlsen af Gader i Bporvejsanlægs Interesse meget ofte paa Brolægnings­ væsenets eller de kommunale Forbed­ ringers Konto, uagtet de, hvis et privat Selskab skulde have anlagt Sporvejene, utvivlsomt vilde være bievne paalagte dette. , Paa den Maade ere de Fordele, Kommunerne mene at have af »pro­ duktive« Anlæg, ofte illusoriske; en officiel Opgørelse viser da ogsaa, at 60 engelske Byer, der have anvendt en Kapital af 108 Mili. Kr. paa elek­ triske Lysanlæg, i Aaret 1901 havde et samlet Tab paa Driften af disse Anlæg af 1,656,000 Kr., uagtet der

ikke var afskrevet 3 Procent af An­ lægssummen som Værdiforringelse. Kommunernes samlede Gæld opgiver Forfatteren, ligesom R. N. Porter, til 5400 Miil. Kroner, og hvad Gældsbyr­ dens Størrelse angaar, oplyser han, at Staden Huddersfield hår laant 563 Kro­ ner for hver 100 Kr. af Stadens skatte­ pligtige Ejendomsværdi, Manchester 534 Kr. for hver 100 Kr., Bradford 348 Kr. osv. osv.; medens de skatteplig­ tige Ejendommes Værdi i England er steget med knap 30 Procent i de sidste 25 Aar, er Kommunernes Gæld bleven tredoblet. Som et slaaende Eksempel paa, hvor uheldigt Kommunaldrift stiller - sig i Forhold til Privatdrift, anfører Forfatteren to Sæt Sporvejslinier i London; det nordlige Sæt er jjortfor- pagtet til et Selskab, det sydlige dri­ ves af Kommunen selv. *Anlægssum­ merne ere i begge Tillælde næsten lige store (omkring 16 Mili. Kr.), men af de i Privatdrift værende Linier har Kommunen en Indtægt af 720,000 Kr., af de kommunaldrevne Linier derimod kun 252,000 Kr.

Aarsagerne til dette Misforhold er det ikke vanskeligt at paavise. Enhver privat Forretning, hvad enten det er et Aktieselskab eller en Enkeltmands­ bedrift, lader sine Forretninger styre af de dygtigst mulige, i vedkommende Forretningsgren oplærte Mænd, og disse Mænd skænke Arbejdet hele deres Tid. Men man kan vælges ind i et Byraad uden at besidde ringeste Kendskab til de Virksomheders Le­ delse, som moderne Byraad have sat i Gang. Selv om der nogenlunde raa- des Bod paa Byraadsmedlemmernes Mangel paa praktiske Kundskaber, ved at de (paa Byens Bekdstning) sendes ud til andre Byer for at sætte sig ind i de paagældende Arbejder, bliver dette dog kun en tarvelig Er­ statning for en virkelig Uddannelse. Dertil kommer, at disse Mænd kun kunne beskæftige sig med Byens An­ liggender i deres Fritid, idet de skulle passe deres egen Gerning for at leve, — og at de muligvis gaa ud af Raa- det, naar de omsider ere komne rigtig ind i Sagerne, for at give Plads for nye

Medlemmer, som atter skulle »opdra­ ges« fra Grunden af. Disse Vanskeligheder forøges yder­ ligere ved, at den højere Borgerklasse, som er udrustet med teoretiske og praktiske Kundskaber, og som gen­ nem Ledelse af egne, betydelige Be­ drifter har erhvervet sig en Erfaring ogpraktisk Dygtighed, som Kommunen i høj Grad kunde have haft behov, mere og mere holder sig tilbage fra kommunal Virksomhed. Den erstattes af Arbejderkandidater, og Arbejdere kunne selvfølgelig være lige saa hæder­ lige Byraadsmedlemmer som Mænd i andre Stillinger; men Mænd, »som maaske aldrig have tjent 28 Kr. om Ugen«, have haft liden Lejlighed til at erhverve sig de tekniske eller kom­ mercielle Kundskaber, som fordres i en moderne Kommunalbestyrelse. Er det Fagforeningssekretærer, der vælges, som hyppigt sker, vil deres Selvstæn­ dighed vel oven i Købet være af mere end tvivlsom Natur. Korrespon­ denten nævner fra forskellige engelske Byer Eksempler paa, hvilke ejendom­ melige Personer, der af og til sættes

40

'

;

ind i Byraad — Folk, hvis eneste Ad­ komst synes at være den, at de have vist sig ubrugelige i deres private Gerning. Følgen af den Nedgang i de valgte Byraadsmedlemmers Dygtighed, som saaledes ‘gør sig gældende, er, siger han, at der vokser et kommunalt Bureaukrati frem, som mere og mere bemægtiger sig Kommunernes Ledelse. Det tiltaler ikke Korrespondenten som Englænder, og han har vel ogsaa Ret i, at lønnede Embeds- og Bestillings- mænd- ikke vil styre Kommunen ud fra Skatteydernes Synspunkt. Det ømmeste Punkt i alt, hvad der vedrører den kommunale Social­ isme, er Kommunernes Forsøg paa at optræde direkte somArbejdsgivere. Ogsaa paa dette Omraade har Forfatteren i »Times« en Del at berette fra engelske Byer. Det er Londons Countg Council (»Grevskabsraad«, Overledelsen for den samlede engelske Hovedstad), som her er gaaet i Spidsen. Dette

Raad er i det hele taget ret radikalt. Allerede i 1889 vedtog det, at enhver, som vilde overtage Leverancer til Raadet, skulde udstede en Erklæring om, at han betalte saadanne Arbejds­ lønninger og overholdt saadan Ar­ bejdstid, som »almindelig anses for rimelige i hans Fag«; men 1892, da Arbejderpartiets Magt i Raadet var forøget, skærpedes Bestemmelsen der­ hen, at enhver Entreprenør skulde betale de Lønninger og overholde de Arbejdstider, som Fagforeningerne fast­ satte eller anerkendte. Ja, Entrepre­ nøren skulde være pligtig til at fore-. vise sine Lønningsbøger for hvilket som helst Medlem af Raadet »eller de Personer, som et Medlem maatte be­ myndige til at repræsentere sig«, og endog tillade disse at tage Kopier eller gøre Uddrag af Bøgerne! Selvfølgelig ydede Londons Grev- slcabsraad -r- og de talrige Kommuner, der efterlignede dets Bestemmelser — ' herigennem Fagforeningerne en højst betydningsfuld Støtte; mange Arbejdsgivere, der ellers havde undladt at vise Fagforeningerne noget Hensyn,

42 saa sig nu tvungne til at indlade sig med dem for at faa Adgang til at blive Leverandører til Kommunerne. Men et andet Resultat af Raadets Politik var, at alle bedre Firmaer afholdt sig fra at gøre Tilbud paa Leverancer til det; disse maatte overlades Firmaer af ringere Kvalitet, og- de maatte sætjte Priserne op for at kunne opfylde de skarpe Be­ tingelser med dertil knyttet Mulkt- system. Dette fremkaldte i social­ demokratiske Kredse et Raab paa, at Firmaerne »boykottede« Londons Grevskabsraad, og i November 1892 besluttede dette saa at oprette et »Arbejdsdepartement«, som uden En­ treprenørers Mellemkomst direkte skulde udføre de af Raadet besluttede Anlæg ved egne, af Raadet antagne og lønnede Arbejdere. Saaledes kom Londons Grevskabs­ raad ind paa et System, der har ført til en Række uheldige Resultater, ja Skandaler. I April 1895 saa selve Lederen af »Arbejdsdepartementet« sig nødt til (i en Beretning om et Anlæg,

der havde medført et Tab af 48,600 Kr.) at udtale følgende klare Ord: »Dersom Systemet var ud­ trykkelig beregnet paa at ■bringe det Arbejde, vi udføre, til at koste saa meget som muligt, kunde intet have svaret bedre til dette Formaal.« Han sagde endvidere, at der hos de faglærte Arbejdere, Departementet benyttede, havde gjort sig en Tendens , gældende til at bestille mindre i Kom­ munens Tjeneste end i Privatmænds Arbejde, og at man kun ved gentagne Afskedigelser havde formaaet at svække denne Tendens. Endelig oplyste han, at de Besøg, forskellige Medlemmer af Grevskabsraadet aflagde paa Ar­ bejdspladserne, virkede meget uheldigt: Arbejderne gemte paa deres berettigede eller uberettigede Klager, indtil disse Herrer Raader kom, og fyldte dem derpaa med de mest overdrevne Be­ retninger. Flere Formænd havde klaget over, at disse Besøg i høj Grad svæk­ kede deres Indflydelse paa Arbejderne. Den Demoralisation, som saaledes tid­ lig meldte sig, slog senere ud i livlige Skandaler, og Systemet fik det peku

niære Resultat, at de ved »Arbejds­ departementet« udførte Arbejder fra 1893 til 1902 kom til at koste Byen 1,422,000 Kr. mere, end de efter Over­ slagssummerne skulde. Men det er ikke blot finansielle Farer, der følger af Kommunernes Optræden som direkte Arbejdsgivere; \den Hær af kommunale Arbejdere, som skabes, vil gøre sig gældende gennem sin Valgret. Der er allerede i en Række engelske Byer optraadt stærke Fag­ foreninger af Kommunearbejdere, der opstille deres Fordringer med Hensyn til Løn og Arbejdstid. »Der er 30,000 kommunaleBestillingsmænd i London; hvilken Hær!« hedder det i et Opraab fra en saadan Forening, og der peges paa, at det er ved Valgene, Arbejderne skulle skaffe deres Program gennem­ ført. Selvfølgelig støttes saadanne Be­ stræbelser ogsaa af al Magt af Social­ demokraterne, der i Kommunens Op­ træden som ,direkte Arbejdsgiver se deres eget Program gennemført. »Oprettelse af Arbejdsdeparte­ menter og den direkte Anvendelse af Arbejdere ere Udslag af den kom

munale Udvikling, sojn aarlig for­ vandler Hundreder af Arbejdere til Statstjenere. Ved disse og lignende Midler, anvendte i større og større Omfang, vil Arbejdernes Frigørelse fra Privatdriftens Monopol langsomt, men sikkert, opnaas.« Saaledes hedder det i et social­ demokratisk Flyveblad til de britiske Arbejdere. # Intet Steds har den kommunale Socialisme faaet større Lejlighed til at vise, hvad den duer til, end i West Ham — en af Londons Kommuner h —og intet Steds har den gjort større Fiasko. West Ham er et Distrikt, hvis Befolkning i 30 Aar er tiltaget fra 50,000 til 275,000 Mennesker. En Del af de store londonske Dokker, store Jernbaneværksteder, Skibsbygge­ rier og kemiske Fabrikker ligger i dette Distrikt Befolkningen er væsent­ lig Arbejdere, men Skatterne udredes for største Delen af de forskellige in­ dustrielle Anlæg og en Del velhavende Beboere, som findes i et enkelt Strøg af Distriktet. Dets Styrelse har været

46 en saadan, at West Ham nu har en Gæld paa 25,200,000 Kr. og overordent­ lig høje Skatter. Det socialistiske Regimente i West Ham begyndte i 1892, og det første, de nye Magthavere foretog sig, var at oprette et »Arbejdsdepartement«, som under Ledelse af en Forretnings­ fører skulde udføre, ved egneArbejdere, alle de Anlæg, som Byraadet beslut­ tede. Departementets Virksomhed blev en gennemført Parodi; alt gik, som det bedst kunde. Eksempelvis nævnes, at et vist Arbejde ved Raad- huset, som Forretningsføreren selv be­ regnede til 17,000 Kr., kom til at koste 36,000 Kr. Efter to Aars Virk­ somhed blev det gjort op, at det af Departementet udførte Arbejde havde kostet 900,000 Kr. mere, end det vilde have beløbet til, hvis man, som hidtil havde ladet det udføre af Entrepre­ nører. Saa blev »Arbejdsdepartemen­ tet«s Virksomhed standset for en Tid. Imidlertid steg Socialdemokratiets Magtji West Ham, og da de i 1898 naaede det absolute Flertal i Byraadet, bragte de dette under et gennemført \

Klikeregimente. Alle Sager afgjordes forud for Byraadsmøderne paa sociali­ stiske Partimøder, idet Partiets Med­ lemmer forpligtedes til uvægerlig at følge Partimødets Flertal; for fuldstæn­ dig at sikre sig dette lod man hvert enkelt Medlem underskrive en Erklæ­ ring om, at han nedlagde sit Mandat, og denne Erklæring overgaves i Parti­ ledelsens Varetægt, for at denne kunde fremlægge det for Raadet, naar som helst vedkommende^ Medlem søgte at bryde Partitugten. En af de første Handlinger, som det nye Flertal fore­ tog sig, var at genoprette »Arbejds­ departementet«, og det blev straks overdraget dette at bygge et stort Epi­ demihospitalet til 1,800,000 Kr. End­ videre indførtes der en 8 Timers Ar­ bejdsdag for alle Kommunens Arbej­ dere uden Undtagelse, og disses Løn sattes op til 20 pCt. ovef Fagforenin­ gernes Tarif. Derpaa tog man fat paa at opføreArbejderboliger, flot udstyrede med elektrisk Lys,’ paa Kommunens Regning o. s. v. Skildringerne af det socialistiske Regimente i West Ham — med dets

48

; , ,

. . '

.

larmende Byraadsmøder, hvori Skarer af Arbejdere, Kommunens Arbejdere, fra Tilhørerpladsen spillede en vigtig Rolle som den bag Førerne staaende Hær, der lagde sit Tryk paa Forhand­ lingerne — lyde som en Fabel. Vi have desværre ikke Plads til at gen­ give de mærkelige Fortællinger om, hvorledes der »arbejdedes« under dette Regimente. »Det saa ud«, siger en af Byraadets egne Medlemmer, »som om Folkene af Princip vare imod at be­ stille noget mellem Maaltiderne«. Vi maa nøjes med at anføre, at Kom­ munens Udgifter, som før steg med gennemsnitlig 234,000 Kr. om Aaret, nu gik i Vejret med 540,000 Kr. aarlig. Dette brød de styrende sig aldeles ikke om; thi det var »Kapitalisterne«, der kom til at betale Skatterne, sagde de, ikke »Folket«. Men de tog fejl. Den uhyre Stig­ ning af Skatterne, der særlig faldt paa de faste Ejendomme, bragte Huslejen til at stige, ogsaa for Arbejderne; Fa­ brikkerne begyndte at indskrænke Ar­ bejdernes Antal og erstatte dem med arbejdsbesparende Maskiner, ja, en Del

Fabrikker flyttede fra Kommunen, heri til billigere Opholdssteder. Skatternes Højde kan ikke uden videre sammen­ lignes med vor, idet Systemet er et andet; men om Stigningen giver føl­ gende Oplysninger tilstrækkeligt Be­ greb: I 1890 svaredes der 13 pCt. af den (efter visse Fradrag beregnede) skattepligtige Ejendomsværdi, i 1900 steg Skatten til 20 pCt., i 1901 til 53 pCt.! Og endda vedtog det social­ demokratiske Flertal sidstnævnte Aar at anvende ikke mindre end 46,729,322 Kr. til nye offentlige Arbejder, der­ under 30,150,000 Kr.'til 3000 Arbejder­ boliger! Saa var omsider Befolkningens Taalmodighed til Ende. Alle ikke-9 socialdemokratiske Elementer, der­ iblandt mange Arbejdere, slpg sig sam­ men i en Kommunalforening (Munici- pal Alliance) og denne tdg fat paa en energisk Valgagitation. »Arbejderpar­ tiet« raadede da over 30 af 48 Pladser i Byraadet; en Del* af disse erobredes allerede i 1900, men ved Valgene i November 1901 lykkedes det fuldstæn­ dig at slaa Socialdemokratiet. Det 4

beholdt nu kun 14 af de 48 Pladser, og et Systemskifte kunde tage sin Be­ gyndelse. , Dette tog straks fat, afskafifede \] Første-Maj-Dagen som Helligdag for Kommunens Arbejdere, standsede de kommunale Koncerter, der gratis af­ holdtes i forskellige Koncertlokaler, og meddelte Kommunens Arbejdere, at der herefter kun vilde blive betalt dem den Løn, som de kunde fortjene. Men West Ham kan først gennem en Aarrække frigøre sig for det Tryk, s.om det socialdemokratiske Regimente har lagt paa, Kommunen; den er saa- ledes bunden til at anvende 12l/i Mili. Kr. til Overtagelse af Sporvejene og #til en Række andre store Udgifter, som ere bevilgede i det tidligere Flertals Tidr Det antages derfor, at Skatterne | ville stige yderligere — indtil 60 pCt. af den skattepligtige Ejendomsværdi — inden man kan begynde at bringe dem ned. Og i denne finansielle Si- tuation har det kommunale »Arbejds- . departement« med de af Kommunen direkte beskæftigede Arbejdere sin væsentlige Del; i det« Aar, der afsluL

j

51 '.

.

•

,

■

'

tedes / med 31. Marts 1901, udgjorde den Løn, der udbetaltes til dette De­ partements Arbejdere, 1,984,698 Kr., foruden Lønnen til Kommunens Em­ beds- og Bestillingsmænd I Disse Artikler i »Times« have vakt Opsigt i vide Kredse; de ere bievne gen­ givne rundt om i forskellige evropæiske Lande, og i England selv have de fremkaldt en Diskussion, som stadig fortsættes med stort Liv. Kommunal­ socialismens Forsvarere have med Sjkarphed hævdet deres Anskuelser, men det er uden for al Tvivl, at-deres Modstandere have Overtaget, saaledes at den offentlige Mening i England mere og mere vender sig imod Kom­ munalbestyrelsernes Tendens i Ret­ ning af at drive »produktive« Fore­ tagender. / / Hvad der fra Modstandernes Side særlig fremhæves, er den umaadelige Gæld, som Kommunalsocialismen har paadraget Kommunerne. Disses sam­ lede Gæld i England med. Wales be­ løber sig nu, til 5400 Millioner Kr. 4 *

eller paa dét nærmeste 180 Kr. pr. Indbygger. Af denne kolpssale Gæld er omtrent Halvdelen rejst for at sætte »produktive Foretagender« i Gang, og denne Del af Gælden vokser med ri­ vende Hast. Medens den kommunale Gæld i sin Helhed fordobles i Løbet af 20 Aar, fordobles den Gæld, der hidrører fra Kommunernes industrielle Anlæg, i 2 Aar! Paa et i Januar Maaned afholdt Møde i »Society of Arts« oplyste Dixon H. Davies, at i de tyve Aar 1881—1900 var for Sheffields Ved­ kommende Gælden vokset ikke mindre end 500 pCt. stærkere end Folketallet og .Skatterne 115 pCt. stærkere end Folketallet, og lignende Forhold herske i andre store Byer. Særlig henledte han Opmærksomheden paa det be- ' tænkelige Faktum, at Ansvarsfølelsen blev mindre og mindre hos Kommu­ nernes ledende Mænd og maatte blive det, fordi Flertallet' af de kommunale Vælgere selv kun i meget ringe Grad fikVægten af de kommunalsocialistiské Udgifter at føle." En Undersøgelse af Sheffields og Manchesters Skattelister

v:yv-:';;- 1

■' 53

viste, at Arbejderklassen, der udgjorde Vælgernes Flertal, kun udredede en ringe Brøkdel af Skatterne, medens de højstbeskattede industrielle Bedrif­ ter, Jernvejsselskaber o. lign., vare * uden Indflydelse paa Ledelsen eller endogsaa uden Stemmeret; og Misfor­ holdet blev Aar for Aar mere skrigende. Dette er udemokratisk, siger han, thi efter demokratiske Principper bør Be­ skatning og Indflydelse paa Pengenes Anvendelse følges ad. Nu er det i Virkeligheden de Folk, der som Ar­ bejdere og Funktionærer have Fordel af de kommunale Driftsanlæg, som drive Anlæget af dem kun — til Skade for den private Næringsdrift. Og Gælden, sagde Foredragsholde­ ren, maa uundgaaelig vokse og vokse. Selv om Kommunerne ikke indlade sig paa flere kommunalsocialistiske Foretagender, end de allerede have overtaget, maa de forøge deres Gæld for disse Foretagenders Skyld; de have kun Valget imellem at gøre dette eller lade Foretagenderne sygne hen af Man­ gel paa Kapital. De Henlæggelser til Amortisationsfonds, som nu foretages,

ville vise sig ganske illusoriske som Betryggelsesmiddel for Foretagenderne. Det er derfor ganske nødvendigt, at der af Regeringen nedsættes en kgl. Kommission, som gennem grundig Undersøgelse kan klarlægge for Be­ folkningen, hvor Kommunalsocialis­ men styrer hen. . , , , Denne Fordring — Nedsættelsen af en kgl. Kommission — er ved at vokse sig frem til et alleVegne fra frem­ sat Krav i England/ Det er allerede ble­ vet nævnt i Parlamentet, og Premier­ minister Balfour har lovet at tage det under Overvejelse. Ved Siden heraf kræves der ved Regeringens og Par­ lamentets Hjælp en kyndig, officiel Revision af Kommunernes Pengevæ­ sen, og der hæver sig Røster, som fordre, at den kommunale Valgret bør fratages Kommunernes Arbejdere og Funktionærer, for at disse ikke skulle kunne paavirke Kommuneval­ gene i deres egoistiske Interesse. En tilsvarende Foranstaltning er allerede bleven gennemført i den for sin yder- liggaaende sociale Lovgivning bekendte avstralske Koloni Viktoria, hvor Arbej-

derpartiet drev sin egennyttige Valg­ politik saa vidt, at Befolkningens Taal- modighed omsider brast. Ikke ringe Opmærksomhed har det vakt, at — foruden en Mængde andre fremragende Mænd—Englands højeste Dommer, Lord-Overdommer Alversione, har ledet de Møder til Drøftelse af Kommunalsocialismen, som ere holdte i »Society of Arts«, og ved disse Mø­ der selv har udtalt sig med Styrke for Nedsættelsen af en kgl. Kommis­ sion. Tillige gjorde Lord-Overdom­ meren — der tidligere i en lang Aar- rælcke har siddet i Parlamentet — opmærksom paa den uheldige Ind­ flydelse, som Kommunalbestyrelserne, og særlig de bestaaende Foreninger af Kommunalbestyrelser (lig Købstad­ foreningen og Sogneraadsforeningerne hos os), udøve paa Parlamentsmed­ lemmerne. Naar Parlamentet har be­ vilget en Række Byer Bemyndigelse til at indlade sig paa Driften af in­ dustrielle Anlæg, er • det sket under Tryk af saadanne Foreningers Ind­ flydelse, ikke fordi Parlamentsmed­ lemmerne selv have følt sig overbe-

viste om det heldige for Kommunerne i at indlade sig paa sligt. Endelig paaviste han særlig, hvor uheldigt det var, om Kommunerne optraadte som Bygherrer (særlig til Opførelse af Arbejderboliger); de tilintetgjorde herved de solide og hæderlige Byg­ mestres Næring, thi disse kunde ikke konkurrere med Kommunerne. Det var af højeste Vigtighed for Kommu­ nernes Beboere at faa alle d.e herhen hørende Forhold belyste gennejm en grundig Undersøgelse, dette burde ske . ved en kgl. Kommission, sammensat .saaledes, "at den var uafhængig af Parlamentet og bestod af Folk, der havde Forstaaelse af, hvad den pri­ vate Næringsdrift har udrettet og kan udrette. (Stærkt Bifald.) En anden Mand af fremragende Betydning, der har stillet sig paa Times-Artiklernes Standpunkt, er den bekendte franske Statsøkonom og fhv. Minister Yves Guyot Ogsaa han pe­ ger særlig paa den kolossale Forøgelse af de britiske Kommuners Gæld, som allerede har gjort Pengemarkedet ret forsigtigt og mistænksomt overfor dens

Kommuner. Han fremhæver derhos det Nederlag for Socialismen, som lig­ ger i de engelske Kommuners gen- nemgaaende lidet gunstige Resultater. »Det er utvivlsomt lettere«, siger han, »at administrere et kommunalt Mo­ nopol end et Statsmonopol. Hvis det første da kun har materielle og mo­ ralske Skuffelser at fremvise som Re­ sultat, saa burde dqt fabiske Selskab (den bekendte Forening af videnska­ belige Socialister) være det første til at erkende, at Erfaringen har knust dets Forhaabninger. Er Kommunal­ socialismen mislykket, saa er Stats­ socialismen dermed dødsdømt.«

Konklusion, Gennemførelsen i større Omfang af Kommunens Overtagelse a f sit eget Ar­ bejde med Udeh]kkelse a f Mestrene vil da 1) fordyre Arbejdet til Skade for Kom­ munens Skatteydere, 2) nødvendiggøre Oprettelsen a f ' en stor Del nye Embeder under Kom­ munen, 3) paa ubillig Vis skade en Mængde a f Kommunens Beboere, der paa lovlig Maade have erhvervet sig Ret til at drive deres Næring, og A) skade Lærlingeuddannelsen og der­ med Fagenes fremtidige Udvikling. Og allerværst bliver Forholdet selv­ følgelig, naar disse Eksperimenter skulle foretages i Landets største By, hvis økonomiske Status jo desuden ikke er en saadan, at den kan taale altfor mange Stød. Der maa derfor