HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5
Anmeldelser
opnår ofte en uklar fortælling, som dog gerne kan være fornøjelig at dykke ned i. Denne lille bog om Valby griber sagen anderledes stramt an. Man har valgt et emne: Valby jor ders historie, og det belyses grundigt på baggrund af det eksisterende kildemateriale. Vi læser om agerbrugets driftsform som 2-vangsbrug med rughaver, om matrikelarbejdet i 1682 og udskiftningen 17 81 - 8 3 , og vi får i et bilag meddelt de enkelte Valbygårdes ejer historier. Bilagene omfatter også en konkordans for gård- og matrikelnumre 1 6 8 2 - 1 8 1 5 , 2 bilag, der betragter stednavne som historisk materiale, noter og henvisninger, forteg nelser over kilder og litteratur - samt en ordforklaring på landbrugstekniske fagudtryk. Industriens indtog får 2 Vs side i det sidste kapitel som en leksikalsk finale på en fremstil ling, som lægger ud med 1 Vs side om Valbys undergrund - et kapitel, der ikke har nogen betydning for den senere fortælling. Således er bogen en mærkelig blanding mellem per fektion og absurditet. Bogens titel lover nemlig mere end den holder. Forholdet til hovedstaden beskrives slet ikke systematisk men berøres kun tilfældigt. Under læsningen savner man ofte efterret ninger om »de andre« i landsbysamfundet: Håndværkere, krofolk, husmænd og dag lejere. Havde forfatterne bare suppleret ejerhistorierne med oplysninger fra en eller flere folketællinger. I 1834 var der 89 jordløse huse i Valby overfor 19 gårde og 4 selvstændige huse med jord. Et fyldigt citat fra en topografisk beskrivelse af S. Sterm fra 1834 bruges for at fortælle, hvad der skal siges om den ting. Bogens fotografier antyder ofte mulige svar på alle de ubesvarede spørgsmål: Se bare de badende børn ved Kochs teglværk side 2 8 . Kochs teglværk ligger i Frederiksberg, lige nord for Valby, så spørgsmålet har ikke trængt sig på, men hvor mange af de jordløse har mon arbejdet dér? I øvrigt er bogen overillustreret: Som regel bruges billederne slet ikke i teksten, ligesom der er for mange uoplyste kort. De fine diagrammer savner en egentlig figurtekst, og de er svære at slutte noget af, når de blot publiceres uden sammenligningsmateriale. Illustrationerne snyder læseren ved et første gennemsyn, bogen lever ikke op til de forventninger billederne ska ber. Men i litteraturlisten kan man dog finde hvad der ellers er skrevet om Valby. Steen Ove Christensen John Poulsen, Jens Ole Christensen, Peer Thomassen og Nils Kr. Zeeberg: Københavns S- bane 1934-1984. Forlaget Banebøger 1984. 112 s. S-togene har præget den københavnske lokaltrafik siden midten af trediverne og har i langt højere grad end privatbilerne været bestemmende for, hvordan København bredte sig ud over kommunegrænserne. Det kan derfor undre, der er skrevet så lidt om den københavnske S-bane, men det er der sandelig rådet bod på med denne bog, udgivet på privat basis, idet hverken DSB eller HT udsendte jubilæumsskrifter i anledning af 5 0 -året for indvielsen af den første S-togsstrækning den 3 . april 1 9 3 4 . I betragtning af det omfattende emne (S-banen har nu en længde på 145 km) er det kun en lille bog på godt 100 sider, format 17 x 25 cm, hvoraf en stor del optages af bille der, men hvad er det dog ikke lykkedes forfatterkollektivet at få plads til! Vi får faktisk hele den københavnske jernbanelokaltrafiks historie tilbage til 1 8 4 7 , da den første jern bane blev anlagt i Københavns-området, men hovedparten af bogen handler naturligvis 200
Made with FlippingBook