HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Barbara Zalewski

vet mod at love at opføre sig ordentligt, men havde straks om morge­ nen truet hende på livet.44 En del af disse gengangere kan have været alkoholmisbrugere. Drikfældighed var en af 1 7 0 0 -tallets plager, et onde, skriver Riegels, der havde bedåret alle stænder. Det må tages med, når talen er om sindslidende. Ligesom man ikke gjorde noget skel mellem sindssyge og åndssvage, gjorde man sig heller ikke klart, om afsindig opførsel var psykogen eller forårsaget af alkohol. Skønt medicus konstaterede, at den omtalte karl fra Lyngby var fuld, holdt bønderne stædigt på, at han var fra forstanden og i korrespondancen omtales en student, der havde mistet en del af sin forstand og »betoges end mere for den ved drukkenskab«. Heller ikke inspektøren redegjorde altid nøjagtigt for dette forhold; der forekommer ganske vist en del indskrevne for drik­ fældighed, men ved at gå til protokollen fra kirkebogen kan man se, at flere, der døde under betegnelsen drikfældig, faktisk var indlagt under betegnelser for sindslidelse. Riegels nævner det som en stor ulempe, at hospitalets indretning gjorde det nødvendigt for vanvittige, halvgale og drukkenbolte at være sammen, selvom drukkenskab »kan regnes blandt Galskaberne«. Ifølge spisereglementet var brændevin noget af det, lemmerne havde adgang til at købe i dagens løb. Det var dog be­ grænset til, at hvert lem kunne købe for 1 sk. daglig og da prisen var 20 sk. for en pot, kunne det med almissens størrelse næppe blive til mere end enhver kunne bære; hvis lemmerne viste sig beskænkede, skulle spisemesteren stå til ansvar og betale en mulkt. Hospitalet må på et tidspunkt have besluttet sig for at gribe om nælden, for i en ny spisemesterkontrakt 1 7 9 4 hedder det, at han ikke må sælge eller på anden måde lade nogen få likør, rom eller brændevin, undtagen når lægen havde ordineret det som medicin. Når nogle lemmer havde lig­ get i hospitalet i årevis og alligevel fik betegnelsen drikfældige ved deres død, må de altså have haft andre kanaler til at skaffe sig den styrkende og varmende brændevin. De fleste af dem, der blev registreret i »Protokol over indskrevne og udgående lemmer 1 7 7 2 - 8 9 « blev meget hurtigt udskrevet igen, nogle efter få dage, andre efter 2 - 3 måneder.45 Derimod var de undvegne forbløffende få. Undvigelser forekom ikke engang hvert år blandt dem, der var i hospitalet i længere tid; det ser ud til, at de, der var nogenlunde rolige, gik frit omkring, i hvert fald i gårdene, hvorfra der 46