HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1984 h5

Mine suure 26 Aars Ægteskab dens indtægter i de år, der er gået siden dødsfaldet, af hvilke Hans Larsen skal have halvdelen. Enken afleverer et regnskab, der udviser et underskud på 6 6 2 rd., og kræver at halvdelen heraf skal betales af Hans Larsen, der derimod fremsætter et krav om udbetaling af 2 0 0 rd. Det ender langt om længe med et kompromis, så han får 1 0 0 rd. Mindre vanskelighed volder delingen af jorderne, som foretages af en landinspektør ud fra det sædvanlige synspunkt, at alle fra lands­ byen skal kunne gå direkte ud på deres marker: Ved endnu et lag­ kagesnit fik enken den nordligste del, Hans Larsen den sydligste del. Endelig kunne sagen så afsluttes 5 . juli 1 8 0 0 . Hvad der derefter skete? Om Hans Larsen kan oplyses, at han var blevet forlovet med Jens Christensens datter Maren Jensdatter, hvis moder var hans kusine, og at det var tanken at bygge en gård til ham ved siden af svigerfaderens i landsbyens nordvestligste hjørne. Men det fremgår af matrikelkortet fra 1 8 0 9 , at der ikke var bygget nogen gård der, og at Hans Larsens jorder nu tilhørte sognefoged Christian Ras­ mussen, der i forvejen ejede jorderne syd derfor. Hans gård blev der­ med til »Storgården«, der senere, efter udflytning, blev til »Krans­ agergård«. Om Hans Larsen oplyser kirkebogen for Brønshøj sogn, at han blev gift med sin Maren 2 1 . september 1 7 9 8 , men derefter synes parret at have forladt sognet. Også Niels Iversen blev gift med sin Maren, det skete 6. februar 1 8 0 1 , og 1 6 . marts samme år tinglystes skøde på Birthe Peitersdatters gård, som hun derved overlod ham for »Kiøbesummen 1 0 0 Rd. - i Betragtning af at han som ommeldt ægter min Søsterdatter«. Niels Iversen udvidede i 1 8 0 7 sin halve gårds jorder ved at købe en mark i Islev og halvparten i den skov i Kolle-kolle, der nu hedder Bøndernes Hegn. Men allerede året efter døde han, og inden et år var gået giftede hans enke Maren Johansdatter sig med en anden gårdmand i Husum Jørgen Nielsen, med hvem hun fik tre børn. Han var da 2 2 år, hun 3 4 . De solgte Niels Iversens halve gård til en Lundtofte-gårdmand, men beholdt selv skoven.8 Ved folketællingen 1 8 0 1 havde Birthe Peitersdatter forladt gården; hvor hun tog ophold kan ikke oplyses. Men hun må have haft gode kår, for den ret til underhold, som hun havde forbeholdt sig ved salget af gården til Niels Iversen, frafaldt hun, da Jørgen Nielsen solgte går­ den i 1 8 0 9 . 67

Made with