KøbenhavnsMurerlaug_1948-1973

ÂH, D ISSE M I N D E R snes stykker i alt, var nede på havnen for at tage afsked med os. D e råbte hurra og lykke på rejsen, og det var i det hele taget meget høj­ tideligt. Så gled vi ved 9-tiden om aftenen langsomt ud af havnen. V i havde forsynet os med øller til overfarten, men vi havde glemt at regne med, at det havde blæst i nogle dage, og aldrig så snart var vi kommet uden for havneindløbet, før det begyndte at gynge. Og hvor det gynge­ de! D e tre fuldbefarne søfolk fra det forliste skib blev lige så søsyge som vi andre. Jeg lagde mig ude i forstavnen og viklede tovværk om arme og ben og lod stå til. Søerne slog ustandselig ind over mig, og en gang imellem kom den sorte styrmand og så til mig, om jeg levede end­ nu. D e kunne have taget mig og smidt mig udenbords, uden at jeg ville have reageret imod det. D et var en hård tur, og selv om der ikke er så langt fra Set. Thomas til Puerto R ico, nåede vi først i land kl. 6 næste morgen, syge og forkomne alle mand. Men det hjalp på humøret, da skipper skænkede hver af os et ordentligt glas rom. — H v o r d a n g ik d e t så m e d a t k om m e i land uden pa p irer? - D et gik da fint. Der var overhovedet ingen, der spurgte om noget, så vi kunne gå frit i land. V i lejede en bil på stedet for at komme videre til San Juan, og sikke en køretur! Chaufføren kørte alt, hvad vognen kunne trække, op ad bjerge og ned ad bjerge, gennem vandløb og ad elendige veje. Men vi nåede San Juan i god behold og kom til at bo på sømandshjemmet. Lidt penge havde vi da med os fra Set. Thomas, så vi tillod os at spille turister og se os om i byen og omegnen. V i så plan­ tager med tobak og grapefrugt og appelsiner. Byen San Juan var stærkt præget af den spanske storhedstid med handelshuse og vældige fæst­ ningsanlæg ud mod havet. I tre uger var vi på Puerto R ico, og der gik stærkt svind i vores penge, men det var alt andet end ligetil at finde skibslejlighed. V i var klar over, at vi før eller siden måtte se at komme til U. S .A ., hvis vi ville gøre os håb om at komme hjem til Danmark, og endelig fandt vi en frugtbåd, der havde en dansk styrmand om bord. D en skulle til N ew York. V i fik hyre og sejlede rundt til forskellige pladser i D e t caraibiske Hav for at tage last, bl. a. Haiti og San Domin- go, og så gik turen nordover. V i havde hårdt vejr ind imellem, og vi mærkede nok, at det var ved at blive vinter, efterhånden som vi kom på afstand af de tropiske egne. V i havde kun vores tropetøj, så vi måtte tage to sæt på for at holde varmen. Jo nordligere vi kom, des større var muligheden for at træffe på krigsskibe og undervandsbåde, og dag og