DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ser af embryotomiøvelserne fandt sted. Folmer Nielsens største arbejdsindsats kom dog til at ligge på ufrugtbarhedsforskningens område, især ufrugtbarhedsårsagerne hos kvæg. Folmer Nielsens indsats på dette område havde i flere henseende udpræget karak­ ter af et pionerarbejde, og mange stipendiater fra udlandet søgte i disse år til afdelingen. En række større gårde blev knyttet til Fødeklinikken, og her gennemførte Folmer Nielsen lige til sin død omfattende undersøgelser over kvægets sterilitet og uddannede de studerende i drægtighedsdiagnostik. I 1928, da Højskolens store udvidelse var afsluttet, kunne afdelingen tage Fødeklinikken i anvendelse. Klinikken, der foruden operationsstuer og laboratorier fik staldplads til fødepatienter, blev opført efter planer, der var udarbejdet af afdøde professor Sand, hvis portrætrelief findes på klinikkens østlige ydermur. I begyndelsen af trediverne blev spørgsmålet om den artificielle insemination af husdyrene aktuel, og fra slutningen af 30’erne lagde denne avlsmetode beslag på en stor del af afdelingens arbejdskraft. Folmer Nielsen kom dog kun delvis til at lede udviklingen af den praktiske gennemførelse af insemineringsarbejdet her i landet. Hans interesse lå stadig på ufrugtbarhedsforskningens område, selv om afdelingen gennem undervisningen og ved fremstilling af forskellige instrumenter til kunstig sædoverføring, bl. a. i hesteavlen, i nogen grad bidrog til at fremme den nye udvikling. I 1948 oprettedes en reservedyr- lægestilling ved Fødeklinikken, og samtidig indførtes faget kunstig sædoverføring som eksamensfag. I de følgende år voksede ufrugt- barhedsproblemerne ude i det praktiske kvægbrug meget betyde­ ligt, og der opstod fra mange sider et ønske om en mere intensi­ veret ufrugtbarhedsforskning. Folmer Nielsen påbegyndte p lan­ læggelsen af et institut for denne forskning, men midt i arbejdet hermed blev han under en forelæsning ramt af en hjerneblødning og døde i marts 1950. Ved Folmer Nielsens død blev Den ambula­ toriske Klinik foreløbig udskilt fra fagområdet, og senere, ved reservedyrlæge Å. Jacobsens fratræden, oprettedes en selvstændig ambulatorisk klinik. I 1951 konstitueredes N. O. Rasbech som professor i fødselshjælp og udnævntes i 1953 til professor i obste­ trik og gynækologi. I denne periode planlagdes og opførtes det nye Institut for Sterilitetsforskning. Der oprettedes 3 afdelinger, hvoraf 219

Made with