DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

den ene blev knyttet til Afdelingen for Obstetrik og Gynækologi. I oktober 1953 indviedes Sterilitetsforskningsinstituttet, og afde­ lingen fik hermed en stærkt tiltrængt udvidelse. Det samlede personale ved afdelingen kom til at bestå af 1 laborator, 1 reserve­ dyrlæge og 2 videnskabelige assistenter samt 2 kontor- og labora- toriemedhjælpere. I 1957 blev dette personale forøget med 2 videnskabelige assistenter og 2 kontor- og laboratoriemedhjælpere. Tiden efter 1950 har navnlig været præget af afdelingens forsk- ningsmæssige indsats på ufrugtbarhedens og insemineringsteknik- kens område, og her skal nævnes en række opgaver, som er blevet taget op: bekæmpelsen af kvægets vibriose, undersøgelser over infektiøse årsager til kastning og ufrugtbarhed hos kvæget, bl. a. leptospiroserne, langtidsopbevaring af sæd ved dybfrysning, frem­ stilling af nye fortyndingsvædsker og behandlingsforsøg på ufrugtbare hundyr, undersøgelser over ufrugtbarhed i svineavlen, forsøg med kunstig sædoverføring i svineavlen, undersøgelser over arvelige, skadelige anlæg hos kvæg og svin, forsøg med kunstig sædoverføring i hesteavlen m. m. Til afdelingen er der bevilget midler til opførelse af et dybfrysningslaboratorium og en forsøgs- og demonstrationstyrestation til forskning og undervisning. På det undervisningsmæssige område har der i de senere år været afholdt en række suppleringskurser for dyrlæger, bl. a. i ufrugtbarheds- behandling, kunstig sædoverføring i svineavlen og fødselskirurgi. Afdelingen har endvidere medvirket ved FAO’s kursus for veteri­ nærer fra lande i Asien samt ligeledes for FAO gennemført under­ søgelser over insekticidernes betydning for ufrugtbarheden med henblik på opklaringen af forskellige sterilitetslidelser i afrikan­ ske områder. Indenfor fødselskirurgien er der siden 1952 gennem­ ført omfattende undersøgelser over kejsersnit på de store husdyr, navnlig kvæg og svin, men også hopper, og materialet af fødsels- patienter har i de senere år været i stadig stigen. N. O. Rasbech.

220

Made with