KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

63

med de øvrige af L andets Borgere. De danske L and ­ mænd er nu ken d t for deres Dygtighed langt uden for D anm ark s Grænser, og de danske L andb rug s­ p rod uk ter betales m ed de højeste P riser paa Ver­ densm arkedet. F o r at kunne frem stille saadanne Varer h a r Landmæ ndene slu ttet sig samm en i An­ delsselskaber, der ledes af deres egne Tillidsmænd. Øst for de am erikan ske Polarøer ligger Grønland, Jo rden s største 0 . Den h a r en uhy re Udstrækning fra Nord til Syd og er ca. 56 Gange saa stor som D anm ark , m en h a r ikke flere Indbyggere end Svend­ borg. G rønland er nem lig et Højland. Hele det indre ligger 2—3000 m over Havets Overflade og er d e r­ for dækket af en samm enhængende Ismasse, der langsom t glider u d mod Øst- og Vestkystens F jo rde til Havet, hvor den brydes i S tykker og sejler bort som kæmpemæssige Isbjerge. Men ogsaa det isfri Kystland, der tilsamm en er 5 —6 Gange saa sto rt som D anm ark , er hø jt og k lippefu ld t og h a r et ra a t og ba rsk Klima. Somme­ ren er k o rt og kølig, da meget af Somm ervarm en gaar til Optøning af Is, Sne og frossen Jord, og P lan tevæ ksten bliver derfo r fattig. P aa de jævnere Skraaninger findes H edeplanter, og i de lunere Dale Græs og fo rk røb let Krat. Kun i Fo raarstiden for- m aar P lan tern e at give L andet Farve. Sollyset fa a r da B lomster til a t m yldre frem , m en deres Tid er ko rt, og Resten af Somm eren er den største Del af det isfri Land enten helt nøgent eller ku n be­ k læ d t m ed lidt Lav og Mos. Dyrelivet er derimod forholdsvis rigt, især ved Kysten og i Havet. P aa Land træ ffer m an P o la r­ ulve, Polarræve, Isbjørne, Sneharer, Moskusokser og Ryper. I Havet lever m ange større og m indre F iske­ arter, talrige Sæler og Hvaler, og ved Kysten store Mængder af Svømmefugle. Den g røn landske Befolkning stamm er fra E sk i­ moer, der fra de am erikan ske Polarøer er vandret over til Grønland. Da H ans Egede for 200 Aar si­ den slog sig ned ib land t dem, var deres Levevis en hel anden, end den er i vore Dage. Om Vinteren ho ld t de til i Jo rd h y tte r — lige op til 10 Fam ilier i Bogopgave (Referatstil). Grønland og Grønlænderne:

samme Hytte — og det hændte ofte, a t de m aatte sulte i den mørkeste Tid. Om Sommeren boede de i Telte, m en de havde ingen faste Bopladser; de drog fra Sted til Sted ved F jo rd ene og Kysterne for at finde de bedste Fangststeder, hvo rfra de i deres K ajakk er kunde ro ud paa Havet og fange Sæler. Disse Dyr var for dem mere end det daglige Brød. Sælskind blev anvend t til Baade, Telte og Klæder, og Sæ ltran til B rændsel og Belysning. De rigtige Eskimoer findes nu kun længst imod Nord og Øst. I V estgrønland er Beboerne blandet med Danske; de er vokset fra den gam le E sk im o ­ ku ltu r, og de ønsker ikke længere at blive kald t Eskimoer, de vil kaldes Grønlændere. De V ilkaar, hvo runder de lever i de forskellige Egne af dette u d strak te Land, er dog lang tfra ens. I Sydvestgrønland, hvor S tørstedelen af Grønlands Befolkning bor, er K limaet m ildest. V interkulden er ikke strengere end i Sydfinland, m en Somm ervar­ men er saa ringe, at Ju li Maaned er koldere end vor Maj. Det isfri Bælte k an her strække sig over 100 km ind i Landet. Kysten — m ed sine dybt ind- skaarne F jo rd e og m ange Øer — m inder meget om Norges. Langs den ligger Bopladserne. Der er langt imellem dem, og der findes ingen Veje, men da Havet næ sten altid er aabent, k an m an nu kom ­ me fra den ene Boplads til den anden i Motorbaad. En Del Grønlændere bo r endnu i Jo rdh y tte r — dog kun een Fam ilie i hver — m en der findes ogsaa m ange nette Træ- eller S tenhuse med nydelige Smaa- haver. Nu som før er Jag t paa Sæler, Hvaler og Sø­ fugle en vigtig Næringsvej, m en F iskeriet spiller og­ saa en stor Rolle, og en Del Danske og nogle Grøn­ lændere er begyndt at holde Køer, F a a r og Geder. Nordvestgrønland ligger Nord for Polarkredsen. Sommeren er endnu kortere, og V interen koldere end i Sydlandet, og Solen ses slet ikke i den m ø rk e­ ste Aarstid. Om V interen fryser Havet til, og Sneen dækker baade Is og Land. Men Beboerne er ikke derfor uvirksomme. De driver Sæ lfangst og Jagt, og paa Rejsen ud til Fangststederne kø rer de i Hundeslæder. 10— 12 prægtige grønlandske Hunde spændes for, og saa gaar det m ed en F a rt af 15 km i Timen ben over den frosne Sne. Langt imod Nord i Thule bor en lille E sk im o ­ stamme paa 300 Medlemmer. Disse Mennesker bor nordligst af alle Jo rden s Folk. H er er Som-