KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

Fæ ring , sa a frem t de blev ligelig fordelt mellem Øernes Befolkning. Alle F aa ren e fra en Bygd gaar sam let ude paa F je ldm a rk en s frodige Græsgange baade Sommer og Vinter. Kun 2 Gange om Aaret drives de ned til Bygden: Om F o ra a re t, n a a r Ulden sidder saa løs, at den k an rives af Dyrene, og om E fteraaret, n a a r S lag tefaarene skal tages fra. En Del af Ulden sælges, m en det meste fo ra rb e j­ des i de lange V interaftener til S trøm per, Vanter, H alstørklæder og and re Uldvarer. Af and re H u sdy r ho lder Fæ ring ern e en Del Køer og nogle Heste. Køerne græsser om Somm eren i Næ rheden af H jemm em arken , for at Kvinderne let kan faa fat paa dem, n a a r de skal malkes. Om V interen sættes de p a a Stald og fodres m ed Hø. Hestene anvendes til T ran sp o rt af Varer. De er m e ­ get h aa rd fø re og k a n fæ rdes ude hele x\aret. Fug lefangst er ogsaa et vigtigt E rhverv. Paa mange af de stejle K lipper h a r Søfuglene deres Ynglepladser. Her driver m ange Fæ ring er en in d ­ bringende Fug lefangst, og der indsam les Æg og Dun. Det er en farlig Levevej, m en Fæ ringerne er fra B arndomm en van t til at k latre paa de stejle Klipper. P a a de m est utilgængelige Steder lader Fug lefangeren sig hejse ned i et Tov oppe fra F je l­ dets Kant langs den lodrette Klippe. I H aanden h a r h an en Ketsjer, i hvis Net h an fanger de op sk ræm ­ mede Fugle. Naar Ketsjeren er fuld, tager h an F u g ­ lene op og drejer Halsen om paa dem. E r det stille Vejr, kaster h an dem derefter ned i Havet til sine Medhjælpere, der i en lille Baad ligger pa ra te til at opsam le F angsten. Kan han ikke kaste dem ned, anb ring er h an dem i sit Bælte, indtil h an bliver i S tand til at skille sig af m ed dem. E n dygtig F ang er k an tage op imod 1000 Fugle paa en Dag. Kødet af disse Fugle er velsmagende, m en det er især for F jerenes Skyld, at Fuglene fanges. E n Del af F jerene sendes her til D anm ark og bruges til Dyner. F iskeriet er dog den vigtigste Næringsvej. Hen- imod Halvdelen af Befolkningen lever udelukkende deraf, og selv de, der hovedsagelig lever af L a n d ­ brug, tager ogsaa m ere eller m ind re Del i F iskeriet. T idligere ho ld t Fæ ringerne sig til Havet om kring Øerne, m en efter at de h a r faaet bed re Redskaber og stø rre Skibe, drager m ange hvert Aar paa F isk e ­ togt til F arv and ene omkring Island, ja selv ved

ste elek triske Je rn b an e — / den københavnske Nær­ bane, / og de elektriske Tog / b e fo rd rer n u daglig T u sinder a f Mennesker / fra og til deres H jem . Men ogsaa paa de lange S trækn inger / er der eller bliver der / ud fø rt kæmpemæssige A rbejder / for a t m odernisere T rafikken . E fter at Lille-Bælts-Broen / er taget i Brug, / kø rer Lyntoget fra København til A arhus / paa 4 K> Time, / og n a a r S to rstrøm sbroen / om nogle Aar staa r færdig, / vil en Rejse/ fra Kø­ benhavn til Gedser / næppe tage 2 T im er — / noget, der i høj Grad / vil faa B etydn ing for Forbindelsen med det sydlige Udland. Disse B robygn ingsarbejder / h a r givet og giver stadig / Beskæftigelse til m ange danske Arbejdere, / og danske F irm a e r / leverer det Materiale, / der k an frem skaffes her i Landet. Ogsaa paa Landevejene / er S tatsbanerne trængt ind, / idet de h a r overtaget / et sto rt Antal B ilruter, / der før ho ld tes i Gang / af Rutebilselskaber / eller p riv ate Vognmænd. Fæ røerne ligger langt ude i A tlanterhavet, om ­ tren t m id t imellem Norge, Sko tland og Island. De bestaa r af 17 beboede og 7 ubeboede Klippeøer, der tilsamm en er lidt stø rre end Lolland, m en kun ha r en Befolkning paa godt 20 Tusinde Mennesker. Fæ ringerne bo r i Bygder, der alle ligger i Dalene ved F jo rd en e eller Sundene. Oppe paa F jeldene kan Menneskene ikke bo, fo rd i Vejret er for strengt, og fordi F jeldene enten er helt nøgne eller ku n dækket af et ty n d t Lag Muld og saaledes ikke egner sig til Opdyrkning. I Dalene derim od er Betingelserne for Agerbrug ret gode, og Fæ ringerne h a r d e rfra nem Adgang til Havet — det store Spisekammer, hvo rfra de m aa hente en meget stor Del af deres Føde. Uden om Bygderne ligger de dy rkede M arker om ­ givet af hø je Stendiger. Her avles Byg, Roer og K ar­ tofler og Græs til V interfoder. Kornet k an dog sjæ ldent modnes helt, da Sommeren er meget kølig og fugtig. Til Gengæld er V interen saa mild, at Græs­ set er grøn t hele Aaret rund t. E t saad an t Klima giver gode Betingelser for F aareav l, og Fæ ringern e h a r da ogsaa saa m ange F aa r, at der kund e blive 7 til hver 8. Normalklasse. Bogopgave. Erhvervsliv paa Færøerne.