KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

83

for ganske ufarlig. Dens Sk raan inger blev dy rk et som en Have; hø jere oppe var den dækket af en p rag tfu ld Urskov, og selve Toppen, hvo rpaa der laa en idyllisk lille Sø omgivet af Palm etræ er, v a r et yndet Udflugtssted. I Begyndelsen af 1902 mæ rkedes der Svovllugt paa Bjerget, og hen paa F o ra a re t ud send te V u lka­ nen Damp og Aske. Befolkningen begyndte at ane U raad og ængstes for, at deres sm ukke By skulde komm e til a t dele Skæbne m ed Pompeji, m en de fleste slog sig til Taals med, at der altid vilde blive T id til at flygte. Men der skete noget ganske uventet. Om Mor­ genen den 8. Maj hø rtes en øredøvende L arm efte r­ fulgt af en frygtelig Eksplosion. E n ku lso rt Sky rullede m ed en O rkan s Hastighed ned ad Bjerget, og i Løbet af et P a r M inutter fo r den over Byen og videre ud over Havet. E t Ø jeblik efter slog F lam ­ m erne ud fra om tren t alle Bygninger i Byen og Omegnen. Men Døden havde da allerede gjo rt sin Høst; th i Skyen havde h a ft en saadan Varm egrad, a t den havde d ræb t alt paa sin Vej m ed Undtagelse af 2 Mennesker: en Skomager, der boede i Byens Udkant, og en Neger, der sad indespæ rret i en Kæl­ der i Fængslet. Da en fra n sk K ryd ser samme Dag Kl. 3 naaede ind til Byen, fa n d t den af den før saa sm ukke Stad kun bræ ndende Ruiner, og mellem dem laa Ligene af henimod 30.000 Mennesker. Naar de rask e Bydrenge / udb ringer det friske Morgenbrød, / er den store By / i Fæ rd m ed at vaagne op / af sin Søvn. Avisen, der fø rst bliver fæ rd ig tryk t / i Nattens Løb, / komm er saa tidligt, / at Kontorfolk og A rbejdere / k an faa T id til / at læse O versk rifterne / paa Døgnets sidste Nyheder, / før de enten til Fods, / paa Cykel eller m ed Spo r­ vogn / begiver sig til deres A rbejdssteder. E r det Regnvejr, / er det kun de dristigste / af Cyklisterne, / der trod ser Vejret / og Sporvognene bliver da saa overfyldte, / at Konduk tøren / kun m ed sto rt Be­ svær / k an bane sig Vej. 1. Mellemskoleklasse. Diktat.

Genfortælling. Rødkælken og Lærkeungerne.*)

Da en Mand en Dag var ved at slaa Græs ude paa sin Mark, kom h an til at hugge Leen i en Lærke, som sad i sin Rede for at beskytte sine sm aa Unger, der lige var komm et ud af Æggene. Manden saa lidt paa de hjæ lpeløse S tak ler uden rigtig at vide, hvad h an skulde stille op m ed dem. Saa fik h an pludselig en god Idé. I et K irsebæ rtræ ude i han s Have havde en Rød kæ lk bygget sin Rede, og h an vidste, at den netop var begyndt a t ud ruge sine Æg. H an b a r nu Læ rke­ reden hjem , og saa sn art h an saa, at Rødkælken havde fo rlad t sin Rede, kravlede h an op i Træet, fjernede Rødkæ lkens Æg og lagde de sm aa Læ rke­ unger i Reden. Saa stillede h an sig i Skjul bag et T ræ og ventede paa, hvad der vilde ske, n a a r Rød­ kæ lken kom tilbage. S nart efter kom den. Den skulde lige til at lægge sig i Reden, da den saa, a t Æggene var blevet ti) Unger. F ø rst stirrede den forbavset paa dem, saa fløj den bort. Manden troede nu, at den vilde over­ lade de sm aa Læ rkeunger til deres egen Skæbne. Men lidt efter kom den tilbage m ed sin Mage, og de var meget ivrigt optaget af de sm aa Unger. H u n ­ nen lagde sig varsom t paa Reden, og H annen fløj b o rt og kom sn a rt efter med Føde til dem. De gode P lejeforæ ldre opfødte dem nu, som om de havde væ ret deres egne. *) Overskriften skrives op. 7. og 8. Normalklasse. Fristil. Fortæl om, hvad du helst vil være og hvorfor. (Hvis du h a r forskellige P laner, m aa du godt skrive om mere end een). 8. Normalklasse. Diktat. S tatsbanernes Ledelse / h a r i en Aarrække a rb e j­ det paa / at gøre de danske Je rn b an e r / saa tid s­ svarende, / at de k an imødekomme de Krav, / Nu­ tiden stiller til den moderne T rafik. Allerede fo r et P a r Aar siden / aabnedes den fø r