MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

OM

URTE- OG ISENKRÆMMER- SAMT SUKKERBAGERLAVET 1 6 9 3 - 1 8 6 1

SAMT

URTEKRÆMMERFORENINGEN 1 8 6 2 — 9 3 /

UDG IVET AF

URTEKRÆMMERFORENINGEN

I ANLEDN ING AF 200 AARS F E S T EN DEN 10. JUNI 189S

K J Ø B E N H A V N T r v k t h o s J . J o r g e n s e n & Co. (M. A. H a n n o v e r ) . 189B

FORORD.

Udgivelsen af nærværende Skrift skyldes For­ eningens afdøde Formand N. E. Hellfach, der efter at have indhentet Generalforsamlingens Samtykke 1890 anmodede Arkivaren ved Raadstuearkivet Dr. O. Nielsen, der 1887 havde været Deltager i Udgivelsen af et lignende Skrift for Manufakturhandlerforeningen, om at paatage sig Udgivelsen. Hellfach meddelte selv For­ eningens Historie indtil 1891 foruden de Erindringer fra hans Lærlingetid, der ere aftrykte Side 219 flg. Uagtet Urtekræmmerlavets Arkiv, der er afleveret til det Store kgl. Bibliothek, ikke indeholder særlig be­ tydelige Efterretninger, vil et og andet af det meddelte dog være af Interesse for Standen, ligesom der findes en Del Træk til Oplysning om ældre Kultur­ tilstande. Urtekræmmerforeningens Historie er mere kortfattet, men dog udførlig nok til at Medlemmerne ved Læsningen ville genopleve mange fornøjelige Minder, ligesom den vil frembære Vidnesbyrd om Foreningens Virksombed for Godgørenhed og Oplysning. Ni haabe, at den i Fremtiden ikke alene maa virke i samme gode Aand, men ogsaa blive saaledes sammenarbejdet, at Enighed om vigtige fælles Interesser lettere maa kunne opnaas, end det er sket i tidligere Tid.

L a v e t s T ilb liv e n o g O r g a n i s a t i o n . D e t antages i Alm indelighed, at det Ord Kram , h v o ra f K ræmmer afledes, betyd er de V arer, hvormed denne handler, men Ordets oprindelige B etydn ing v ar en gan ske anden. K ram er et ty d sk Ord, der først b e ­ tyded e ud spæ ndt Klæde, Telttag, Tag over en Bod; senere g ik det over til a t betyde selve Boden og til- sid st de Varer, der sælges i Boden. P a a L ang eland kaldes de Neg, der under Høsten sæ ttes i T raver, endnu Kram , id et Negene ved at stilles med Toppen mod hinanden faa en vis L ighed med et T elttag. I Ch ristian V ’s danske Lov betyd e r „K ram “ en K ram ­ bod. Denne B etydn ing af K ram viser os tilbage til de gam le Tider, da K ræmmerne rejste med deres V arer fra M arked til M arked , førend der i Købstæderne havde dannet sig en fast H andelsstand. Senere kaldtes ogsaa de faste H andlende K ræmm ere, men det er ub ekend t, om H andelen i K jøbenhavn var delt førend i ny ere T id e r ; det er sandsynligt, at man hos samme K ræmm er ind til hen imod Aar 1600 ha r kunn et købe baade A lenvarer og afvejede Varer. I K jøbenhavn var der i det 16. A arhund rede 2 Slags H and lende: Vandt- sniderne eller K lædebod lavet og K ræmm erlavet; de første vare D etailhand lere med Silke-, K læde- og Læ rred s­ k ram men ellers Grosserere, medens Kræmmerne vare

2 D etailhand lere m ed alle S lags V a re r, m ed U nd tage lse af, a t de v are G rosserere i H en seende til H ø rk ram og B und tm agervarer. I en Po litiv ed tæ g t a f 1549 opregnes alle de Varer, som hv er Art, H andlende m aa tte sælge, og i denne L iste nævnes b la n d t K ræmm ernes V a re r: „V o x , P e b e r , S a f r a n , M u s k a t , N e g l i k e r o g a n d e n U r t e k r a m o g S p e c e r i “, men uden a t d er er nogen A n tydn ing af, a t der endnu v ar en sæ rlig H andelsg ren , der ud elukkende h and lede m ed U rtek ram . U rtek ram h a nd e len fik egen tlig fø rst sit Opsving, da den b lev K o lon ialhandel eller H andel med de P ro d u k te r, der førtes til Skibs d irek te hjem fra Am erika og Ostindien, og dette skede for D anm ark s V edkomm ende fø rst i L øb e t af d et 17de A arhund rede. Førend den T id b estod U rtek ram h a nd elen i de P ro ­ dukter, der kom h e rtil gennem T yd sk lan d og Hol] and, og disse vare in d til en rum T id efter Am erikas Op­ dagelse ikke m eget talrige. D en vig tig ste Vare var Peber, der var det K ry deri, hvo rpaa man i M iddelalderen satte m est P ris. Da d et væ senlig kom fra Ostindien, kaldtes d e tte L and P eb e rla n d e t, og m an sa tte saa sto r P ris paa P eb er, at d e tte i hele E v rop a var en særlig A fgift a f H a n d le n d e .x) I K jøb enhavn nævnes det allerede 1492 som en gammel Sædvane, at hv er fremm ed K ræmm er, der havde h a ft sin Bod opslaaet i 3 Dage, skulde give M ag istraten et P u n d P eber, og hvo r p a a sk ø n n e t denne A fgift var, frem gaar af den Bestemmelse 1543, a t E n k e r efter M ag istratsperson er i A aret efter deres Mænds Død bl. and e t skulde have et P un d P e b e r .2) D et er ogsaa tydelig t, at P e b e r va r en H ovedvare for de fremm ede Kræmmere, der hand lede med K ryd erie r. D et er vel nu anset for en M isforstaaelse, at disse fremm ede K ræm ­ mere, der alm indelig ka ld tes L iggere, eller Gæster, n aa r de ku n opho ldt sig k o rt pa a et Sted, ogsaa hed P e b e r­

1) K. D. Hullmann, Stådtewesen des Mittelalters 1826, I. 23—31. ) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I. 80.

3 svende, men P ebersvende var kun de P ersoner, der g ik omkring paa L and et med K ram .l) D en æ ldste danske Benævnelse paa U rtekræmm er er K rudk ræmm er og K ry d en e re r, af d et nedertyd ske Ord K r u t, der foruden U rt ogsaa betydede K ry d e ri; da m an ved K ru t særlig tæ nk te paa P eber, fik ogsaa B ø ssek rud t, der op rindelig var a f en sto r K a lib er og lignede P e b e rk o rn , Navn heraf. D et tilsyneladende mere dan ske Navn U rtekræmm er afledes ik k e a f det dan ske Ord U rt, der be tyd er en P lan te, men af det n ed e rtyd sk e W o rte, hø jtydsk W ü rze, der betyd er K ryderi; d e tte afledes dog igen a f et Ord, der betyder U r t .2) De gam le U rtek ræmm eres H andel fald t for en Del sammen m ed Apothekernes. I de ældre A potheker- priv ileg ier nævnes U rtek ræmm erne ikke, men i 2 P ri­ vileg ier fra 16093) tillades det M aterialister, K rud - kræmm ere og D estillatø rer „at destillere og gøre de Slags D e stilla ta , Siruper, Conserva og Condisa udaf R ibs, K irsebæ r, Pomm erans og and et saadant, som til dag lig Spisning og anden gemen B rug h en hø rer“. H e ra f ses det, at der paa den Tid var særlige U rtekræmm ere, men at deres H andel for en sto r Del bestod i tilbe red te V arer. D en Overensstemmelse, der v a r imellem A po thek ­ ernes og U rtek ræmm ernes Varer, frem kaldte af og til S tridigh eder. 1686 klagede de første over, a t U rte ­ kræmmere, Sukkerbagere og adskillige andre, som give sig ud for M aterialister og Destillatører, g jorde dem Indpas i Næringen, id e t de ikke nøjedes med at destil­ lere Aqvav iter, men tilegn ede sig, hvad der kunde de­ stilleres a f Simplicia. D et var vel i et kgl. R esk rip t af 7. M arts 1685 til Politim esteren tillad t U rtek ræm ­ merne a t destillere de simple Aqvaviter, saasom Annis, Kommen, P en ikel, Enebær, Citron, Pommerans, A lant 0 Professor Joh. Steenstrup i Dagbladet f. 23. Nov. 1891. 2) Lübben und Walther, Mittelniederdeutsches Handwörterbuch. 3) Kjøbenhavns Diplomatarium II, 551—52. 1*

og Calmus, hv o rib land t der dog v a r nogle, som eg e n t­ lig hen hø rte til A po theket. A po th eke rne v ed lagde en Fo rteg n else over Varer, som de fo ra t holde F re d vare villige til at væ re fælles med U rtek ræmm erne og and re om a t forhand le. D enne L iste in d eh o ld t fo ruden de næ vn te A qvav iter en Mængde Sager under R u b rik k e rn e : Cond ito r eller in d sy lte t Tøj, Con fectu rer og Sukker, Speceri og F ru g te r, M ineralier og adsk illige and re Sim- plicia. g U rtek ræmm erne mente, at de 4 A po th ek e re alle vare i god F lo r og V elstan d og dog nød adskillige sto re F rihed er, m edens der var m ange U rtek ræmm ere, og disse havde slet ingen F rih ed e r. A po theke rn e tje n te 100—150 pC t., m edens U rtek ræmm erne m a a tte sælge til d e n ”allerb illigste Pris. K o ng en befalede derfo r det m edicinske F a k u lte t a t forene de strid ende P a rte r og undersøge, om der kund e tillægges U rtek ræmm ere og S uk kerb ag ere flere V arer, end d er in deh o ld tes i A p o theke rne s F o rte g n e ls e .]) D e tte gav A n ledn ing til en F o ro rd n in g a f 19. Nov. 1687, hvorved d e t tillode s S uk k erb ag ern e , U rtek ræm ­ merne, D estillatø rerne, D rogu isterne og M aterialistern e a t falho lde visse ,.S p ecies“ tilligem ed A p o theke rne. D isse „Species“ opregnes derfor under visse H o v ed ­ afdelinger, saasom A qvav iter, destillered e V ande, Con­ ditor og ind sy lted e V arer, K on fek tu re r og Sukker, b ru n og hv id Sirup, Specerier og F ru g te r, M ineralier, J o rd e r og Gumm ier, T ræer, S tene og ad sk illig t andet, men F o rteg n e lsen har ik k e videre In teresse, da den fo r­ and redes ved U rtek ræmm ernes L av sa rtik le r. V i have ingen T egn ing er a f nogen U rteb od i den æ ldste Tid. D e t ses af In v e n ta rie r fra d e t 17. Aar- hund rede, at K ræmm ernes B od er da enten vare i S tu e ­ e tag e r eller U dbygn ing er p a a F o rto v e t, m en disse sidste svand t efterh aand en ifølge et Fo rbud a f Ch ristian V i F o ro rdn ing en af 27. Feb. 1688. I disse B oder kom de

C Kjøbenhavns Diplomatarium VII. 154—55 og Indlæggene der­ til i Rigsarkivet.

5 K øbende ikke ind. Som det ses af hosstaaende Af­ b ildning, lukkedes Boderne med T ræ skodder, hvilke k a ld te s V induesskreder, der kunde drejes paa Hængsler, saaledes at, n a a r de aabnedes, den øverste dannede T ag og den ned erste den Disk, hvorpaa V arerne frem ­ stilledes. De vare altsaa in d retted e om tren t som de smaa B oder paa B roerne, hvori K agekoner have Ddsalg. I en K lage fra 1680 hedder det, at U dbygn inger og B oder paa G aderne h ind rede Færdselen, end mere ved at F o lk endogsaa lad er V induesskrederne a f samme B oder lægge ud paa Gaden med adskillige Varer, som de have fal, hv o ra f og ofte kommer skadelige K lam ­ m erier og U lykke, idet dem for den store T rængsel af Vogne køres for n æ r.1) Da V induesskreder er det samme som Skodder, er det k lart, at m an ved den Tid endnu b ru g te de gammeldags Boder. Til ho sstaaende A fb ildn in g er b en y tte t en Tegning efter et fran sk Væ rk i H. H ildebrand, Sverige under Medeltiden I 427, men B ygn ingen, hvo rpaa Skodderne ere befæstede, er ikke den afbildede fran ske P rag tbygn ing , men et kjøben- havnsk Hus. Det maa antages, at disse Boder i H oved ­ gaderne ere afskaffede før Aar 1700. og at man derpaa h a r han d le t i S tueetager og i de enkelte Boder, der bleve tilbag e i afsides Dele af Byen, men saaledes, at K øberne g ik ind i Boden. I Kæ ldere kom U rtek ræm ­ m erne næppe før hen imod dette Aarhundrede. 1651 forenedes alle Købmænd og K ræmmere i K jøb enhavn i et fælles Lav, der kaldtes d e t s t o r e d a n s k e K ø b m a n d s - K o m p a g n i og havde sin egen Gaard i den sydlige Del af det senere „Hotel R o y al“ ved S tranden. Om dette Kompagni findes udførlige Oplysninger i „Meddelelser om Silke-, U lden- og Læ r­ redskræmm erlavet 1651 —1861, Kbh. 1887,“ S. 5 41, hvo rtil h e n v ise s; dette Kompagni blev som alle andre L av ophævet ved Forordn ingen a f 23. Dec. 1681, men ligesom de andre L av snart fik A rtik ler i en ny 1 orm

l ) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V. 82.

6 m ed kg l. S tadfæstelse, og S ilke-, U lden - og Læ rreds- k ræmm erlavet 7. J u li 1688, saaledes v a rede d e t ej heller læ ng e , inden U rtek ræmm erne p aan y kom ind under ordnede Regler, Paa G rund a f M angelen paa L a v sa rtik le r tiltog U rtek ræmm e rnes og S uk kerbag erne s Tal nem lig saa stæ rk t, a t de æ ldre havde o n d t ved a t bestaa. De b leve der paa enige om at indg aa m ed følgende A n ­ d ragende til K o ng en : „8a as om vi E . K. M ajestæ ts tro U nders a a tt er a f K r y d e n e r e r e , S u k k e r b a g e r e o g I s e n k r æ m m e r e h e r ud i S tad en dag ligen udi vores H andel og Næ ring sk e r sto r A fb ræ k af en D el F u sk e re og Om løbere, som løbe k e r om k ring i H u sene m ed allehaar.de V are r a t sælge, som vi m ed handle, saa og af en s to r Del unge M ennesker, som sig h e r n e d sa t have og endnu dag ligen n e d sæ tte , saa a t Byen b liv er saa fuld a f saadanne F o lk , a t d en ene ik k e kan hav e B rø d e t for den anden, og dog om sider m aa forlade deres K ram og ga a derfra, som, Gud b ed re det, allerede sk e t er, saa a t vi E . K M ajestæ ts gam le S k a ttebo rg e re tilligem ed dem Dag efte r D ag vo rd e ru in e red e og ud i A rm od maa fo rgaa saa m an fa st ikke mere k an hav e sit dag lige B rød elle r og svare til B . K. M ajestæ ts S k a tte r og and re K on trib u tio n e r, hvorfo re vi herm ed udi allerstø rste U n d erd an igh ed indfly til E . KL M ajestæ t ud i den visse F o rh aab n in g , a t E . K. M ajestæ t alle rn a ad ig st la d e r sig beh age og bev ise os den sto re Maade, som E . K. Maje­ stæ t for nogen T id siden h a r b ev ist S ilke-, U lden - og Læ rred skræmm erne, et K om pagni u n d er dem a t slutte. A ltsaa er vores alleru nd erd an ig ste Ansøgning og B e ­ gæ ring, at E . K. M ajestæ t a f sær kgl. N aade vilde fo r­ unde os K ryd en e re re , S uk k e rb ag e re og Isenkræmm ere, a t v i og m aa tte slu tte et K om pagn i und er os, som i fo rrig e T id e r væ ret h a r , om vi derv ed k u n d e blive frelste, a t vi ikke sle t gan ske skulle forgaa og omkomme, hvorom v i nogle P u n k te r h av e op sat, som herho s følge,

7 om d e t allernaad igst m aatte behage E. K. M ajestæ t dem a t lade igennemse og os arme betræ ngte Under- s a a tte r a f den Profession dermed allernaadigst benaade vilde. S aadan E. K. Majestæts store Gunst og Naade imod os vil den A llerhøjeste Gud igen rigeligen belønne, og vi forblive stedse E . K. Majestæ ts tro Årve U ndersaatte og S kattebo rg ere ind til Døden. P a a sam tlige In teressen te rnes V e g n e : L ud er Ortman. Andres Kellinghusen. J o h a n Auman. Hans H inrich B e c h e ll.1) D et m edfølgende F o rslag sendtes derpaa til de K omm itterede ved Politikomm issionen, og R e su lta te t af disses B etæ nkn ing blev følgende kgl. P riv ileg ier: W i Christian D end Fem b te osv. Giøre alle v itte r­ ligt, At wi etfter U rte - og Iszen-K ræmm ernis Sam t Sukker-B agern is H e r i Voris Kong lig Ressidentz S tad K iøbenhaufn deris A llerunderdanigst Giorde Ansøgning og B eg iering A llernaadigst H aver givet og F o ru n d t dennem til deris Handels og Nærings Fo rtsæ ttelsze Saa og adsk illige M isbrugs og inconvenieneers Afschaffelse E ffterskrefne P riu ileg ie r og A rticler. Huor efter de Sig A llerunderdan igst hav er at re tte og ey efter denne D ag underst aa sig nogen Nye V ed teg t eller Anordning imellem sig self at giøre, saa F rem t de icke derfor ville stande til R e tte , som wedbør. 1. Ing en maa sig a f U rte- eller Isen-K ræm er H andeln saavelsom Sukker-B ageri ernære eller Nogen K ram boed m ed Specerie. Isen-K ram eller S ukke rbag eii Holde, F ø rend hand haver tag e t sit Bo rgerskab og er i L a u g e t ind sch reven : Fo rseer sig nogen he r imod. da bøde Fø rste gang til L aug e t Tyve Lod Sølf, anden gang *) Indlæg til Privilegierne i Rigsarkivet.

s

D obb e lt og T red ie gang m iste alle de V are, som hand H av e r m ed a t handle. 2. U rte-K ræm erne og Sukker-B ag ern e maa og skal H an d le m ed eftersk refne Vare, Nem lig: A quav iter af A lant, Angelica, Annies, Calmus, Citron, Enebæ r, E en i­ kel, Malurt, Kummen, Pom eran tzer, Rosm arien, Simpel Roszen. D estillered e Vande. Balsom Vand, J o rd bæ r Vand, K ru sem y n te Vand, L avendel Vand, P om e ran tz Vand, Rosen Vand. Cond iter og indsy lted e V are. A la n t-R o e d , A p rico ser, B erb eris m ed S tilke og uden S tilke, Calmus, C ichore-Rødder, C itroner, C itron- B lom ster og Skaller, C itrin at eller S uk kat, Doesmer- Pæ rer, E b le r, H indbæ r, H yben , Ing efe r gemeen, og af China, K irsebæ r, Lemoner, Mandeler. Morbær, M uskater a f Ind ien , P ersicke r, P lum er, Quæder, R ibs, Spansk L actu k e, S tikkelsbæ r, T ø rre C ichore-Rødder og V al­ nødder. Confecturer og Sukker. A m b ra -K u g le r, Annies, B u n te t Confect, B u n d te t Desm er Confect, Caneelbark. Cardemommer, Coriander, Cubeber, Dansk K umm en , Desm er K a g e r, Eænikel, Mandeller, Marsipan, Marmalade, Neglicker, N y rnberg ske K ager, P a s te r og Morseller, P in ier, Pitach.es, Rosmarien, Spiiskummen, Canari Sukker, Sukker-C and i b ru n t og h v id t, Melis S u k k e r, P en itz S u k k e r, Raiin Sukker, s te rd t Sukker. B run og hv id Sirup. A f B erberis, K irsebæ r, Lemoner, Qvæer, Ribs. Specerier og F ru g te r. Annies, Caneel-Barck, Cardemommer, Caszia lignea, Coccinel, Coriander, Cubeber, C itronskaller, Dadeler, D an sk Kummen, Fæ n ikel-F røe, Fænum Grecum F røe, F ug le F røe, H ø r- og H am pe-F røe, F igen , Gal-Eble, In g e fe r, K o c k e l-K o rn , Corender, L a u rbæ r, L au rbæ r-

9 B lade, Mandeler, Muskatter, Muskatte-B lommer, Negli- c k e r, Neglicke B arck , Oliver, P arad ies-Korn, P eber, P e rle -G ru b e r, P in ie r, P istach es, Pom erantz-Skaller, P runeller, Riis, Rosiner, Safran, Spiiskummen, Sved­ sker, Tørre H yben og andre Tørre F ru g ter. M ineralier, J o rd e r og Gummer. Allun, Ambra, Antimonium, Bentzom , B ierggrøn, B iergblaa, blaa Farve, Bligeel, B lihvit, Cinober, Cølnisk Jo rd , G lasgalle, Gummi Arabicum. Gummi Gotte. Gummi Tacam abac, Gummi T ragacanth, guul Arsenic, guul Jo rd , guul Suovel, guul B e rn ste en , H iorte T ack e , Bød og hv id Bolus, hvid og Bød V iinsteen, Lackmoes, Lada- num, M arcasit, Mastix, Minie, Musens, Olieblaa, Oper­ ment, Qveg-Sølf, Bød Jo rd , Bød Engelsk Jo rd , Bød K ride, Buusgeel, Salpeter, Sandarach, Smirgel, Søegrøen, Sølfgled, Spanskgrøn, Umbre, Vandblaa, V ictriol, V irack, vellug tende Storax, Zibeth. Træer, S teen og adskilligt andet. Aske-Træe, Brasilien-Træ , b laat og Rødt, Buxbom- Træ, Cypres-Træ , Ebenholtz, Enebæ r-T ræ , L ignum fos­ sile Island icum , K o rck , L ignum L en tisci, Pocken-T ræ , S andel-T ræ , F o ed steen , M arm o r-S teen , T ripel, B leck- P u lv e r, Blias, Borax, Campher, Colophonium, Spansk Bøgelse, Ab later, Fæ -Thiriagelse, F arver, som bruges til M anufacturer, F lo ren tin , Lack, Fugle-L im , Galange- Boed, Gule-Boed, Harpix, Honning, Huusblas, K irsebæ r - Moes, K læde-Pulver, K rage-G las, K ugel-Lack , L ack at beseigle med, Jasm in-O lie, Lisbons-Olie, Lin-Olie, Mandel- Olie, Nød-Olie, Peter-O lie, Rosen-Olie, Bou-Olie, Spik- Olie, Terpentin-O lie, Nyse-Pulver, Yin- og Ø l-Edicke, P aris-B øed , Pot-A ske, Bosmarien, Bøgelse-Pulver, Bø ­ g e ls e -Lack, Røddug', Skee-Vand, Salarmoniac, Sæbe, huid og grøn, L u ttend ran ck , Lemonade, Chocolate, Tee og Caffe, Terpentin, Yox, Vernix, Negenogen, Anchois, B iskeby tte r, Sylted Østers og Muslinger, Sylted Le- moner, Agurcker, Capris og Oliver, Azia, Soya, Cavear, Champignions, Morkeler, Multebær og Tyttebæ r, Sylted P o rtu la c , Indianiske Fug le-R eder, E ngelske-Sprütt,

10 E ng elsk e-Blykling, F remm e t Ost, F risk e C itroner, Pom - m e ran tzer og Apel de Chiner, E lep fan ts Tænder, H io rte- T akk er, C aret-Skeel, Horn, Hvalfindsbeene eller F iske - beene, R a a og n fo ra rb eyd e t P ap ier, K o rt, T ran, Glas og F la sk e r med S k ru e r og foruden Skruer, K ruse og S teen-Tøy, Lim, Stivelse, h u id t og b laat, P o tg i e tte r og Guldsmed-D e g le r , K ru k k e r, T obak og T obaks-P iber, Bomuld og Bom u ld s-G arn , B leget L y se -G a rn , Læ r- B emm er, Skoe-R emm er og Snø re-R emm er, P en tze ler, Svamper, H yssing og Seigl-Garn, P enn e-F ed re, B leck, M armorter, S kø tteller, Bolde og R okke-Sno rer. 3. Isen -K ræm erne maa og Skal F alliolde E fte r- skrefne Y are, Nem lig: Alle slags K ram -V are af J e rn , S taal, Meszing, Sink, Malm og B lick, alle S lags P ap ier, Skrif-, Median-, Po st-, Real-, Cardus- og T røk -P ap ier, K o rt og L ack , Skrif-T auler, B ref-T asker, Bogb inder- Spaaen, E lp fenbeens-Tænder, Skielpade, Bog- og Mosel- Guld, Kamme, K am foder, Dukke-Tøy. Bodd iker, B lek- h o rn e , N aale-H u se, M asker eller Skab ilk e-H ov eder, Tobaks-D oser og S to pp e re , R ø r og S to k k e r, Skoe- Spender, Tin- og M eszing-Knapper, Gevær a f Byszer, Carbiner, P isto ler, Pufferter, K aarde-K linger, P a tron - T asker, Kofferter, F lask e-F od e r, Skatto ller, B lek - og og U rte-Sk rine, Natstole, Speyle, E sk er, M eszing-K iedler og B ekner, S tø b t og D rewen Meszing-A rbeyde, Meszing- og J e rn T ra a , H eg te r og M aller, Sperlagens-R ing e, U ld -K a rd e r og P u ste r, J e rn -K a k elovne, S tan g -Je rn , J e rn -G ry d e r, Je rn -P la d e r, So rte og F o rtin n ed e B lik- P lad er, K lump- og Ru lle-B ly , K rud , L un te, H ag el og K ugler, F lin te r og Fy rsteene , Sye-, K n app e- og Seyl- N aale, Skom ager-P inde, Knive, Syler og des tilbehø r R edskab, F iol- og L u tten -S treng e r, R okke-Sno re, F in g e r­ bølle, Sye-R inge, S ey l-P lader, Kn if-skeeder, Seygl-Garn, H yszing, K rid -Sno re, Sadel-G iorder, B ø rster, B rænde- Glas, K ik e rte r og B riller, K o rck og K rud -H o rne, K rud - F la sk e r og B ø sz e -S p en d e r, H aa r- eller S ig te-D ug , Søm eller Spiger, Hammere, K n ib tænger, Høvel- og H u gg e -Je rn , F il er, B aand-K n ive, Sauge og S aug -B lader,

H S am t allehaande Smaat, som af Je rn , Staal. Tin. Træ eller D eslige er giort. 4. D isse skall liafve Een Oldermand, som samme sit Em bede i Toe A ar skal Forrestaa, og n aar dend afgaar, da skal de samtlige ved Fleeste Stemmer Fo restille M ag istraten paa Raadstuen T re af deres Midler, a f huilcke de een til Oldermand Ig ien udi Den andens Stæd haver at anordne, som dennem synis de r­ til b e st og D yg tig st at være, de maa og have en S k ri­ ver, som imellem dennem sielf skal udvælgis, Hnilken L aug e t skal betiene og derfor Lønnis, som de med hannem k an d Accordere. 5. O lderm anden skal hafve alle de gam le og unge K ræmm ere og S u k k e r-B a g e re , som nu ere eller her efte r i L au g e t indkommer, ved deris Nafne ind tegnet, saa vel som hvor de boer, Paa det hand D isbedre kand vide dennem at F inde, naar noget Forefalder a t F o r R e tte eller og de nogen vil eftersøge, som dennem giør Indp as udi deris Næring, Og Paa det sligt dis bedre K an d Exsequeris, da skal det være O ldermanden T illadt aarligen Tree af Kræmerne at udnæfne, Som skal være B e re ttig e t ved Politie-Mesterens Assistentz ofven- skrefne, E n te n de ære Mænds eller Qu indes-Persohner, at udsøge og af dennem oppebære den ovenbemelte S traf, men hvis de den ikke strax betalier, maa de uden nogen Henseende til deris Jurisd iction, hvor de antræffis, Lade dennem Henføre udi S tadens Arrest- H uus og med Samme A rrest forholde sig efter Politie- M esters Instrux is 6. Artieel. 6. Ingen af dennem r som her E ffter vil Drive denne H andel eller Offentlig Kramboed Holde, maa i L a u g e t antagis, F ø rend Hand er over sine fulde Fem og Tyve A ar gammel. Dernest skal hand at O lder­ m anden og Nogle af de ældste Kræmere Exam ineris ud i en af M agistratens Deputeredis overværelse, om H an d fo rstaar den Handel, Som hand vil Bruge, Des- ligeste beviise, a t hand samme Handel Læ rt Haver, og derpaa sine A ar for D reng og Suend ærligen Udtient.

12 Saa sk a l og saadan een. som he r efter i saa m aader indkom m e r . give til Indg ang s-P eng e Fem og Tyve R ixdaller, fo ru den H u is H and til de F a ttig e godvilligen vil give. 7. D e t skall og A ldelis væ re Fo rbuden , a t nogen Om løber, det væ re sig en ten Mands- eller Quindes- P erson , maa m ed nogen K ram eller Vare, Som U rte- og Isen -K ræm em e S am t S uk ke r-B ag ern e H and le med, omløbe at selge under V arenis Fo rb rydelse, og d e r­ foruden E en R ixdaller s tra f første gang, anden gang To R ixdaller. T red ie Dobbelt, n a a r de derm ed betrædis. Desligeste at ey H e lle r nogen L ig g er eller and re maa V årene udi deris Huuse P a a deris Kamm ere eller and en ­ sted s udi S raaat Ud selge eller b etienne dennem af nogen Om løber under S tra f F ø rste Gang Ti R ixdaler til L au g e t og de F a ttig e , anden gang D obb e lt og T re ­ die gang a t have alle de V are F o rb ru d t, som hos dennem findes, og maa L aug ets B rød ern e enhver for sig, n aar de saadanne P e rso n e r kund e opspørge eller og nog en Om løber paa Gaden med nogen Vare antræffe, Søge alle Lou lige næ rm este M idler til at føre Beviis derpaa, og siden ik k e alleniste saadanne P e rso n e r an taste og det Voris Politie-M ester S trax tilk iend e give, Som ud en nogen Henseelse til deris Ju risd ic tio n skal lade dennem fo rv are i S tadens A rre st-H uu s, som før er meldt, men end og Varene, unde r Eyermændenis og Politie- Mesters F o rseig lin g udi Politie-C amm eret ind sette, H u o r de Til Sagens U d d rag skal forblive. Og paa d e t ey nogen L ig g e r sig skal undskylde, at H and m ed saadan Vare H an d ler udi G ross, da skal ingen derfor agtis, uden de, som sig for saadan Næ ring og H and el paa R aad stuen Haver ang ivet, eller og T re U g er efter denne Voris F o ro rdn ing s Pub lication s datum ang iv e r, Mens dersom nogen L aug s-B rod e r skulle un d e rstaa sig self a t holde Omløbere eller L iggeri, da skal hand give til S tra f F em og Tyve R ixdaller. 8. Ovenbem eldte K ræm ere skal tilfo rp lig ted e væ re af ald F lid og muelighed derhen at trag te , a t saa vel

13 M anu factú rem e som og H andverks-Folkene kunde for- hielpes til at giøre og forarbeide Yare, som de Handle med, og dennem saa forsiune med all huis her kand giøres og til deris H andel Hører, og skal Iszen-K ræmerne til saadan deris H andels desto bed re F o rtsæ ttelse Lade dennem væ re angelegen og Beflitte dennem paa at lade in d re tte Po leer- og Slibe-Møller P aa Bequemme S tæder h e r i L and et. Desligeste skal de med forsvarlige Beene. u -F o rfa lsk ed e og ufordervede Yare Handle, under ved- bø rlig S traf, S taden, L auget og des F attig e til lige deeling. Saa skal de og selge deris Yare for den billig ste P ris, som de Kand. 9. Ingen K ræm er eller Sukker-B ager maa H er udi S tad en have meere end en aaben Boed, under Ti Bix- dallers S tra f Fø rste gang, at hand dermed betrædis, and en gang Dobbelt og T redie gang Boen gan ske at tillukk es, og S tande under Politie-M esterens forseigling, Dog skal det herved ikke være Form eent, at de jo T illige m aa Have en Boed P aa eller under Børsen. 10. Ingen K iøbmand, som hand ler udi Gross og som ey T illige med udi Dette L aug er indskrevet, maa nogle deris Yare udi Smaat udselge eller Forhandle, førend de d et Oldermanden paa ald Laugets Yegne h av e r tilbudet, som det siden alle Laugs B røderne skal tilk iend e give. Naar og nogen F remm ed her sine Yare vil selge, skal hand sig for Oldermanden angive og sine Y are udi K ræmernis Compagnie Huus oplegge, og der Tvende gange om Ugen, Nemlig Mandag og Torsdag til K ræm erne d e ra f forhandle, men udi de and re Dage skal Y arene tillige med staa under Oldermandens Lukke, P a a det im id lertid ey noget til andre end Kræm erne d e ra f vo rd er Forhandlet. Forseer sig nogen Herimod, da m iste ey aliene Yarene, men endog der foruden give Tyve B ixdaller til S traf, Staden, L aug et og des F attige til lige deeling. 11. K r æ m e r n e skal sig F littig om Dagen P aa B ø rs­ zen paa Ord in arie Børsz T id lade finde og da fo rre tte Huis de med H inanden kand have at handle, og maa

de in g en and en sted s nogen Fo rsam ling have, ud en a t Fo rnødenheden d et hø jt udkræver, da de d e t M ag istraten skal T ilkiende give, som saadan deris Samm enkom st skal for go t Befinde, H vo r en a f dennem skal være overværendis, saalenge slig forsam ling varer, og skal da udi deris Næ rværelse til Bogs føris alt huis im id lertid forrettis. Skulle nogen un d e rsta a sig herim od a t giøre, da give hver, som m ød t haver, F y rg e ty v e R ixdaler til S traf, H u ilke B ød er S taden skal være tilfalden. 12. N aar Nogen K ræ iner ved B øden afgaar, da skal d e t H an s E fte rla d te H u stru e ufo rm een t væ re H a n ­ delen a t drive, Saa Læ nge hun S idder u -g ift og sig æ rligen forholder. 13. N aar Nogen K ræm er R ey ser h e rfra S taden og T ager sin Boepæ l udi en anden Bye eller paa L a n d e t og b liv er A ar og B a g bo rte og hand for hans Bo rt- R ey se ikke hav er det m ed M ag istraten s og L aug ets Minde, da m aa hand icke, n a a r hand igienkomm er, søge sit S tæd i L auget, uden H an d M ag istraten og L a u g e t tilfreds stiller. 14. H idkomm er Nogen F remm ed K ræm er eller Sukk er-B ag er, som sig he r vil n ed se tte og beviser sig andensteds H andelen v irk elig en a t have drevet, da maa hand, n aa r hand sit B o rg ersk ab haver T aget, udi L aug e t “indsk riv is, hvorfor hand ey skal give videre end hans In d g an g s-P en g e udi Laugs-Cassen, Saa og T ree R ixdaler til O lderm anden for Ind sk rivelsen . 15. N aar Nogen Kræmm er, H ans H u stru eller B ø rn ved Bøden afgaar, da skal deris L iig a f Laug s-B rød rene, saa mange som de rtil fornøden eragtis, Til Jo rd e n hen- bæris S idder nogen O lderm anden overhørig, n a a r de i saa m aader vo rd er tilsag t, B a bøde H v er g an g til S tra f To R ixdaler, den Eene til L aug e t og den anden til de F a ttig e , er der nogen, som for A lder eller Svag­ heds Sky ld ikke k an bære, da maa de forbigaais. 16. Naar Nogen sig till nogen K ræmm er Begiver, nogen H andel at læ re, da skal han d sig hos O lder­ m anden lade Ind sk rive, og n a a r nogen K ræmm er saa-

15 dan Drteng antager, da skal der sk riftlig Contract med D rengen s V enner og P a a Rørende op ræ ttes, H uorud i de særdelis skal bo rge for lians T ro sk ab , og skal samme C on tract indføris Ord fra Ord udi en Bon. som 0 7 O lderm anden til den ende allene skal holde, for hu ilcken Ind sk riv else O lderm anden skal Nyde E en R ixdaler. Forsomm er H o sbunden hannem a t lade indskrive, efte rat liand hos hannem paa Forsøg haver væ ret i T re Maa- neder, da bøde H o sbunden i L angets Cassa F ire Rix- daller. 17. In g en maa tiene R ingere F o r D reng end udi Syv Aar, dog skal ikke herm ed forstaais K ræm ernis Sønner, huilcke, dersom de ville blive ved den Handel, som deris Fo ræ ld re hav er drevet, og de Stedse haver væ ret i deris Huus ind til A ttende A ar og hav er læ rt Handelen, da maa de strax der E fter for Suenne ind ­ skrives og siden, n a a r de dygtige ere befundne, da udi L a u g e t a t indtages, om end skiønt de ikke endda haver n a a e t deris Fem og Tyve Aar. 18. N aar nogen saaledis sine D renge-A ar haver ud tiend t, da skal hand af O ldermanden i en dertil ind- R e tte t B og for Suend indsk rives, hvorfo r hand skal give To R ixdaler til Oldermanden, og maa hannem ikke a f hans H o sbund A fskeed veigris, huorledis hand sig i sin T ien iste h av er forholdet, mens dersom Hosbunden hannem dette uden loulig A arsag ville forholde, Da skal O lderm anden tillige med F ire af Laugs-B rødrene, n a a r d e t for hannem E l agis, D erpaa kiende, og dersom nogen af P a rte rn e derpaa skader, da give det Politie- Mesteren tilkiende, som dennem E fte r Sagens Beskafen- hed uden P roces skal imellem sige, og hvis det ikke i saa m aader kand a fliand lis, da det siden ved Lands Lov og Ræ t at forblive. Og paa det ald S tridighed herud inden kand forekomm is med de S v e n n e , som allerede i T ienn iste ere, da skal samme Suenne inden F io rte n Dagis Fo rlob efter denne Yoris Forordnings P ub lication dennem Self hos O lderm anden lade ind­ skrive, hu or længe de E en H v er for Suend haver T ien t

16 og for saa dan Ind sk rivelsze B etaile til O lderm anden To Rixdaler. 19. N aar nogen F o r Svend er ind sk reven , da skal liand, fø rend liand i L a u g e t maa ind tag is, nog en H a n ­ del at drive e ller aaben K ram b oed bolde, endnu Ti enne for Svend i F ire Aar, h u o ra f hand i d et R ingeste skal Tienne Toe A ar bos lians forige H o sbond frem for nogen anden, om H o sbunden det b eg ierer, for en b illig Løn, Som de imellem sig kunde foreenis om, dog skal de Suenne, som i n e st fo regaaend e 17. A rticel ommeldis, go tg iøris de Aar, som de allerede for Suenne hav er tien t udi. 20. H idkomm er nogen F remm ed Svend h e r a t vil T iene og de tte L and s handel læ re og hand ey af nogen sæ rdelis er forsk reven, da give sig an hos O lderm anden, P a a d e t hand hannem efter m uelighed til en T ienn iste kan d forhielpe. 21. H u e rk en Svend eller D reng m aa nogen Tid deris H osbunds H an d el eller S ager for nogen aabenbare, men alt, hv ad dennem b liv er betro et, m ed 'Taushed hos sig holde, m ed m indre d e t kunde væ re noget, Som imod Yoris A llernaad ig ste udgangne Love og F o ro rdn ing e r kunde stride. Befindes nogen Herimod a t handle, da skal samme Suend eller D reng ey dere fte r tilstæ dis he r i Yore R iger og L and e nogen H andel en ten udi S to rt eller Sm aat a t drive eller ud i no g e t L aug Tagis. Samme S tra f skal de og væ re undergivne, Som udi nogen U tro ­ skab eller Tyveri betrædis. 22. Svenne og D renge skulle for alting vel udi ag t have deris H u sbonds Ny tte, Gafn og Profit, den i alle Maader vide og Ramme og befordre, i sæ rdelished skulle de ogsaa goed ag t og tilsiun have med d eY a re , som de handle, a t de ey form edelst deris U ag tsom hed og ilde m edhandling bliver fordervede, saa frem t de ey till Skaden ville suare. 23. H v e rk en Svend eller D reng , saa lenge de ere udi nogens T ienniste, maa med no g e t for sig sielf handle, ey heller maa de, foruden deris Ho sbunds Y idskab eller

17 sam tykke no g et enten for Ind - eller U d lændske ta g e i Commission at forhandle, under samme Yaris Confisca­ tion, og derforuden b etaile T re dobbelt saa m egit til H o sbunden o g L a u g e t, som hånd i saa m aade betræ dis med. Dog skal det herm ed ingen form eent væ re udi deris H o sbundis handel, ligesom de med dennem k an d Contrahere, no g et a t ind skyde og P articip ere. 24. In g en maa den andens Svenne og D renge afspend ig giøre eller ud i T ienniste tage, førend hand med han s forige Hosbunds A fskeed og P as beviiser sig m ed han s Y illie og Yenskab fra hannem a t være kom ­ men. F o rse e r sig nogen herimod, da bøde Ho sbunden derfor til L aug ets Cassa Ti R ixdaller og Suennen for hv er Maanet, hand ey udtienner, F ire Rixdaller, der fo ruden m iste sin Løn. 25. De Bøder, som i nest Foregaaende A rticuler fo rb ryd es og S taden tilkommer, skal a f O ldermændene oppebæ ris og til Kæmneren leveris, som derfor skal q u itere og siden det til R egenskab føre, men de som L a u g e t skulle hav e, skal leggis udi L augets Cassa, huortil O lderm anden og Tvende a f L auget, som dertil hv er A ar udvæ lgis, skal have deris sær Nøgler, hu ilken Cassa F io rte n Dage efter Hver Nyt Aars Dag skal aabnis og for dens Indkom st a f O lderm anden til L aug et giøris R egnskab , da dera f skal tag is hvis til L augets nødvendige U dg ifter beliøvis, huorpaa R ig tig Bog af dennom, som Nøglerne haver, skal holdis. Og skal Yoris Politie Mester over disze a f os A llernaad ig st forundte Privilegium og A rticler alvorligen holde og hvad Forseelse, derimod' begaais, hos de Skyl­ dige paa fo rsk refne Maade lade E x sequere, H uo refter alle og enhver Yedkomm ende sig aller und erd an ig st hav er a t rette . Og byde og Befale Yi herm ed Os E lskelige P ræ sid en t, Bo rgem estere og R aad i bem elte Yoris Kongl. R essidents S tad K iøbenhafn saa og alle andre, som disze A rticler under Yoris Cancelie-Seigl tilsk ik k e t vorder, at de dennem paa behørige S tæ der til alles E fte rre tn in g strax lad er læse og forkynde. G ivet 2

3 8

paa V o rt S lot K iøb enha fn den 10. J u n ii Anno 1693. U n d e r Y o r K ongelig H a a nd og S ig n e t1). O h r i s t i an. I Spidsen for L av e t sa ttes en O l d e r m a n d , der valg tes p a a den M aade, at de tr e , der fik de fleste Stemm er paa et Lavsmøde, ved h v ilk e t et Medlem af M ag istraten va r tilsted e, indstilled es til M ag istraten , d er da valg te en a f dem, dog ikk e altid den, der havde flest Stemmer. Ua U rtek ræmm ernes Tal v a r d e t over­ vejende, faldt de fleste S temm er sædvanlig paa U rte ­ kræmmere, hvo rfo r M ag istraten af og til ogsaa tog H en syn til Isenkræmm erne, fo ra t disse ik k e skulde føle sig fo ru retted e, hv ad de dog g jorde alligevel til sine T id e r; m en M ag istraten h a r ogsaa undertiden til O lder­ m and ta g e t U rtek ræmm ere, for hvem den alm indelige S tem ning i L avet ku n va r ringe. Da Isenk ræmm erne havde ov e rtag e t R aadvaddam F ab rik , indh en ted e O lder­ m anden sædvanlig E rk læ rin g fra dennes D irek tø re r over Sager, der særlig vedkom Isenkræmm erne. F ø rst 1807 op retted es et sæ reget L av for Isenkræmm erne. Ved O lderm andens Side sattes to „Æ ld s te “, der vare B isiddere ved Lavsm øderne og havde Nøglen til L av skassen tilligem ed O ldermanden. I O lderm and R a s­ mus Jen sen s T id , 1704—08, reg erede O lderm anden egenmægtig uden Æ ld ste , hvorfo r man ogsaa fo re fand t en tom K asse ved han s Afgang. A f and re Em bedsmænd havde L av e t I n k v i s i ­ t i o n e n , visse P e rso n e r, der valgtes paa k o rte re Tid til a t gøre Undersøgelse i Fo ren ing med P o litib e tjen ten e om ulovlig H andlende. Deres S tilling var ub ehag e lig ; i d e t følgende vil man fra 1818 finde en P ro te s t mod a t væ re „ J a g e r “. 5) Disse Artikler ere oftere trykte, bl. a. i en Udgave af 1805, der ogsaa indeholder forskellige andre Bestemmelser om Lavet, men de meddeles her med den gamle Retskrivning, hvilket kan have nogen Betydning i Henseende til Benæv­ nelserne paa Varerne.

1 9 P a a en Lavssam ling 31. M arts 1699 valg tes 4 P e r­ soner, der skulde afsige K endelser i F o ren ing med Olderm anden, men denne Komm ission g ik i Staa, ind til det 7. Dec. 1729 blev ved taget, at der skulde væ lges 2 a f de æ ldste, 2 a f de mellemste og 2 af de yngste Medlemmer, der tilligem ed O ldermanden og de 2 „Æ ld s te “ den første Torsdag i hver Maaned skulde samles paa Kom pagni hus et for at overveje de Sager, der for Øje­ b lik k e t forelaa. Disse P ersoner kaldtes A s s i s t e n t e r og deres Forsam ling S e s s i o n e n ; det var væ sentlig Sessionen, der afgjorde L avets Anliggender. Older­ m anden tilligem ed Sessionen var saaledes L av ets egen t­ lige B esty relse. Om Sessionens V irksomhed se iøvrigt i d et følgende under 1824. 1698 besk ikkedes to K o m m i s s a r i e r , der skulde have T ilsyn med de fremmede Kræmmere. 12. A p ril 1699 fik de følgende In strux : 1. De to Komm issarier, „hvem d et tilfalder hos de F remm ede a t op v a rte “, skulde have T ilsyn med, at Ingen and re købte a f disse end K ræmm erne i Kom ­ p ag n ie t og de 4 A pothekere. De skulde fungere i 1 Maaned og i den Tid være tilstede, naar V arerne b ra g ­ tes ind og ud, ved deres U d pakn ing og Indpakn ing , og n aar de F remm ede gik bo rt, lukke af og levere Nøglerne til Oldermanden. De skulde lukk e op om Sommeren Kl. 8 og om V interen Kl. 8V2 og om E fte r­ m iddagen Kl. 1V2, men lukke Kl. 12, og om E fte rm id ­ dagen om Sommeren Kl. 7 og om V interen Kl. 5. D et va r Mandag og Torsdag, d et var de F remm ede tilla d t a t udsælge, og disse 2 Tønnedage 9 skulde de være tilsted e og desuden naar O ldermanden bevilgede en anden Dag, hvis der skulde indtræffe en H elligdag paa en a f de nævnte Dage. Naar der va r flere F rem ­ mede, skulde den ene Kommissarius væ re paa Kam rene . og den anden paa Pakhusene, hvor de skulde optegne Navnene paa dem, der køb te af de Fremm ede.

9 Tønnedag af det nedertydske tonen, at fremvise. 2*

20 2. De F remm ede, der kom til S tad en med V arer, skulde melde sig hos O lderm anden og derpaa b ring e V arerne op paa K om pagn ihu set, hvor de ku n m aatte forhandles de to Tønnedage. Hvis nogen F remm ed solgte til nogen udenfor L avet, havde h an fo rb ru d t sin F rih e d til a t handle, og de A rbejdskarle, der b o rtb a r G odset, bleve afskedigede. Hvis nogen Kom pagni- b rod er fo rd ristede sig til a t m ed tage nogen, som var udenfor Kom pagn iet, skulde h an straffes efter 4 L av s­ b rød res K endelse. N aar nogen F remm ed ikke to g sine tiloversb levne V a re r m ed sig b o rt fra Byen, skulde h an lade dem forb live paa Kom pagn ihuset, hvis han ikke vilde have V arerne fo rb ru d t og yderligere straffes. 3. L av sb ud e t skulde hver T ønnedag i re tte T id hen te Nøglerne hos O lderm anden og bringe dem tilbage om A ftenen. H an m aa tte ikke lukke op for nogen F rem m ed , førend begge eller en a f Komm issarierne vare tilstede. H an skulde forblive begge Tønnedagene hos Komm issarierne for det T ilfæ lde, a t der kund e forefalde noget. Af lønnede F u n k tio næ re r va r L a v s s k r i v e r e n , der 1694 lønnedes med 100 S le td ale r aarlig, m en efter- h a an d en fik hø jere Løn. D en første hed C. K rich . F ra M idten a f forrige A arhund red e valg te m an sæd­ van lig en P ro k u ra to r, der kund e sæ tte A nd ragender og S tevn inger i den re tte Stil. D ernæ st va r der et L a v s b u d , der sædvanlig var en fo rhenvæ rende U rtek ræmm er. D en første hed B e rn t th o r B üh ren , hvis P o rtræ t længe han g i L avets F o r ­ sam lingssal. H an havde i Løn 75 E d l. aarlig, men da L av e t fik Kom pagnihus, fik h an fri Bolig, og da det v a r solgt, H u slejegod tgø relse, og desuden efte rh aand en hø jere Løn. D e t varede ikke længe, inden L a v e t fik sig et Kom pagn ihus, th i d et gam le var ov e rtag e t a f S ilke-, U lden- og Læ rredskræmm erne 1690 og L a v e t m aatte derfor en T id i en Gaard v ed S trand en leje Forsam -

21 lingssal og Pakrum til de fremmede Kræmmere. Det var nemlig en gammel Bestemmelse, at saadanne skulde leje sig ind hos Borgere, naar der ikke var Kompagni­ hus, de maatte ikke ligge her længer end en Maaned og kun have Udsalg 2 Gange om Ugen, ved hvilke de ikke maatte sælge i Smaapartierx). 18. April 1698 købtes Søbøtchers Gaard paa Østergade (nu Nr. 55, Lille Kongensgade Nr. 46 og 48 og langs S. Jørgens- gade) for 4000 Rdl. Dette Køb anbefales saaledes af Oldermanden: „Dette Hus er bekvemt og indrettet, som noget Hus her i Staden findes kan, baade med mange Kam­ mers, som er ovenpaa 18 Alen med fri Fo rtov2), saa hvert Kammer har sin egen Indgang fra Fortovet. Neden udi Huset 5 skønne Stuer, alle i en Rad, med Køkken og Spisekammer hos, Stuerne alle med Jærn- Kakkelovne, saa der findes 12 tilsammen; under det ganske Hus er gehvelfte Kældere. Ud til Kirkegaar- den er en ganske ny Bygning med Portrum til Ind­ kørsel, derudi Staldrum med 4 Spiltov, Lofter og Kam­ mers over den ganske Bygning og Kælder under. 6 Fag Hus til Gaarden, som er afdelt udi 3 Værelser til Kul- Spise- og Ølkælder“. I Huset var Kompagnisalen, hvori Lavsmøderne holdtes. Dens Inventarium beskrives saaledes 3. Jan. 1731: En Jærn-Kakkelovn med 20 Messing-Knapper. En Grønlænder med Baad, et stort ovalt Fyrrebord, et udtrukket Egebord med Fyrre Dæksel, et Skilderi med Trojas Erobring, Kompagniets Maal, hvorefter Inddelingen af Højde udi visse Klasser sker til Lig- bæren, et stort sort Spejl med 3 Messing-Skruer, en Messing Lysekrone med 8 Arme, en dito af Træ, en Jærn Ild skuffe, en Raritetskalender og 2 Landkort. En indlagt Dragkiste, hvorudi befindes Kompagniets I 2 2 1 — 2 2 I V 1 6 8 - 6 9 . -) V e d F o r t o v f o r s ta a s h e r e n a a b e n S v a le g a n g , f r a h v ilk e n d e r v a r D ø r t i l h v e r t e n k e lt K a m m e r . l ) O . N ie ls e n , K jø b e n h a v n s H is t . o g B e s k r .

22

store Ligklæde med Sølv- og Silke-Frynser, et dito Underklæde paa Børen og et dito til Skamlen under Liget, et mindre Ligklæde med Sølv- og Silke-Frynser, 2 dertil hørende Underklæder; et grønt Klædes Bord­ klæde med hvide og grønne Crepiner, 13 brogede Katuns Yinduesgardiner med Kappe, meget gamle, to dito Overtræk til samme Dragkiste og Kompagniets Kassa, 3 Par Tin-Lysestager med Dopper, 3 Messing- Lysesaxe, et Fire Time-Glas. I Lavsbudets Værelser var Frederik IY’s og Droning Lovises Portræter. Portræt af forrige Lavsbud thor Btihren. E t Skilderi med Frugter og et med Landskab. 34 sorte Læderstole. Efterat Huset var solgt, beholdt Lavet dog Inven­ tariet, der forblev paa de Steder, hvor Møderne holdtes. 1749 havde det følgende Inventarium: 1. Kompagniets Kassa med 2 Nøgler og derudi de Fattiges Bøsse med videre, Protokoller, Dokumenter og Skrivematerialier. 2. En Ege-Dragkiste med Beslag og derudi 2 Ligklæder med Frynser, 2 Stykker sort Klæde til samme Brug, et grønt Klædes Borddækken med Cre­ piner. 3. E t langt malet Bord med 2 Fløje. 4. E t dito ovalt Bord. 5. E t Egebord med 2 Fløje. 6. To Skilderier, Kong Christian VI og Dronnin­ gen, uden Kammer. 7. E t Skilderi, det første Lavsbud1). 8. Trende diverse Skilderier og en Kalender. 9. Kompagniets Signet. 10. En fransk Stol af mig (den dav. Oldermand) bekostet, tegnet med Navn Niels Titchen. 11. En Stol tegnet for Lavsskriveren. 12. 59 Kompagnibrødres Stole, tegnede enhver med sit Navn.

D t h o r B iih r e n

23 Lejligheden i Kompagnihusets Stueetage udlejedes for 150 Rdl., først til Yinhandler Johan Drist, senere fra 1704 til en af Stadens bekend teste Vinhandlere og Restavratører Klavs Biehl1), 1709—13 til Jakob Lerche og Postdirektør Pop, og da var her Postkontor; derpaa til Vinhandler Johan Jakob Heller, der 1713 lejede paa 4 Aar for 180 Rdl. hvert af de to første Aar og 190 Rdl. i de to sidste. Det ses, hvorledes Huslejen gik i Vej­ ret i disse Aar. Efter Heller lejede Henrik Jæger for 180 Rdl. Østergade blev ikke berørt af den store Ildebrand 1728, hvorfor Kompagnihuset intet led. Kompagniets Sal blev efter Branden taget i Brug af det offentlige som Politikammer, og det uden at det var muligt at faa Godtgørelse derfor. Efterhaanden blev man ked af at have selvstæn­ digt Hus. Allerede 1707 var man villig til at sælge Gaarden for 7—8000 Rdl., men da det 1731 trængte til en Hovedreparation, solgte man det til Vinhandler Johannes Henninger for 5000 Rdl., af hvilke de 3000 bleve staaende. Lavsbudet skulde dog beholde sin Lejlighed og Salen skulde fremdeles være indrømmet til Lavssamlinger mod en Godtgørelse af 60 Rdl. aarlig, indtil hele Købesummen var udbetalt. Som en Følge af Salget opsagdes Politikamret og de andre Lejere til Mikkelsdag. 1734 vedtoges det at opsige Lavets Lej­ ligheder, imod at Lavsbudet fik Huslejegodtgørelse af 24 Rdl. Denne Besparelse viste sig dog at være ind­ bildt, thi man har derefter holdt Samlinger i et Væ­ relse forneden i samme Gaard, men da Folk i den til­ stødende Vinstue kunde høre, hvad der foregik, lejede man 1743 Salen paany for 40 Rdl. aarlig. Efter Gaardens Salg holdt man Oplag for Frem­ mede paa Bjørns Plads (Vilders Plads) paa Kristians- havn, men 1744 lejede man i Jonas Collins Gaard i Norgesgade — den bekendte gamle Gaard i Bredgade,

' ) O m h a m se K b h v n . p a a H o lb e r g s T id S . 2 1 8 2 0 .

2 4

der saa ofte har været omtalt i L iteraturen*) — et Pakhus til Oplag for Glashandlere og andre Liggere og en Sal meå 2 Kamre til Lavets Forsamling, alt for 70 M . aarlig. Det første Mode holdtes her 8. Jan. 1745. Nogle Aar efter blev det. Skik at holde Lavssam­ linger i Oldermandens Hus imod Godtgørelse til denne, hvilket- vedblev til ind i dette Aarhundrede. da man lejede en Sal paa forskellige' Steder; 1825—31 i Øster­ gade Nr. 63 (nu 32), 1832—33 i Hotel du Nord, 1834 —35 i Hotel dJIÅngleteire, 1836—43 Yingaaråsstræde Nr. 6, 1844—46 X v to rv Nr. 3, 1847 Hotel du Nord, 1848' Østergade Nr. 32, 1849—58' Yingaardstræde Nr. 6, 1858' Læderstræde Nr. 26, 1859 Lille Kirkestræde Nr. 1, 1860 Børsens Læsesalen, 1861—62 i Industriforeningen ved Holmens Kanal. Yed Midten af forrige Aarhundrede ophørte man med at have' Oplagsrnm for 'fremmede Købmænd, da der nu sjelden kom saadanne; dette var ogsaa en med­ virkende' Grund til,, at Lavskitset blev solgt' I ældre Tider var det derimod navnlig for de Fremmedes- Skyld nødvendigt, at have en stor Gaarå med mange Kældere til Oplag., Yed Lavets Begyndelse var' cle Fremmedes Tal stort. Snaledes opgives 1693: en Købmand fra Salingen med Isenkram,, en fra Amsterdam med Urtekram, en Guldsmed fra. Bremen; i Nov. bevOgedøs der 3 Tyd­ skere 3 Tonnedage imod Afgift af 1. Bdl. om Ugen, i Dee. kom en Tydsker med Kram. I Jan,.., 1694 lejede en Kræmmer fra Soxmenburg 2 Yærelsex paa et Aar for 40' Bål,..j i April kom em Banziger med Flasker og forgyldte Glas og en fremmet! Glassniåer med skaame og forgyldte Glas. i Maj en Mand fra Schlesien med 8 Kiste r fine- skaame Glas,, i Juni en Bøhmer med skaame Glas, i Juli en Bøhmer med skaame Glas, i Åvg... en Mand fra Schlesien med Glas, i Sept.., en Bøhmer med Glas. og en Mand fra Stettin med Glas

,:)i Se M, a., EL C'eJlini,, HL CL Andevsem e g ået, C'elämske Has.,

25 osv. Der kom ogsaa Niirnbergere, men efterhaanden blev Besøget af fremmede Kræmmere næsten udeluk­ kende indskrænket til at være af Glashandlere, hvilket først ophørte, da Staden fik særlige Glashandlere, der selv forskrev Varerne. Som omtalt var det endnu 1745 nødvendigt at holde Pakhus for Glashandlere. I Begyndelsen havde Lavet en Del Bryderier med disse Glashandlere. Hos en Remsnider i Læderstræde logerede saaledes 1694 en Sachser, der handlede med adskillige Slags fine skaarne Glas. Oldermanden be­ tydede ham, at han skulde bringe sine Varer op paa Kompagnihuset at sælge til Kræmmere og til ingen andre to Dage om Ugen, men han efterlevede ikke dette Forbud og styrkedes tilmed i sit Forsæt af sin Vært og dennes Hustru, hvorfor hans Kammer blev forseglet af Politibetjentene, og nogle Dage efter bleve Glassene førte til Kompagnihuset. I April samme Aar forbød man Glassnider Gotfred Uhle at staa ude (paa Torvet) med skaarne og forgyldte Glas, hvorimod man underrettede ham om, at han maatte have Udsalg i sit Hus, af hvad han selv forfærdigede. Ved samme Tid blev det forkyndt Jokum Friede- bolts Enke, at da hun ikke var i noget Kompagni, men alligevel brugte Glashandel og holdt aaben Bod, var hmi forpligtet til at indtræde i Lavet, men hun svarede, at hun havde haft 2 Mænd, der begge havde været i det gamle Kompagni, og selv var hun en gam­ mel Kone, som gik paa Gravsens Bred, hun vilde der­ for tage det i Betænkning. Lavets Medlemmer bare efter en viss Omgang de afdøde Lavsbrødres og deres Familiers Lig til Jorden, men der foreligger ingen Oplysninger, om de tillige have for Betaling baaret Standspersoner til Jorden, saaledes som Tilfældet en Tid var med Silke-, Ulden- og Lærredskræmmeme. Om L i g b æ r e n i den ældste Tid forekommer følgende: Oldermanden klager 10. Jan. 1695 over, at da han havde ladet en Del af Lavsbrødrene tilsige forat bære