MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

96

27. April 1744 indgik Lavet med en Ansøgning til Kongen om at maatte danne et sluttet Lav paa 48 Urtekræmmere og Sukkerbagere og 12 Isenkræmmere, saa der ingen kunde nedsætte sig som Urtekræmmer eller Isenkræmmer, undtagen naar nogen døde eller nedlagde Handelen; foretrækkes skulde Kræmmer-Enker og Børn og de Svende, som bleve „forsynede“ med en Kræmmers Enke eller Datter. Iblandt andre Forslag findes her ogsaa følgende: „Som vi ugærne have maattet fornemme, hvorledes Kræmmerne, den ene mere end den anden, ved den saakaldte Ti l g i f t , endog paa ringe og smaa Partier, skulle søge at drage Næringen til sig, og at deraf ikke kan flyde eller følge andet end den mindst Formuendes Fordærv samt at Tjenestetyende derved forlokkes og forledes til Utroskab, naar de skulle købe et og andet, at de ikke levere Tilgiften til deres Husbonder og Madmødre og i den Sted stikke Pengene til sig“, saa ønskede man en Bøde af 2 Rdl. for hver Gang, der gaves Tilgift, selv om det var paa dens Angivelse, som havde faaet Tilgift. 7. Juli 1744 opsagde Sukkerraffinaderiet sin Kon­ trakt med Lavet „formedelst Tidernes Omstændigheder og andre vigtige Aarsager“, saa Lavsbrødrene i Frem­ tiden kun kunde faa 2 pCt. Rabat af Topsukker for prompte Betaling og 1 pCt. for god Vægt, men for Oandis og Puddersukker blev intet godtgjort. Herover blev man ilde tilmode og stillede endog i Udsigt, at Lavet selv vilde oprette et Raffinaderi. Ni e l s T i t c h e n (1744—49) valgtes paa Lavsmødet 17. Juli 1744 til Oldermand. Paa Lavssamlingen 30. Juli meddelte Oldermanden, at han underhaanden havde fornummet, at det vilde have sine Vanskeligheder med Opnaaelsen af et sluttet Lav, men der var maaske andre Ting, man kunde opnaa, og han fik da Fuldmagt til at sørge for Lavets Bedste, som han formaaede.