MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

104 naadigst er anordn et, saa er den og den allerfornemste Grundvold til Lavets Velfærd i tilkommende Tid, saasom derved forekommes, at Lavets Antal ej saa stærk til­ tager og forøges, som ellers skede, ifald enhver Kræm­ mer igen ligesom tilforn maatte holde 2 å 3 Drenge, thi naar deres Læretid var omme og 7 Aar derefter forløbne, som er deres Svendetid, saa stormede jo en hel Forsamling ind udi Lavet, hvorved den ene øde­ lagde og forfordelte den anden, i det Sted, naar denne Hans M.’s allernaadigste Villie og Befaling helligholdes, som det sig bør, saa kan Lavet med Tiden vente at høste Frugten af H. M.’s allernaadigste Hensigt og Intention til Lavets upaatvivlelige Opkomst og Velfærd. Hr. Schiøtt kan jo holde en Svend desto flere, og hvad vilde deraf flyde, om hans Ansøgning blev bevilget, andet, end at Svendene, som bleve fornærmede og maatte ligge uden Tjeneste, derover fik en tilstrækkelig Aarsag at besvære sig og derved Anledning at begære at indtages udi Lavet før deres Svendeaar vare omme, som de der ej kunde faa Kondition“. Ved Kontrakt af 7. April 1747 satte Lavet en afdød Lavsbroders Datter Mette Katrine Gelskirchen for 40 Rdl. om Aaret i Kost til hendes Konfirmation, af hvilken Sum Lavsbrødrene udredede en Del. Da en Sukkerbagersvend ved det kgl. Konditori søgte om kgl. Privilegium som Konditor, erklærede Oldermanden 9. Juni 1747: „Det maa tilstaas, som Supplikanten siger, at en Sukkerbager ikke af sin Konditorprofession alene uden tillige at handle med Urtekram, kan leve, thi de 5 Stadens Sukkerbagere, som paa denne Tid ere, beklage sig, at af deres Kon­ ditoris Arbejde fast lidet eller intet er afsætteligt, saa­ som de fleste høje Herskaber, som her opholde sig, have deres egen Konditor, og til de faa af Indvaanernes Bryllupper, som disse Ting begære, betinger enhver nu, fremfor tilforn, saa knap og nøje, at dersom Sukker­ bagerne ej derhos handlede med Urtekramvarer, kunde