MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

119 Laase og Piber udenlands fra og alene sanke det, og det, som de gøre Leverancer med til Guenedien, for­ skrive de hel færdigt. Jærn-Strygej ærn er og et bety­ deligt Instrument for Fruentimmer, særdeles af den Facon og Arbejde, der nu bruges, som næppe af nogen Smed her kan gøres saaledes, som nogen kunde være tjent med, og heller ikke, uden at det skulde koste 3 Gange saa meget som de fremmede. Hvad Hus- og Skibstømmermands- samt Hjulmandsredskab, Borer eller saakaldte Tøjsmedarbejde, Krumknive og Kokkeknive angaar, da er dette hverken Grov- eller Klejnsmede- arbejde, men alene Tøjsmedearbejde, hvilke have lært at gøre det og deslige skærende Værktøj, og skal her i Byen alene være 2“. „Det eneste Middel, som skal tvinge Haandværksmanden til at gøre godt Arbejde for taalelige Priser, er, at Indførsel er tilladt, omendskønt den ikke maatte anses for at være en redelig Patriot, som vilde købe udenlandske Varer, naar han kunde faa indenlandske gode Varer for samme Pris, men naar Forbud er sket, saa blive almindelig Arbejderne com- mode og forhøje Priserne paa deres Varer, i hvor slette de endog ere“. „Smedene have desuden nu fremfor i forrige Tider nok at fortjene ved. Naar var Staden saa folkerig, som den nu er? Naar byggedes mere, end der nu bygges? Naar holdtes her flere Ride- og Vogn­ heste, Vogne, Carosser og Phaetons, end her nu hol­ des? ved hvilket alt Smedene have daglig overflødig at arbejde og leve af“. 1. Sept. 1757 klagede Oldermanden til Politimeste­ ren over, at Marchandiserne solgte Knapper, Spænder og Stokke, og et Par Politibetjente gik derfor omkring og advarede Marchandiserne. I samme Maaned maatte Isenkræmmerne afgive Fortegnelse over, hvilke Varer af Pretiosa, Guld og Sølv, de havde til Forhandling. Det ses, at det navn­ lig var Urkæder, Knapper, Daaser, Spænder og Knive med Sølvskafter; det var Guldsmedene, der havde gjort Indsigelse imod denne Handel.