MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

139 søgning bevilget“. Dernæst gives en Fremstilling af Unyttiglieden og Skadeligheden af Potters Fabrik. „Her er ellers nogle Tydske, hjemmehørende ved Aachen, drivende Landet igennem fra Bondeby til anden med Hø- og Mejeleer, Skæreknive og Messingkedler, saa de have tilsneget sig denne hele Handel, indbildende Bon­ den og Landmanden, naar de ikke kunne betale til belovede Tid, da at tage det bedste fra Bonden, han har, til at gøre sig betalt i “. Da Urtekræmmer Henrik Walbohm paa sit Døds­ leje søgte Kongen om Tilladelse for en af hans Døtre til at fortsætte hans Handel, erklærede Oldermanden 20. Juli 1773, at der vel kunde være nogen Fornuft i, at en Enke fortsatte sin Mands Handel, men „det var efter mine Tanker bedre, at Datteren ikke afslog et godt Parti, siden der dog er habile og skikkelige Svende ved Lavet, om hun af en af dem blev tilbudt Ægteskab, hvilket ikke fejler, jo sker, siden der paa det Sted, hvor Næringen holdes, er et godt Eddike­ bryggeri tillige og saaledes kan hjælpe paa Krammen“. 28. April 1774 tilskrev Oldermanden det vestind.- guineiske Rente- og Gen.-Toldkammer, der havde fore­ spurgt, hvorfor Urtekræmmerne ikke forsynede sig hos Grossererne med de Varer, der vare at faa hos disse, men ofte søgte om Tilladelse til at indføre fra Ham­ borg og Lybæk, at iblandt Lavets Medlemmer ere en Del i saa slette Omstændigheder, at de hverken direkte eller indirekte kunne forskrive Varer, „hvoraf naadigst og gunstigst vil erfares, hvor mange uberettigede Per­ soner, der Tid efter anden melde sig om Varer til slig Handel, da de ere mange, som kalde sig Urtekræmmere og dog hverken have lært Handelen eller ere Kræm­ mere, ja Spækhøkere, som have Privilegier paa nogle Slags Varer, nævne sig og for Urtekræmmere. Thi var det at ønske, at Ingen uden virkelige Grosserere og Urtekræmmere, som ere i Lavet, maatte indføre og fortolde Urtekramvarer, hvorved en stor Del Uorden, som meget trykker Urtekræmmerne, kunde hæmmes,