MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

6 m ed kg l. S tadfæstelse, og S ilke-, U lden - og Læ rreds- k ræmm erlavet 7. J u li 1688, saaledes v a rede d e t ej heller læ ng e , inden U rtek ræmm erne p aan y kom ind under ordnede Regler, Paa G rund a f M angelen paa L a v sa rtik le r tiltog U rtek ræmm e rnes og S uk kerbag erne s Tal nem lig saa stæ rk t, a t de æ ldre havde o n d t ved a t bestaa. De b leve der paa enige om at indg aa m ed følgende A n ­ d ragende til K o ng en : „8a as om vi E . K. M ajestæ ts tro U nders a a tt er a f K r y d e n e r e r e , S u k k e r b a g e r e o g I s e n k r æ m m e r e h e r ud i S tad en dag ligen udi vores H andel og Næ ring sk e r sto r A fb ræ k af en D el F u sk e re og Om løbere, som løbe k e r om k ring i H u sene m ed allehaar.de V are r a t sælge, som vi m ed handle, saa og af en s to r Del unge M ennesker, som sig h e r n e d sa t have og endnu dag ligen n e d sæ tte , saa a t Byen b liv er saa fuld a f saadanne F o lk , a t d en ene ik k e kan hav e B rø d e t for den anden, og dog om sider m aa forlade deres K ram og ga a derfra, som, Gud b ed re det, allerede sk e t er, saa a t vi E . K M ajestæ ts gam le S k a ttebo rg e re tilligem ed dem Dag efte r D ag vo rd e ru in e red e og ud i A rm od maa fo rgaa saa m an fa st ikke mere k an hav e sit dag lige B rød elle r og svare til B . K. M ajestæ ts S k a tte r og and re K on trib u tio n e r, hvorfo re vi herm ed udi allerstø rste U n d erd an igh ed indfly til E . KL M ajestæ t ud i den visse F o rh aab n in g , a t E . K. M ajestæ t alle rn a ad ig st la d e r sig beh age og bev ise os den sto re Maade, som E . K. Maje­ stæ t for nogen T id siden h a r b ev ist S ilke-, U lden - og Læ rred skræmm erne, et K om pagni u n d er dem a t slutte. A ltsaa er vores alleru nd erd an ig ste Ansøgning og B e ­ gæ ring, at E . K. M ajestæ t a f sær kgl. N aade vilde fo r­ unde os K ryd en e re re , S uk k e rb ag e re og Isenkræmm ere, a t v i og m aa tte slu tte et K om pagn i und er os, som i fo rrig e T id e r væ ret h a r , om vi derv ed k u n d e blive frelste, a t vi ikke sle t gan ske skulle forgaa og omkomme, hvorom v i nogle P u n k te r h av e op sat, som herho s følge,