MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

143 Tid af 8 Aar“. Hertil erklærede Oldermanden 2. Maj 1776: „Dersom Supplikanten endog ved denne sin allerunderdanigste Ansøgning havde fremlagt Bevis for at have studeret i de højeste Videnskaber og derpaa ved Akademiet (Universitetet) taget Examina, saa var det dog dermed ikke bevist, at han forstod at handle med Urtekram eller blev en god Urtekræmmer sig og Publikum til nogen Nytte, siden Erfarenhed skal samles og haves ved Lærdom og Omgang med Handelen i sig selv, og da han ej har lært og tjent paa Urtekrammen ved Lavet her udi Staden heller ikke godtgør at have været Urtekræmmer andensteds og langt mindre beviser at have gjort Kongen og Landet nogen saadan Tjeneste, som kunde gøre ham meriteret til at obtinere et saa- dant Privilegium for sig og Hustru, som er direkte stridigt imod de Urtekræmmerne meddelte kgl. allern. Lavsartikler og Privilegier, her og desforuden i Staden allerede ere langt flere Privilegerede og Uprivilegerede end virkelige Urtekræmmere, som sidde i hvertandet Hus og Kælder og sælge de kuranteste og til den daglige Husholdning behøvende Urtekramvarer til største Afbræk udi Urtekræmmernes Næring og Fortjeneste, hvoraf de og deres Familier skulle leve og svare de dem paalagte Skatter og Byrder“. I denne Stil ere de talrige Erklæringer, som Older- mændene afgav paa saadanne Ansøgninger, men der blev sjelden taget Hensyn til hvad de erklærede. 11. April 1776 udvirkede Oldermanden en Resolu­ tion fra Admiralitetet til Holmens Chef, hvorved det under Straf blev Nyboders Folk forbudt at handle med Urtekramvarer. Ved Skr. fra Vestindisk-Guin. Rente- og Gen.- Toldkammer af 24. Maj 1777 blev det tilkendegivet Lavet, at naar dets Medlemmer herefter meldte sig med Ansøgninger om at indføre Varer fra anden Haand, skulde de være forsynede med Attest ira Grosserernes Formænd, at Varerne ikke vare at faa her eller af hvilken Grund man ikke kunde forenes om Købet.