MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet_1693-1861

154 erkendtligt Minde. Deres Velbyrdighed vilde gunstigst tillade, at vi følge Fædrenes Exempel og pryde vor Forsamlingssal med Deres Portræt, malet af Hr. Pro­ fessor Juæl. Saaledes tro vi paa den mest passende Maade at overlevere til Efterkommerne Erindringen om den Mand., lrvilken de saavel som vi skylde saa meget. Yi liaabe vor Begæring opfyldt og lienleve stedse Deres Velbyrdiglieds Tjenere. 1793 begyndte en langvarig og bitter Strid med Silke- og Klædekræmmerlavet, der vilde formene Urte­ kræmmerne deres Handel med Baand, Bændler og Traad. Oldermanden skrev herom 11. Juli, at hvor saadan Handel fandt Sted, kunde den ikke være til Fornær­ melse for Silke- og Klædekræmmerne, da man nødvendig­ vis maatte købe Varerne af dette Lav. I 50 Aar var der ikke sket nogen Erindring imod denne Handel, og Urtekræmmerne havde aldrig handlet med kulørte eller sorte Silkebaand, men hvis der hos en og anden fandtes Lærredsbaand, Bændler og Traad, da solgtes saadant ikke til Fornærmelse for Silke- og Klædekræmmerne, men gives bort i Skillingsvis til dem, som købe i Urte- boderne. Derimod fandtes i en Del Silke- og Klæde- kræmmerbutikker alle Slags Daaser, Urkæder, Berloqver og adskillige Instrumenter, som det er forbeholdt Isen­ kræmmerne at handle med, hvilket han længe havde tænkt paa at paatale. En Urtekræmmer erklærede, at han havde købt en Smule Baand hos en Silke- og Klædekræmmer og i Fremtiden vilde blive ved med denne Handel, og hvis det blev forbudt, da burde hine tilholdes at holde deres Boder aabne Søndag Aften, „som er den be­ kvemmeste Lejlighed for enhver Tjenestepige“. „Det er ellers latterligt, at den saakaldte Jøde obligeret tillades at gaa og raabe med Silke og Baand paa Gaden og derimod en Urtekræmmer, som køber sine Varer hos ovenmeldte, skal søges at forbyde“. Imidlertid lode